
Æsken fik hun selvfølgeligt først efter, at hun havde fået både dvd og æsken med My Little Pony. Og det skal siges at alle gaver blev modtaget med STOR BEGEJSTRING. Måske hjalp det også, at gaverne var pakket ind i pink papir, så allerede dér var vi sporet ind på succes :o)
Her har du et nærbillede af et par detaljer på æsken:

Grundæsken er fra Panduro - og er vist oprindeligt et smykkeskrin. Alle kanter på æsken er malet med Hobbylak og beklædt med papir, som er serien Audrey fra Glitz. My Little Pony hesten er fundet på nettet, printet ud, klippet til, og limet fast med decoupagelim. Efterfølgende har hele æsken fået 3 omgange med mat decoupage lak for at holde. Og til sidst er bogstaverne sat på æsken.
(Hun blev meget glad, min lille niece - og æsken blev straks fyldt med ponyer...!)
Ellers har her ikke været meget tid til kreative værker. Vi har haft et par ture til Als, fordi "Oldemors" hus skal pakkes ned og ryddes... Så sent som i søndags var vi afsted. Min mand mente at det var en MEGET romantisk måde at fejre Valentines dag på... Alt i alt havde vi 7 timer i bilen på turene ud og hjem - og hvornår får man ellers Så meget tid alene som par?!!
På lørdag vender vi atter næsen mod Jylland... men denne gang for at tilbringe én hel uge i et luksushus med swimmingpool og Spabad! Jeg GLÆDER mig SÅ MEGET! Til at sove længe (dvs. til kl 7.30 for jeg er udtalt A-menneske)... Til at drikke morgenkaffe med min mand... Til at smide ungerne i vandet... til at vandre i kulden langs vesterhavet... til at sidde foran brændeovnen, hvor ilden knitrer... til at flette tæer med min mand i boblebadet... Til bare at slappe af og få ryddet hovedet for tanker....
Det kunne måske endda være, at jeg blev i stand til at scrappe et enkelt Layout... hvem ved...!
Jeg håber, at du har det godt...
Og har du ferie forude (eller er igang med at holde det)
så husk at nyde tiden...!
Knus
...Engel...