navbar


mandag den 26. juli 2010

Weekend Eventyr

Trods diverse indkøb til det kommende soveværelse - og starten på istandsættelsen, ja så er det lykkedes mig at få scrappet i dag. Efter mit layout om fars dag, besluttede jeg at scrappe vores weekend eventyr i samme stil, da vi på denne tur netop fejrede fars dag. I weekenden ved grundlovsdag havde vi lejet et sommerhus på Als, hvor vi tilbragte nogle skønne dage - og blandt andet fik oplevet Danfoss Universe. Nu blev det så tid til at scrappe selve opholdet i huset.

Til Layoutet er brugt:

Papirer og Overskrift er alle fra Daydream Believer af Kristin Cronin-Barrow
Blomsterne er alle fra Where Flowers Grow af Kristin Cronin-Barrow
Blomstermidten er fra Waiting in the Rain af Shawna Clingerman
Sommerfuglen er fra Just Breathe af Kristin Cronin-Barrow

Hvis du gerne vil studere siden nærmere, kan du enten klikke på billedet for at se det i stort format, eller besøge mit nye opdaterede galleri Jeg skal dog have lavet en ny header til denne side... men det må komme, når jeg har sovet mig frisk og udhvilet i mit nye soveværelse... Og det kan jo ikke vare længe :o)

Jeg håber du har haft en fantastisk skøn dag!
Tak for besøget - kig snart indenfor igen :o)

Knus
...Engel...

søndag den 25. juli 2010

Fars Dag

Her har været stille på bloggen... Mest fordi vi har haft travlt med alt muligt andet. Jeg har haft fødselsdag, og holdt den for familien. Og vi er igang med den helt store gennemgang af 1. salen. Louis har fået mindre værelse, Mads er flyttet ind hos Lasse, Frejas værelse er blevet renoveret... Og vi skal atter have et soveværelse (Tak Gud i det høje, du har hørt mine bønner!)

Men i dag har jeg sneget mig til at scrappe. Som I ved, plejer jeg at scrappe, når manden ser fodbold i tv. I dag har der været Brøndby kamp... så jeg har kreeret dette LO:

Til Layoutet er brugt:

Cindys layered template set 62 af Cindy Schneider
Papirer, Overskrift og bling bling er alle fra Daydream Believer af Kristin Cronin-Barrow
Blomsterne er alle fra Where Flowers Grow af Kristin Cronin-Barrow
Grønt prikket bånd er fra Love is in the Air af Kristin Cronin-Barrow
Sommerfuglen er fra Just Breathe af Kristin Cronin-Barrow
Blomstermidten er fra Waiting in the Rain af Shawna Clingerman
Alpha Beads er fra Pattie Knox

Jeg har haft gang i så mange elementer til dette Layout, at min pc næsten var ved at give op i processen. På et tidspunkt lukkede den selv ned...heldigvis havde jeg lige trykket gem... så jeg mistede ikke noget...

Men det var dejligt at få scrappet lidt...Og endeligt få vist noget her på siden... Men de næste par dage skal gå med at finde den rigtige farve til soveværelset... og forhåbentligt ende med en indretning af vores nye oase...

Har for øvrigt glemt at fortælle, at vi har fået nye familiemedlemmer. 2 stk. skildpaddeunger på ca. 1 år. De er på størrelse med en af dem fra Toms... blot har vores hovede og ben som kommer udenfor i solen.... Behøver jeg at fortælle, at de er SÅ SØDE...(og det kommer fra en mor, som absolut ikke kan fordrage reptiler og dyr i den kategori...!!!)

Vores ferie startede for øvrigt fredag eftermiddag... SKØØNT! Og i dag har jeg været på en hyggelig tur til Den Hirchsprungske Samling sammen med min svigermor. Lige for tiden har de en udstilling med mesteværker fra Ribe museum. Her kan man blandt andet nyde synet af "En Barnedåb" af Michael Ancher... Og det er et fantastisk flot museum... Afgjort et besøg værd...!

Nyd solen og sommeren.

Knus
...Engel...