navbar


Viser opslag med etiketten Kort 2010. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kort 2010. Vis alle opslag

søndag den 5. september 2010

Udsendte Soldaters dag...

I dag er Udsendte soldaters dag, og derfor en passende dag, at præsentere mine OSH kort, kreeret hos Love2scrap forrige onsdag. Jeg har haft travlt, og derfor ikke haft tid til at vise dem før nu.... og dagens anledning er jo meget passende til lejligheden.

Jeg er jo en langsom scrapper (og faktisk også en langsom kortmager...) og da jeg jo tilbragte aftenen i skønt selskab, med et formål, ja så tænkte jeg, at lidt forberedelse nok var på sin plads. (så Charlie rent faktisk fik nogle kort med hjem!) Jeg havde derfor udtænkt 4 kort kreationer hjemmefra, hvoraf jeg nåede at lave 3 af dem færdige... Det sidste vil jeg lave i nærmeste fremtid, og evt. et par stykker flere, og sørge for at de kommer frem til Operation Skriv hjem. Men her er altså de 3 kort jeg fik kreeret hos Love2scrap.


OSH kort 1 - Tillykke: OSH kort 2 - P.S. I love you OSH kort 3 - Hej....Savner dig!
OSH Kort 3 (Indeni)

Til alle tre kort er brugt karton fra Bazzill.

Kort 1 - Tillykke:
Fisk - krabbe og skildpadde er fra Quickutz Relax
Det samme er alfabetet til "Tillykke"
Baggrundspapiret er fra Chatterbox...

Kort 2 - P.S. I love you
er en silhouette Phrase: Love you

Kort 3 - Hej...Savner dig!
Æblerne er Quickutz C-0186-S-Rev - Build an Apple (Exclusive fra Scrappyland)
Alfabetet er Quickutz Studio Skinni-mini

Alt i alt fik jeg leveret 16 kort til OSH aften hos Love2Scrap... men det skyldes også kun timers forberedelse hjemmefra :o) Og det glæder mig at jeg på OSHs blog kan se, at kortene nu er afleveret i Vordingborg, og kommer med flyet i næste uge... det er jo bare fantastisk! Tusind tak for et skønt initiativ Charlie! Og for en dejlig aften i Love2scrap... Jeg var i et fortrinneligt selskab..!

Jeg håber du får en skøn søndag. Jeg vil prøve få min mand til at slappe lidt af... han ser lidt sløj ud, og har hovedpine... men han har selvfølgeligt travlt med alle sine søndagsprojekter alligevel..!

Knus
...Engel..

søndag den 8. august 2010

Tillykke Onkel Arne

Min kære Onkel Arne har fødselsdag i dag... Og min mor og søskende vil give ham penge i gave. De har derfor bedt mig lave et kort til anledningen, hvori pengene kan gives.... Nu kunne jeg dog ikke helt dy mig... og fandt på en kombination af et Easelcard og en gaveæske...
Og siden han altid har været noget af en havemand, ja så benyttede jeg chancen for at kreere et kort med min Garden Gnome-die fra Scrapyland. Den har ligget længe, og ventet på at blive brugt til noget kreativt... og her var chancen så:

Oprindeligt er det et easelcard, som er monteret oven på en skuffeæske. I æsken ligger der så penge, og et lille stykke chokolade til en eftertænksom stund.. Det var rigtig sjovt at kreere... Idéen kom oprindeligt herfra.

Til kortet/gaveæsken er brugt følgende:
Karton er fra Bazzil
Glossy Accent fra Ranger
Sort glimmer fra Panduro
Knap til skuffen er ligeledes fra Panduro

Quickutz dies:

C-0120-D-REV - Garden Gnome (Scrapyland Exclusive)
RS-0085 - Dove
QKDS-10 - Flower Die set
MARISA-C - Marisa Alphabet (discontinued)
RS-0024 - Grass

Det er ikke så tydeligt at se på billedet, men jeg har med held brugt glossy accent til brilleglas i hans fine briller. Det giver en flot effekt, når man ser detaljen tæt på. Jeg har desuden brugt det til at efterligne vanddråber, som kommer ud af vandekanden og ned på de første blomster. Desuden har navn og år fået sort glimmer på, for at gøre det lidt mere eksklusivt. Når man løfter easel-kortet, kan man se et stort tillykke, og navnene på giverne af gaven... Pengesedlerne ligger rullet i skuffen, på en snorlige række, og har fået hjælp til at holde pladsen, med en smule dobbetklæbende tape.

