navbar


fredag den 15. februar 2008

lidt romantik

I anledningen af Valentines dag, pyntede jeg op med lidt romantiske anstrøg derhjemme. Valentines dag er en dag, som bliver opfattet meget forskelligt herhjemme i Danmark. Mange mener at det er et amerikansk begreb, som vi bliver pålagt, andre mener at det er for at få os til at bruge en masse penge - og andre igen synes at det er en sød gestus.

Jeg personligt hilser enhver lejlighed velkommen, som opfordrer til at fejre noget. Hvad enten det er en fødselsdag, påske, Jul, pinse - eller at gøre noget særligt ud af en person som fortjener det. I vores hjem, tror jeg ikke at nogen mangler romantik - Og vi er gode til at værdsætte og overraske hinanden i hverdagen. Alligevel griber både min mand og jeg til at være romantiske på Valentines dag - for hvorfor spilde den chance...?!

I år har jeg haft gang i nogle hemmelige projekter - men blev overrasket da jeg stod op - idet min mand var kommet mig i forkøbet - og havde dekoreret vores (min og drengenes) morgenbord med små røde hjerter og oppustede balloner. Drengene syntes det var rigtig sødt - og jeg glædede mig blot endnu mere til mine egne overraskelser.

Så her er et par stemningsbilleder hjemme fra vores Valentines dag:






Måske kan det give dig inspiration til en romantisk dag sammen med din hjertens udkårne, du skal i hvert fald have tak fordi du kiggede med.

Ingen kommentarer: