navbar


fredag den 28. januar 2011

Lasses fødselsdag

Det er ren snyd, for Lasse har slet ikke fødselsdag endnu...! Men jeg har lavet et fødselsdags LO fra den dag han blev 12... Sikke tiden flyver... Jeg havde absolut ikke mange gode billeder fra denne skønne dag - så jeg måtte udvælge de to bedste, og fokusere på disse på siden. Og jeg er jo typen som elsker MANGE billeder og/eller STORE billeder..! Desværre er opløsningen på disse ikke så god, så de kan ikke bære at blive blæst større op, uden at blive grumsede :o(

Men jeg kompenserer for det, ved at benytte en af Cindy Schneiders skønne templates. Det er en freebie, så hvis du har lyst til at prøve digi-scrapping af, kan jeg anbefale, at du suser forbi hendes facebook-side og henter denne gratis template (jeg linker direkte til siden i nedenstående link).


Brugt til dette Layout:

Template freebie 3 af Cindy Schneider
(Kan hentes på hendes Facebook side - benyt evt. ovenstående link)
A boys perfect birthday af Jady Day Studio

Jeg håber, at du kan se frem til en dejlig weekend i skønt selskab!
- og jeg glæder mig til at kigge indenfor hos dig, og lade mig inspirere af,
hvad du måtte have kreeret af skønne, kreative ting...!

Knus
...Engel...

søndag den 23. januar 2011

Little Boy Sleeping

Jeg har siddet her til formiddag og hygget ved computeren. Faldt over disse skønne billeder af Lasse, taget lige efter vi er flyttet ind i vores nye bolig i 2006. Jeg blev så glad, da jeg tilfældigt faldt over dem i arkivet - og syntes straks at jeg måtte scrappe dem. Så her er resultatet af dagens indsats:


Brugt til dette Layout:

Good Morning Sunshine af Kristin Cronin-Barrow.
Alphabytes - Typewriter Keys af Kristin Cronin-Barrow
Bad Sewing Machine - Dont be Square af Traci Reed
Punchy Squares af Julie Billingsley
Oodles of tags 2 af Julie Billingsley
Fonten er Caflish Script Pro

Nogle gange er det dejligt at bladre tilbage i tiden - og finde disse skønne små øjeblikke frem. Andre gange er det deprimerende, fordi det bevidner hvor hurtigt tiden går. I dag var det dog en skøn stund - måske fordi jeg føler, at jeg fik genskabt øjeblikket helt fint. Men jeg kunne nu godt tænke mig en elektronisk dims, som gør mig i stand til at standse tiden, eller skrue lidt ned for hastigheden, så jeg føler at jeg mentalt kan følge med i drengenes udvikling... Ved du, hvor man kan købe sådan en?!?

Jeg håber, at du har haft en dejlig weekend
- og at du nyder denne skønne søndag!

Knus
...Engel...

lørdag den 22. januar 2011

Tillykke Kim


En af mine kollegaer havde fødselsdag i sidste uge - han blev 50. Normalt laver jeg ikke kort til jobbet, da jeg bruger for lang tid på at få gang i den kreative process omkring kort (og vi er omkring 20 mennesker i min afdeling). Men nu var det en rund fødselsdag, og så tænkte jeg, at i sådanne situationer, kunne jeg jo godt være kreativ....

Kim bor lidt ude på landet. Hans datter har heste, som han bruger en del tid på, og så elsker han øl. Han er et helt igennem skønt menneske, rar at være omkring, altid hjælpsom og arbejdsom og har en lun humor... Et par dage før dagen, spurgte jeg rundt iblandt mine kollegaer, hvad der skulle være på kortet, og det lød enstemmigt: Øl og en hest! - og så fik jeg igen en mulighed for at bruge nogle af alle mine skønne Quickutz dies....!


For at lave kortet har jeg brugt:

Almindeligt Hvidt karton - karton-rester fra Bazzill
Quickutz C-0215-D-REV - Build-an-Animal 2 (Scrapyland Exclusive)
Quickutz C-0185-S-REV - Cocktails (Scapyland Exclusive)
Quickutz C-0217-D-REV - Barrel & Wine (Scrapyland Exclusive)
Quickutz C-0019-D - Flag (Scraphouse.se Exclusive)
Quickutz RS-0024 - Grass
Quickutz RS-0231 - Ants
Quickutz Studio Skinni Mini Alpha
Sværte og en hvid pen.
Glossy Accent fra Ranger (til dugdråber på ølkrusene)

Knus
...Engel...

mandag den 17. januar 2011

Tillykke Michela..!


