navbar


søndag den 7. august 2011

4 Friends

Hele Juli gik uden scrap... til gengæld er det på tide atter at komme igang... Og i dag har jeg tilbragt et par timer med min dejlige pc og frembragt en side. Og hvordan scrapper man så lige til en 17 årig, som er i et sted i livet, hvor man ikke er voksen, og ej heller barn?!? Glem alt om fine detaljer, det skal helst være sejt, uden at være barnligt... og det har jeg så forsøgt at ramme her:

 
Til Layoutet er brugt:

Blissfull Stitching af Traci Reed
X-treme Acryllic Alpha af Traci Reed

Titlen er Street Soul Font - redigeret via denne vejledning
Skyggen på 4-tallet er lavet via denne vejledning


Billederne er fra en aften i juli, hvor L holdt Grillfest for sine nærmeste venner. De er alle tre flyttet hjemmefra, så et gratis måltid mad er altid velkomment. Vi have lavet en kæmpe portion spareribs og hyggede os i haven. De er alle tre unge mænd med hjertet på det rette sted og en loyalitet som rører mig enormt som mor - og jeg er dem alle tre dybt taknemmelige for, at de er venner af min ældste søn...!

Og hvad er vigtigere end venner, når man er 17 år og livet nogle gange er op ad bakke?!! Stod det til mig, skulle de alle tre have en kæmpe medalje...! Og jeg tænker, at denne side engang i fremtiden vil blive enormt vigtig for L... fordi den afspejler et vigtigt billede af denne tid.

Og hvordan scrapper man i øvrigt teenagere, kort før de bliver myndige...? Alene det at få lov til at tage et billede af dem, kan være en udfordring...! :o) Og de syntes man er dybt pinlig, så snart man hiver kameraet frem for at forevige en sælsom stund... Jeg har forsøgt at fange dem naturligt og holde fast i dette i siden. Deres liv handler om selvstændighed, personlig udtryksform og sammenhold. Noget som afspejler sig i tøjstil, tatoveringer og kaldenavne - og som jeg har forsøgt at få med i detaljerne på siden.

Om dette er lykkedes, vil jeg lade dig om at vurdere...!?! Jeg håber, at du har haft en skøn sommer... Og at du kan se frem til en dejlig august, med lyse sommeraftener i berigende selskab med dine nærmeste...!

Husk, at det er de små øjeblikke som tæller mest..!


Knus
...Engel...

lørdag den 25. juni 2011

Delfin Fodring

Jeg har været for længe væk fra scrapperiet - og har svært ved at finde ind i rytmen igen... Tænk sig at man kan komme ud af form, med noget så hyggeligt og velkendt som scrapbooking?!? Det er jo en katastrofe...! Heldigvis har jeg haft huset for mig selv i dag. Ingen børn hjemme og min bedre halvdel har været på job... Så jeg har haft ro til at sidde og blive frustreret over, at jeg ikke kan få tingene til at spille... Og endte da også med at få lavet noget, efter en del timer var gået...

Og med det vejr vi har haft, har jeg ikke dårlig samvittighed. Solen skinner ind imellem, men det blæser for meget til at sidde ude... Desuden føler jeg mig lidt kuldskær i dag - håber ikke, at jeg skal til at ligge syg med et eller andet... Men det er nok bare sådan en dag... Dagens layout er til USA albummet (Surprise - surprise..!) og er fra delfin fodringen i Sea World. De var så nysgerrige og tillidsfulde - og det var en skøn oplevelse at stå der og fodre dem. Vi prøvede alle 5 at komme i nærkontakt med dem, og aede dem på skift. De er sådan lidt gummi-agtige på overfladen at røre ved, men bløde... Og jeg syntes at billederne taler for sig selv, og jeg har derfor undladt tekst på denne side.

Til Layoutet er brugt:
Sweet Escape og Daydream Believer af Kristin Cronin-Barrow
Titlen er Delightful alfabet af Kristin Cronin-Barrow og Traci Reed
delfin er Whale of a good thing af Connie Prince
Bad sewing Machinge af Traci Reed
Søstjerner er fra Beach Kids bundle af Lliella Designs
Blå farvesplatter er fra Carver af Studio Flergs
Blending Masks af Misty Cato
Teksten er Georgia font

Siden er inspireret af Looking Sharp af Misty Cato



Jeg håber, at du har haft en skøn Lørdag... Jeg har i hvert fald været så optaget, at jeg har glemt at lytte til Mads og Monopolet - og det er ellers en lørdags-favorit :o) Min anden portion Hyldeblomst saft står på sidste vers og trækker i køleskabet. Her til aften skal den hældes på flasker... og så satser jeg på rekorden i år, og lave min tredje og sidste portion inden blomsterne ikke længere er brugbare. Men så har jeg også små 10 liter Hyldeblomst saft klar til vinterforråd  - og det er jo skønt og overskudsagtig (Hvad skete der lige der??!?)