Jeg håber at du har en skøn søndag.
tak for besøget - kig snart indenfor igen...!

Knus
...Engel...

søndag den 30. maj 2010

... Elsket og savnet...

I dag er det to måneder siden, min fætter foretrak døden frem for livet... Og det er mærkeligt at registrere at tiden er gået... man forventer næsten, at tiden skal stå stille i sådan en situation... Egentlig ville jeg foretrække den gamle skik med, at man standser viserne og pendulerne i uret, for derved at symbolisere, at man standser tiden af hensyn til de sørgende.... Men tiden med sådanne ritualer er for længst svundet hen.


Jeg har tilbragt dagen med at sidde og kreere cd-kort til familien, som har bedt om nogle af de billeder jeg tog til bisættelsen... Og dagens kort er lavet som stafeli-kort, med en cd-lomme - ligsesom kortet af samme art, som jeg lavede tidligere på året (se evt her) De fleste af kortene skal min mor have med på familie-komsammen-ferie i næste uge - De øvrige sender jeg afsted med posten i løbet af den kommende uge....


Men der er ingen fare for, at nogle af modtagerne vil forvilde sig ind i mit lille univers her, og jeg er derfor ikke nervøs for at uploade et kig allerede... Så derfor løfter jeg allerede nu sløret:
Til Kortet er brugt:
Karton fra Bazzill
Martha Stewart Edge Punch
Satinbånd og glimmerlim fra Panduro
Clipart fra Carolyn Shores Wright


Jeg beklager at billederne ikke er så tydelige... Så det er ikke så nemt at se, at Kolibrien er monteret med pop-dots og dermed hævet over blomsten... som har fået glimmerlim, for at give den lidt mere elegance... Farverne er bevidst i blå nuancer, idet det var hans ynglingsfarve... Det har været et svært projekt, fordi det gerne både skulle opfattes som respekt- og stilfuldt på samme tid...


Og alt i alt, når jeg ser tilbage på dagen, så har det været en mærkelig dag... At sidde fordybet i processen, og samtidigt mindes... Men også noget af af en øjenåbner... for sikke mange ting man bør værdsætte i det daglige...! Flere gange har jeg taget mig selv i at tænke kærlige tanker om mine umulige teenagere... og huske de små ting...


Jeg håber at du har haft en fantastisk weekend.
Tak for besøget - kig snart indenfor igen


Knus
...Engel...

onsdag den 14. april 2010

En stor dag...!

Den foregående uge har været hektisk, alt for hektisk... Og I søndags blev Vores allesammens Mads konfirmeret....! Som tiden dog flyver! Og selvfølgeligt får I lov til at se den unge mand, I følge med præsten, foreviget i Fjenneslev Kirke

Det var en rigtig dejlig dag... Og den unge mand blev begavet og fejret efter alle kunstens regler. Og sammen med gaven fra os fik han selvfølgeligt et hjemmegjort kort - som han straks genkendte som mit værk, da kuverten blev åbnet...

Dette kort er i øvrigt rigtig sjovt at lave... og ikke så avanceret som det ser ud... jeg fandt en vejledning på nettet - Men fandt en måde, kun at bruge 2 magneter (Hold da op hvor er magneter dyre...!)

Kortet udenpå:

Og med Jakken åben: Og vestens detaljer tæt på:
Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
Vintage Drama - Tosca papir fra Panduro
Jakken og vestens knapper er Brads fra Panduro
Slipset er lavet af et bånd, som er bundet som slipseknude
Kors og perler er ligeledes fra Panduro

Skjorten kan åbnes, ved lige at lette lidt på skjorteflippen - og inde bag ved er skrevet en personlig besked til den unge mand. På andre sider har jeg set, at man hæfter kortet sammen med magneter monteret bag slipset, og på undersiden af skjorteflippen - men disse kan altså fint spares, og skjorten åbnes/lukkes fint foruden.

