navbar


søndag den 18. september 2011

Projekt Nyt Sofabord

Vi har haft gang i en del projekter herhjemme... (Læs her at jeg har planlagt en masse, og min søde mand har assisteret) Og begrænsningens kunst mestrer jeg ikke. Som regel kan jeg sætte gang i en masse, men det halter lidt med at blive helt færdig med detaljerne...Således har jeg i sommer været  igang med både at kreere et spisekammer, samt istandsætte et sofabord til den nye stue. Og kigger jeg rundt i det lille hjem, er der en del af sådanne småting, som mangler at blive færdige... :o)

I spisekammeret mangler jeg fortsat lige en hylde, og at få boret et par ting op. Denne weekend har jeg kreeret labels til alle bøtter og sat dem på... Men det åbner jeg sløret for senere... Langt vigtigere er det nemlig, at sofabordet er blevet færdig... Ser du, vi havde nogle dejlige gyldne (gule) sofaer, som efter 10 års intens brug med børn osv til sidst var slidt helt ned. Nogle steder var betrækket helt gennemslidt - og meget modstræbende måtte vi erkende, at det var på tide at skifte dem ud. Efter nogen tids søgen, lykkedes det os at finde deres erstatning, og mens vi ventede på leveringen, besluttede vi, at sofabordet også skulle udskiftes. Nu er det bare sådan, at vi her hjemme er meget dårlige til sådanne beslutninger. Vi kan gå ud og se et bord, tænke "Arh.... måske..!" og 3 år senere nå frem til, at det jo lige var det bord - for så at konstatere, at det er  taget ud af produktion i den farve... (Jep - dette er autentisk beretning..!) :o)

Og hvad gør en klog så, som nægter at betale 2500,- kr. for bordet i den hvide udgave - for efterfølgende at gå hjem og male det.... Jep, hun starter en intensiv søgning på nettet, er heldig at finde det i brugt udgave, til den nette sum af 300,- kr. men i en sølle forfatning. Og investerer sin tid i at finde ud af, hvordan det restaureres bedst muligt og går igang med projektet. Som du kan se af før-billederne herunder, havde bordet levet en sølle tilværelse - hvor både børn og hunde havde haft lov til at bide i det efter behov og behag.
Men i dag har det fået lov til at flytte ind på sin nye plads i hjemmet. Renoveret gennemgribende og med alle skavanker fjernet. Det har krævet tid og knofedt - til gengæld står det nu med stil i stuen og passer bare så super fint ind i det øvrige møblement. Og jeg er MEGET tilfreds med resultatet som ses herunder:
Farvegengivelsen snyder en smule, da bordet i virkeligheden er langt mere mørkebrunt end rødt. Og det er lykkedes at ramme en nuance, som fint matcher stuens øvrige mahogni-møbler. Desværre er den ikke så super flot gengivet i billederne, da jeg var nødt til at bruge blitz. Hvis du gerne vil læse om hele projektet, kan du se det skridt-for-skridt her

Sofabordet og de nye sofaer er årsagen til, at vi nu er nødt til at rotere rundt i stuen, og desværre skille os af med et par møbler. Igår var den gule otium stol så heldig, at få et ny hjem hos et yngre par, som ventede deres første barn. Den blev fundet perfekt, som den ammestol  de gik og ledte efter - og jeg blev bare så glad for, at den ville blive værdsat lige så højt, som den har været her hos os. Af selvsamme årsag har jeg sat en Hepplewhite Mahogni skænk til salg. Hvis du kender nogen, som drømmer om sådan en - så kontakt mig endeligt. Annoncen kan ses her

Forhåbentlig har du haft en skøn weekend..?!?
Jeg er i hvert fald glad for, at du kiggede forbi..!

Knus
...Engel...


mandag den 12. september 2011

En fridag - og lidt scrap

Jeg har holdt ekstraordinært fri i dag, da jeg har tilbragt weekenden på skønne Als sammen med familien... Vi var en tur i Møgeltønder på vandring og så blandt andet Schackenborg. Jeg er ikke særlig royal eller kongelig orienteret - men det var nu en dejlig tur alligevel :o)

Så dagen er gået med praktiske sysler. Mit nyerhvervede sofabord har fået endnu en omgang maling, og de nye sofaer er blevet overfladebehandlet. Og så har vaskemaskinen snurret lystigt for at få bugt med håndklæder, sengetøj og tøjet vi havde med på weekend... Så det har været dejligt at have en dag herhjemme i ro og mag - og haft tid til at nyde syslerne og freden.

Men jeg skal jo gerne videre med USA-albummet. Nogle gange tror jeg, at jeg aldrig bliver færdig...! Ikke desto mindre, kan jeg i dag præsentere en dobbeltside om Shamu Rocks showet - Endnu en fantastisk oplevelse i Sea World..!

Side 1:


Side 2:


Til Layoutet er brugt:
Side 1 - Template set 11 (p.2) - Cindy Schneider
Side 2 - Template set 14 (p.3) - Cindy Schneider
Stjernerne er fra Reach for the sky - Kristin Cronin-Barrow
Vandbobler og spækhugger er fra Whale of a Good time - Connie Prince
Sweet Escape kit - Kristin Cronin-Barrow
Blå splatter er fra Carver - Studio Flergs
Alfabet fra Black Pearl - Misty Cato
Day & Night Alpha - Julie Billingsley
Teksten er Georgia font
Dobbelt Layout:


Det er faktisk 2 forskellige templates/sketches som jeg har sat sammen, redigeret lidt i dem begge, og fået dem til at hænge sammen som en dobbeltside. Jeg syntes at cirker er så passende til sider med vand - men det er nok gået op for dig, hvis du har fulgt med i Sea World siderne....! Vi afsluttede dagen med Shamu Rocks showet - og vendte faktisk tilbage dagen efter for at gense det, inden vi forlod Orlando.

Da vi startede dagen i Sea World, kunne den søde dame i billetlugen nemlig fornemme, at det var vores første visit. Og hun informerede os smilende om, at vi kunne ombytte vores billetter gratis, inden vi forlod parken, og kvit og frit få endnu en indgang, når nu det var vores første besøg...! Og efter at have set Shamu Rocks, stilede vi opstemte direkte hen til det anviste sted, og indkasserede gratis billetter til endnu et besøg... Så nogle af billederne på siden, er taget på denne dag - og de to store spring-billeder på side 1, er taget på andendagen.

Da sad jeg nemlig og lyttede til musikken, og ventede på det overraskende splitsekund, hvor Shamu dukkede op i mørket - og brød overfladen i et indledende spring som forskrækkede totalt førstedagen...! Sprøjtebilledet nederst på side 1, er der hvor drengene bliver totalt oversprøjtede i Soak-zonen - hvilket de fandt lige så fantastisk som selve showet :o)

Jeg håber, at alt er vel hjemme hos dig...
Jeg er i hvert fald glad for, at du kiggede forbi..!

Knus
...Engel...