Forhåbentlig kan du se frem til en skøn og afslappende søndag
- Tak fordi du kiggede indenfor... Det var dejligt at du kom forbi..!

Knus
...Engel...

tirsdag den 21. juni 2011

Believe Show

Her er lidt stille på bloggen i disse dage...Tiden flyver afsted, og jeg kan ikke finde mange minutter til Scrap. Weekenden har været tæt pakket med aftaler - det bedste var dog, at hoppe i Italieneren søndag morgen med destination mod Horsens og min brors skønne selskab. Det var så hyggeligt - og aftenen blev tilbragt i Casa Arena med Bon Jovi - Kæmpe oplevelse!

Jeg kæmper dog fortsat med feriealbummet fra USA turen i 2007. Hvis jeg giver op nu, bliver jeg aldrig færdig.. så jeg slider mig afsted i langsomt tempo, opsat på at blive færdig engang..! I dag kan du være med til Shamu show... det meget omtalte Believe show som er så fantastisk flot og gennemført..!

Side 1:
Side 2:
Til Layoutet er brugt:
Single 1(fra SSD 2010 Mystery Bag) - Cindy Schneider
Sweet Escape og Lil' Sailor kits af Kristin Cronin-Barrow
Stjernerne er fra Reach for the sky af
Kristin Cronin-Barrow
Alfabet fra Black Pearl af Misty Cato
Blå splatter er fra Carver af Studio Flergs
Vandbobler er fra Whale of a Good time af
Connie Prince
Teksten er Georgia font

Dobbelt Layout:


Desuden har jeg gang i den helt store produktion af Hyldeblomstsaft... jeg lavede en portion i sidste weekend... og en ny igen igår...! Hvis vejret fortsætter med at være overskyet, så slår jeg rekord i år og når 3 portioner inden hyldeblomsterne ikke længere kan bruges til saft... Det smager bare himmelsk - og giver et strejf af sommer på en kølig dag i efteråret/vinteren. Men nu må vi se.. jeg vil i hvert fald prøve at skaffe mig selv en scrappedate i løbet af weekenden - det kunne være skønt :o)

Pas godt på dig selv, og kys dine nærmeste
- livet er jo kun et flygtigt øjeblik...!

Knus
...Engel...


søndag den 29. maj 2011

Blue Horizons

Blot et lille hurtigt pip fra mig. Vi har travlt med festforberedelserne. Den nye terrasse i baghaven er færdig, og den er SÅ Flot...! Så jeg har tilbragt lørdag med forberedelser og hele dagen i dag med at arbejde (hårdt) i haven - og der er blevet så hyggeligt... Nu skal de nyplantede blomster lige have lov til at sætte sig... Og der er kommet blomster i altankasserne :o)

Og så lige endnu en dobbeltside til USA-albummet (Er du snart træt af min ferie?)

Det primære (store) billede på højre side, kan jeg altså ikke tage æren for... Jeg har et der minder lidt om det, men i fugleperspektiv, da vi sad lidt oppe i forhold til bassinet... Det er en del af Sea Worlds pressebilleder, og jeg har fået lov til at bruge det på min side... :o) Og set i vandhøjde er det meget mere imponerende...!

Showet er en opvisning af delfiner og papegøjer... Nærmere betegnet store flotte ara'er. Og de fløj hen over os publikum og viste sig frem. Det var så imponerende. Derfor har jeg i timevis siddet og fritlagt ara'en på højre side - fordi jeg syntes at det var en detalje som fortjente at blive fremhævet... Det var i øvrigt et super imponerende show..!


Til Layoutet er brugt:
Sweet Escape og Lil' Sailor kits af Kristin Cronin-Barrow
Alfabet fra Black Pearl af Misty Cato
Blå splatter er fra Carver af Studio Flergs
Blomster og søstjerner er fra Beach Kids af Lliella Designs
Vandbobler er fra Whale of a Good time af Connie Prince
Teksten er Georgia font
Dobbelt Layout:

Jeg håber, at du har haft en skøn weekend.
Nu vil jeg gå ned og familiehygge, med en god film
- og en kop te oven på dagens anstrengelser.

Knus
...Engel...