Min Søde lille Niece har fødselsdag i dag - og der er et kort på vej i posten til hende + en lille pakke og lidt guf. For en gangs skyld har jeg været organiseret, så pakken landede allerede i lørdags - men hun får først indholdet i dag, da det jo skal afleveres på dagen til den lille prinsesse.

Jeg sad længe og funderede over, hvad jeg skulle lave til hende. Hun er helt vild med rød og særligt Lyserød - og jeg er så begejstret for elefanter, at jeg tænkte, om man kunne lave en lyserød elefant... (min mand pointerede at Lille Per's Bodil jo er blå - så hvorfor ikke..!?!) Så eksperimentet gik igang - og så fik jeg en mulighed for at bruge nogle af alle mine skønne Quickutz dies....!


Men nu vil jeg lade dig bedømme, om en lyserød elefant er godtaget?!?



For at lave kortet har jeg brugt:

Almindeligt Hvidt karton
Rødt karton fra Bazzill
Mønstret papirer er Laundry Line-serien fra My Minds Eye
Quickutz C-0040-S-REV - Elephant (Scrapyland Exclusive)
Quickutz C-0014-S-REV - Hearts & Wings (Scrappinggoodtimes Exclusive)
Quickutz C-0019-D - Flag (Scraphouse.se Exclusive)
Quickutz KS-0588 - Garland
Quickutz RS-0017 - Balloon
Glimmerlim fra Panduro

Jeg håber, at du får en skøn uge!
- og jeg vil meget gerne høre din mening om elefanten :o)


Knus
...Engel...

søndag den 16. januar 2011

Snehund

Dagens layout er af min skønne lille hund i sneen. Chili elsker sne! Lige så meget som hun afskyr vand, så højt elsker hun sne... og det siger ikke så lidt, for går man i hendes fodspor på en regnvejrsdag, så er man garanteret at komme tørskoet hjem :o) Og i bund og grund er det mærkeligt at hun er så vild med sne, for hun kan ikke være særligt længe ude, uden at hun fryser og ryster over hele kroppen (problemet løses med en "frakke" som hun ikke bryder sig om!).

Disse billeder er knap et år gamle, og er fra en januar dag, hvor der lå rigtig meget nyfalden sne... Hvilket er det hun foretrækker...! Vi tog hende med ud på en lang travetur, så vi alle kunne blive luftet godt igennem - og jeg fik denne skønne serie billeder af hende, som jeg bare elsker! Som det ses, har jeg denne gang forsøgt at holde mig i nuancerne blå og beige, en anden farvekombination som jeg er meget vild med. Og den sarte blå farve forbinder jeg med en vinterhimmel, og den er god til at bryde al det hvide syntes jeg :o)


Brugt til dette Layout:

Just Breathe af Kristin Cronin-Barrow og Lauren Grier
Punchy Edges af Julie Bilingsley
Snefnug er fra Frosty Winter Fun af Verena Karolyi
Glitter er fra Buttercup af Studio Flergs
Titlen er Bernard MT Condensed font- Behandlet med Scrap in style - Clipboard af Misty Cato
Teksten er skrevet med Caflish Script Pro font.

Og så har jeg lige et spørgsmål til dig i dagens anledning... Hvordan bærer du dig ad med at få ting til at se tilfældige ud? Det er egentlig ligemeget om du scrapper, laver kort eller andet... Det jeg mener er, at nu har jeg siddet her og prøvet at få snefnuggene til at falde tilfældigt ned over siden - hvilket har kostet store anstrengelser...! Og vi gør det jo alle sammen med jævne mellemrum når vi scrapper eller er kreative på andre faconer :o) Har du et hemligt fif som gør, at det lykkes for dig? I givet fald bliver jeg meget glad for et tip :o)

Jeg håber, at du har haft en skøn weekend, og kan nyde resten af søndagen :o)
- og har tid til at give mig et råd med på vejen....! :o)

