navbar


søndag den 9. januar 2011

{mudder + ATV}

Jeg har en sær fashination af farvekombinationen Brun og blå. Jeg ved ikke hvorfor, men det drager mit øje, hver gang jeg ser denne kombination... Og Kristin Cronin-Barrows nye kit Sweet Escape består netop af denne kombination - og endte selvfølgeligt også straks i min virtuelle indkøbskurv...!

Men det duer jo ikke, bare at shoppe, og så ikke få kreeret noget med sættet... og da jeg ikke havde en klar fornemmelse af, hvilke billeder jeg kunne bruge kittet til, ja så måtte jeg kigge lidt i billedarkivet - og endte med denne serie billeder af Louis, efter en formiddag på ATV på en stor mudderbane... Billederne fortæller deres egen historie om, hvordan han så ud.. Desværre glemte jeg at fotografere cyklen, som han var drønet hjem på - for den var lige så nydeligt et syn, som den unge mand...!



Brugt til dette Layout:

Sweet Escape af Kristin Cronin-Barrow
Tag er fra Oodles of tags 2 af Julie Billingsley
Syning er fra Bad Sewing Machine - Dont Be square 2 af Traci Reed
Mudder (Bling) er fra Mud Pie af Melissa Bennett
Titlen er Bambi Bold Font, behandlet med Scrap with style - Holiday Treats af Misty Cato.
Teksten er skrevet med Caflish Script pro font

Og så er min kalender for 2011 kommet hjem. Jeg kunne hente den forleden dag i Fona. Den unge ekspedient var lige så spændt som jeg, for han havde gået hele formiddagen og danset rundt om min store flade pakke i butikken. Og nu hænger den super fin på kontoret, og melder hvornår de forskellige har fødsels- og mærkedage i årets løb...!

Hvis du digi-scrapper kan jeg i øvrigt fint anbefale at få fremkaldt gennem Fona. Man får en fin mail, når ens bestilling ligger klar til afhentning i forretningen, og der er intet at pege fingre af på kvaliteten. Jeg har et par gange benyttet Bilkas online fotoservice - men har været lidt uheldig med dem. En gang fik jeg fremkaldt en bog, som havde trykfejl hen over 1/3 af siderne. De var nu meget flinke da jeg reklamerede, og jeg fik kvit og frit en ny fremkaldelse af bogen...Og forsøg nummer 2 blev også helt fin. Men jeg syntes at farverne på deres fotofremkaldelser afviger for meget fra kvaliteten på skærmen. Og så er det en lidt kedelig fornemmelse at åbne pakken, og der er fejl hen over det hele - som kunne have været opdaget, inden produktet endte hos kunden...!

Og nu vi er ved anbefalingerne - Hvis du skal fremkalde billeder i Plakat-størrelse... så kan du nemt og billigt få det gjort hos Foto.com. Man uploader blot sit billede på deres side, bestemmer størrelsen og så analyserer den hurtigt, om opløsningen kan bære den store størrelse fremkaldelse, og fortsat være skarpt. Herefter går der små 5 dage, så har man en fin pakke med posten med billeder i plakatstørrelse... Som ser drøngodt ud! Louis har billeder på værelset i størrelse 60 x 90 som kostede mig 118 kr. pr. stk. med forsendelsen! (Hvis man går i plakatforretninger kommer man snildt til at slippe mellem 80-150 kr. for en plakat - og her har du en unik og personlig udgave til samme pris!)

Det skal lige nævnes, at inden jeg gik igang med de store fremkaldelser, surfede jeg rundt i diverse fotoforums, for at se, hvad der var af anbefalinger at hente, inden jeg gik igang med mine investeringer... og en hel del steder er Foto.com netop en favorit pga. kvaliteten og prisen..! Og jeg kan kun synge med i koret :o)

Men ikke mere snak for i dag... Jeg håber at du har haft en skøn weekend!

Tak for besøget - og din hyggelige kommentar, som gør mig så glad!

Knus
...Engel...

7 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Hvor er det et skønt layout. Ja, flotte farver. Og godt, at du huskede, at dokumentere den oplevelse.
Fortsat god søndag aften.

Pia sagde ...

wow så flot layout, skønne farver og ser godt ud med focus på hænder og fødder billeder. Du må have en dejlig aften
knus Pia

Karina Beck sagde ...

Svar på dit spørgsmål:
Jeg får ideer mange steder fra. Nogle gange lifter jeg direkte fra nettet, nogle gange får jeg en ide ved at se noget, men ender et helt andet sted, noget finder jeg selv på osv osv osv ; ); )

Thanni sagde ...

Skønt LO - og så fedt med detaljebillederne!..så det var jo godt du fandt nogen billeder der kunne passe til dit nye kit ;D

nedergaard sagde ...

Wowww, super super smukt. Flot at du har brugt så stort et billede og lækker detalje med de små foto's af hånd og fod... skønne farver og en fed tekst


Ha' en dejlig dag

aka sagde ...

Igen et meget, meget skønt lo fra dig. Dejlige billeder ! Og det er jo ikke andet end vand og sæbe kan klare...og man kan jo se, hvor langt man er kommet.....LOL.
Flot opsætning med det store foto og de små detaljefotos. Jeg kan næsten se cyklen for mig....selv uden foto.
Brunt og blåt er flot sammen, i hvert tilfælde når vi taler scrap, - og så er der noget drenget over de farver. Synes jeg.

Eva (Fister) sagde ...

Endnu et lækkert layout fra din hånd. Det er nogle fine kits du finder.