navbar


Viser opslag med etiketten Minialbum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Minialbum. Vis alle opslag

lørdag den 5. september 2009

Mormors Pralebog

En gang om året, tager min mor afsted på en uges ophold i sommerhus, sammen med sine søskende. Turen går til Jylland, i et hus ved kysten, og så skal der snakkes... (og tro mig, det bliver der!!) Men jeg synes det er så dejligt at hun tager afsted, også selv om jeg skal fabrikere kørselsvejledninger på stribe, booke orange-billetter og passe katten (som jeg aldrig ser skyggen af!) :o)

Men i år ville jeg gerne glæde hende, med en lille ting som hun kunne tage med sig. I det daglige gør hun SÅ meget for os herhjemme - så mit kreative projekt står slet ikke mål med hendes indsats hér. Men hun sidder nu til aften, godt indlogeret, og hygger sig med mine mostre, så jeg vil løfte sløret for pralebogen, som jeg har kreeret til hende.




Albummet er lavet med Quickutz Rev-0009 Mini Album som grundelement
Og dekoreret med Quickutz dies i en del afskygninger.
Forsiden er dog en Kænguru fra Bosskut - som jeg bare måtte eje.

De enkelte sider er så med billeder, af alle min mors "unger" og den enkelte
side er dekoreret ud fra vedkommendes interesser her i livet. Personens placering,
er afgjort af alderen, yngste først og ældste sidst. Bagerst i bogen har kæledyrene plads,
da de også har en stor plads i min mors univers. Hunden bagerst er Lady - min mors gamle
hund, som vi desværre var nødt til at sige farvel til, for et par år siden. Min mor har ikke tidligere set billedet... Osten skyldes, at Lady elskede ost, og spiste det til morgenmad, i køkkenet sammen med min mor :o)

Jeg håber at I alle har en rigtig skøn weekend. Jeg har været på brombærjagt med manden i dag, så mine hænder er helt forrevne... men det glemmer man helt, når man så får serveret brombærtærte til aftenkaffen - Mums! (meget apropos vores side i albummet) (hi hi)

Har du spørgsmål til albummet, så sig endeligt til :o)
... Engel ...



lørdag den 27. december 2008

Julegave til Mormor - del 1 og 2

Som tidliger nævnt, har jeg scrappet som en gal, for at få et projekt færdigt til en julegave. Gaven var til min mor, og var en scrappet bog 20x20, som handlede om hendes 60 års fødselsdag i sommers.

Den er lavet digitalt, og uploadet og fremkaldt gennem Bilkas fotoservice (se deres hjemmeside). Den blev uploadet den 12. december, omkring midnat - og jeg hentede den i forretningen den 23. december kl. 14.10 - var godt nok ved at blive nervøs for, at den ikke nåede frem.

men den blev færdig, og her kan I se første del af bogen, som handler om dagen på M/S Sagafjord, hvor dagen blev fejret med børn, svigerbørn og børnebørn..



Anden del af bogen handlede om vores gave, nemlig 5 skønne septemberdage i Prag. Og dem kan du se her :




Tak Fordi du kiggede med - og på gensyn :o)


fredag den 29. februar 2008

Til vores Oldemor

Desværre mistede jeg mine Bedsteforældre for mange år siden, og har kun minderne om dem tilbage. Men heldigvis lever min mands Farmor fortsat - hjemme hos os kaldet "Olde". Hun er en sød gammel dame, som bliver 87 i løbet af foråret.


Hun er åndsfrisk og omsorgsfuld - men træt på sine gamle dage. Så hun kommer ikke længere så meget i køkkenet - hvor kalenderen, som jeg flere år har lavet til hende, plejer at hænge. I år fik jeg så en ide til noget helt andet - en kalender i bogform. I år er den krydret med billeder jeg selv har taget i vores have - og som fint illustrerer årets gang i haven, som hun har nydt så meget.
Sammen med kalenderen, følger dette kort: Til kortet er brugt Bazzil Karton, Quickutz Abigail og Snowflake.