Knus
...Engel...


onsdag den 12. januar 2011

Tillykke Stella

Min Kære Svigerinde har fødselsdag i dag - og der er et kort på vej i posten til hende. Det skulle meget gerne ankomme i dag, så jeg tør godt uploade det her på siden :o)


Inspirationen er hentet hos Lone, som laver nogle skønne kort med nogle enkle og meget klare detaljer... Noget jeg elsker...! Til dette kort er inspirationen kommet helt specifikt fra kortet i dette indlæg

For at lave kortet har jeg brugt:

Almindeligt Hvidt karton
Mønstret papirer er Audrey-serien fra Glitz
Martha Stewart Edge punch - Doily Lace
Spellbinders Nestability - Petite Scalloped Ovals
Quickuts Alpha - Phoebe Skinni Mini
Blomster - Stjernepunch og glimmerlim fra Panduro

Jeg håber, at du har en skøn onsdag!

Knus
...Engel...

søndag den 9. januar 2011

{mudder + ATV}

Jeg har en sær fashination af farvekombinationen Brun og blå. Jeg ved ikke hvorfor, men det drager mit øje, hver gang jeg ser denne kombination... Og Kristin Cronin-Barrows nye kit Sweet Escape består netop af denne kombination - og endte selvfølgeligt også straks i min virtuelle indkøbskurv...!

Men det duer jo ikke, bare at shoppe, og så ikke få kreeret noget med sættet... og da jeg ikke havde en klar fornemmelse af, hvilke billeder jeg kunne bruge kittet til, ja så måtte jeg kigge lidt i billedarkivet - og endte med denne serie billeder af Louis, efter en formiddag på ATV på en stor mudderbane... Billederne fortæller deres egen historie om, hvordan han så ud.. Desværre glemte jeg at fotografere cyklen, som han var drønet hjem på - for den var lige så nydeligt et syn, som den unge mand...!



Brugt til dette Layout:

Sweet Escape af Kristin Cronin-Barrow
Tag er fra Oodles of tags 2 af Julie Billingsley
Syning er fra Bad Sewing Machine - Dont Be square 2 af Traci Reed
Mudder (Bling) er fra Mud Pie af Melissa Bennett
Titlen er Bambi Bold Font, behandlet med Scrap with style - Holiday Treats af Misty Cato.
Teksten er skrevet med Caflish Script pro font

Og så er min kalender for 2011 kommet hjem. Jeg kunne hente den forleden dag i Fona. Den unge ekspedient var lige så spændt som jeg, for han havde gået hele formiddagen og danset rundt om min store flade pakke i butikken. Og nu hænger den super fin på kontoret, og melder hvornår de forskellige har fødsels- og mærkedage i årets løb...!

Hvis du digi-scrapper kan jeg i øvrigt fint anbefale at få fremkaldt gennem Fona. Man får en fin mail, når ens bestilling ligger klar til afhentning i forretningen, og der er intet at pege fingre af på kvaliteten. Jeg har et par gange benyttet Bilkas online fotoservice - men har været lidt uheldig med dem. En gang fik jeg fremkaldt en bog, som havde trykfejl hen over 1/3 af siderne. De var nu meget flinke da jeg reklamerede, og jeg fik kvit og frit en ny fremkaldelse af bogen...Og forsøg nummer 2 blev også helt fin. Men jeg syntes at farverne på deres fotofremkaldelser afviger for meget fra kvaliteten på skærmen. Og så er det en lidt kedelig fornemmelse at åbne pakken, og der er fejl hen over det hele - som kunne have været opdaget, inden produktet endte hos kunden...!

Og nu vi er ved anbefalingerne - Hvis du skal fremkalde billeder i Plakat-størrelse... så kan du nemt og billigt få det gjort hos Foto.com. Man uploader blot sit billede på deres side, bestemmer størrelsen og så analyserer den hurtigt, om opløsningen kan bære den store størrelse fremkaldelse, og fortsat være skarpt. Herefter går der små 5 dage, så har man en fin pakke med posten med billeder i plakatstørrelse... Som ser drøngodt ud! Louis har billeder på værelset i størrelse 60 x 90 som kostede mig 118 kr. pr. stk. med forsendelsen! (Hvis man går i plakatforretninger kommer man snildt til at slippe mellem 80-150 kr. for en plakat - og her har du en unik og personlig udgave til samme pris!)

Det skal lige nævnes, at inden jeg gik igang med de store fremkaldelser, surfede jeg rundt i diverse fotoforums, for at se, hvad der var af anbefalinger at hente, inden jeg gik igang med mine investeringer... og en hel del steder er Foto.com netop en favorit pga. kvaliteten og prisen..! Og jeg kan kun synge med i koret :o)

Men ikke mere snak for i dag... Jeg håber at du har haft en skøn weekend!

Tak for besøget - og din hyggelige kommentar, som gør mig så glad!

Knus
...Engel...

fredag den 7. januar 2011

kakao efter shoppingtur

Vejret er spøjst og humøret lunefuldt, så jeg ville blot lige vise en side, som jeg scrappede mellem jul og nytår. Jeg tænkte at dagen i dag kun er til at drikke kakao - og kom i tanke om, at jeg jo slet ikke havde vist denne side....

Brugt til dette Layout:
Half a pack - set 5 af Cindy Schneider
Cooking Cookies af Mary Fran
Bad sewing machine - dont be square 2 af Traci Reed
Mallowbits af Darcy Baldwin
Teksten er Caflish script pro (følger med Adobe Photoshop)

Jeg håber, at du får en rigtig skøn weekend!

Knus
...Engel...

lørdag den 1. januar 2011

Farvel 2010...

Året 2010 er omme, og langt de fleste har ved nytårs tide en naturlig trang til at gøre året op... man gør status, ligesom man på udvalgte fødselsdage gør status over livet... Og jeg er ingen undtagelse på dette punkt. Jeg tror, at det er en naturlig drift alle mennesker har - og et sundhedstegn - fordi vi derved kan se og føle, at vi er i bevægelse i vores liv, og at alting ikke bare er leverpostejsmadder og grå hverdag.

Så jeg har talt, målt og vejet....Og kan med glæde fortælle, at jeg i 2010 har præsteret følgende:

8 dobbelte Layouts
45 enkelte Layouts
1 komplet scrappet kalender for 2011.
lavet 15 personlige kort
og leveret 16 kort til OSH.

(og min besøgstæller stod på 20.063 her til morgen!)

Desuden har jeg tilbragt nogle timer i dag med scrap... Eller kan man kalde det dét, når der ikke indgår billeder?!? Og netop kreeret en side, som siger farvel til 2010. Den er meget personlig, og der indgår meget tekst - blot så du er advaret inden du går videre...!



Til Layoutet er brugt:
Dear Diary af Kristin Cronin-Barrow
Blyant er fra Take Note af Kristin Cronin-Barrow
Teksten er Caflish Script Pro Font

Og så var det rigtig trist her til morgen at erfare, at Flemming "Bamse" Jørgensen er gået bort... Han vil blive inderligt savnet her hjemme hos os. Når min mand læser dette, vil han smile overbærende :o) Mine drenge har fået Bamses venner ind med modermælken bogstaveligt talt. Fra de var babyer har de lagt øre til Vimmersvej og alle de andre livsbekræftende ørehængere som Flemming Jørgensen stod bag. Fordi jeg altid har elsket disse sange, og har brugt dem som humørboostere - for hvem bliver ikke i godt humør af "I en lille båd som gynger!" eller "Kongens have". Og jeg har ikke tal på de gange, jeg har danset med en baby på armen til hans musik.

Engang til min fødselsdag, ønskede jeg hans seneste cd. En veninde købte den til mig, som en drillegave, da hun troede jeg jokede! Hun blev noget lang i ansigtet, da jeg glædestrålende brød plomberingen og straks smuttede cden i anlægget og skruede op - og lykkeligt sang med! Jeg er 36, så måske er jeg i den forkerte målgruppe for at kunne være tilhænger af Bamses venner - men jeg er ligeglad! Og i dag kan jeg med stolthed sige, at det er min skyld, at Mads også er ivrig lytter til deres musik (måske endda mere end mine egne drenge!)!

Jeg håber inderligt, at du og dine er kommet glædeligt og sikkert ind i 2011.

Husk at leve i nuet
- og værdsæt de små ting!

Knus
...Engel...