Kalenderen er lavet af en notesbog, billederne printet på fotopapir,
endvidere har jeg skåret tabs på min Craft Robo.

Så nu venter jeg på at postbudet har været forbi, og hun har fået sine breve i hus. For så er det kun et spørgsmål om sekunder, inden hun ringer og takker på livet løs. Hun bliver så ovenud glad, hver gang hun hører fra os - og da jeg er en "ældre-person". Ja så nyder jeg at forkæle hende lidt.

Tak fordi du kiggede med...

mandag den 10. december 2007

4. December

Julelys:
Overskrift: Clarendon Light
Font: Pharmacy
QuicKutz: Garland - KS-0588, Candle - KS-0585
Punch: Punch Bunch mini Fern, Punch Bunch Medium fern

Craft Robo: Overskrift.

3. December

Trappen Pyntes...:
Overskrift: Clarendon Light
Font: Pharmacy
QuicKutz: Garland - KS-0588
Punch: Punch Bunch Mini fern
Craft Robo: Overskrift

1. søndag i Advent

Juletræet købes:
Overskrift: Clarendon Light
Font: Pharmacy
QuicKutz: Garland - KS-0588, Adventstage (exclusive die)
Punch: Punch Bunch Mini fern
Craft Robo: Hjerter og Overskrift

2. December

Misteltenen hænges op...:
Overskrift: Clarendon Light
Font: Pharmacy
QuicKutz: Garland - KS-0588, Misteltoe - (fra Vixen)
Punch: Punch Bunch Mini fern, Punch Bunch medium Fern
Craft Robo: Overskrift

1. December

Mad til Nissen:
Overskrift: Clarendon Light
Font: Pharmacy
QuicKutz: Tags Mini - RS-0352, Garland - KS-0588
Punch: Punch Bunch Mini fern
Craft Robo: Overskrift



Opskriften på Bagsiden:

Risengrød:
Overskrift: Clarendon Light
Font: Pharmacy
QuicKutz: Garland - KS-0588, Basket - KS-0410, Candle - KS-0585
Punch: Punch Bunch Medium fern
Craft Robo: Overskrift

Sidste Weekend i November

Jeg prøver i år, at lave et minialbum i en tin-boks - hvori vores "julekalender" skal være. Med julekalender mener jeg et album, som rummer vores juletraditioner, og hvad der for mig hører med til en RIGTIG jul.

Nogle år er julen meget hektisk, og man føler fra starten af, at man er bagefter - andre år er man mere i stand til at tage det med ro. Hvert andet år, skal jeg undvære mine to drenge til juleaften - og jeg bliver angrebet af "Dårlig-Mor-anfaldet" den 24. december - hvis jeg føler at de hjemlige juletraditioner har været lidt mangelfulde.

Igen i år, skal drengene holde julen hos deres far - og for at slippe for anfaldet - har jeg tænkt en del over, hvad det er som er med til, at julen bliver rigtig i mit univers. Og resultatet af disse tanker - ja de bliver at se i min julekalender - som jeg har sat mig for at lave. Jeg går ikke så nøje op i, om dagens begivenhed - rent faktisk lige nås på den pågældende dato - blot den nåes en af dagene i julen - og december i øvrigt er relativt stressfri og hyggelig.

Hos os starter julen allerede den sidste weekend i november - hvor vi pynter op til jul. Vi pynter så meget vi orker - resten kommer løbende. Og kan nås inden den 24. december - hvis blot jeg kigger i min nylavede kalender.

Tak fordi du kigger med - forhåbentlig kan du hente lidt inspiration...


Pynte op...:
Overskrift: Clarendon Light
Font: Pharmacy
QuicKutz: Tags Mini - RS-0352, Garland - KS-0588
Punch: Punch Bunch Mini fern
Craft Robo: hjerter og overskrift