Jeg håber du har haft en skøn uge - og kan se frem til en dejlig forårsweekend.
Tak for besøget - forhåbentlig tog du dig tid til at skrive en kommentar
- det er altid så skønt at få et ord med på vejen...!

Knus
...Engel...


torsdag den 1. april 2010

30 og hele 2 kort

På Mejeriet fylder Paul 30 år i dag. Og selvfølgeligt skal han også have et ko-kort med på vejen. jeg tror faktisk han fik dette kort igår - sammen med gaven fra alle kollegaerne. Men jeg ville ikke vise det før i dag - da det først er hans fødselsdag i dag..!

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
White and Lavender Dots paper fra Karen Marie Klip
Martha Stewart Punch - Fern Branch
Glitterlim fra Panduro
Retro Flower Punch fra EK Success
Clipart er Cows fra Laurie Furnell

Det andet kort til fødselaren, er i en helt anden stil. Der er absolut ingen tvivl om, at Min mand og Paul har mentalitet og humor som går hånd i handske. Og at de har nogle sjove dage på mejeriet trods travlhed og lange arbejdsdage. De har opfundet et Osted Cafe Latte, som er et stort krus kaffe, med mælkeskum fra produktionen - og luksusudgaven er med kakaopulver på toppen... Oprindeligt var det de to, som kom på idéen - men nu kan den også fabrikeres til pigerne i butikken - når de syntes at de skal være ekstra gode ved dem :o)

Jeg syntes derfor, at dette skulle være en del af kortet - og at det samtidigt gerne måtte være lidt maskulint. Da jeg fandt Love Poetry-serien i Panduro, kom de straks med hjem, og scenen var sat for dette kort...:

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
Martha Stewart Edge Punch - Arch Lattice
Love Poetry - Strict affection papir fra Panduro
Starbucks koppen har jeg selv kreeret og skåret med min Quickutz Silhuette
Alle kanter har fået fin lysebrun sværte for at efterligne kaffe/kakaopulver.
Citatet er fundet på nettet - ophavsmanden er ukendt...

Jeg håber at du får en rigtig pragtfuld skærtorsdag. Solen skinner udenfor - og man får næsten lyst til at tage havehandskerne på og nusse udenfor. Det er dog for tidligt at sætte en masse - selv om det er det, som jeg allermest har lyst til...! Manden er på job - og drengene hygger sammen og hver især. Freja er på påskeferie hos sin mor - og jeg har lyst til at scrappe. Og heldigvis skal vi til Mormor og spise aftensmad... så jeg har hele dagen foran mig, til at få gang i den kreative process :o)

Forhåbentlig får du tid til at uploade noget på din blog
- for det betyder, at jeg kan suse en tur forbi og få en masse inspiration :o)
...På gensyn...!

Knus
...Engel...


onsdag den 31. marts 2010

Tillykke Mejerist

Den anden elev på Osted Mejeri, har været på sidste skoleophold, lavet fagprøve og bestået. Der er ingen tvivl om, at man på mejeriet er meget stolte over hans bedrift. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at han er kommet hjem med MEGET FLOTTE karakterer. I dag var så første dag efter beståelsen, at han var tilbage på Mejeriet. Jeg vidste at han skulle begaves - og selvfølgeligt skulle der følge et personligt kort med.

Og jeg har længe haft en samling køer liggende, og ventet på at noget skulle fejres på Mejeriet. Og nu fik jeg endeligt mulighed for at bruge dem kreativt :o)

Her er forsiden af kortet til den nyudlærte Mejerist:

Den lille ko, som har sat sig på rumpen af beundring, er simpelthen bare så passende til dette kort. Og både smørkærren og mælkejungen var selvskreven til at komme med, særligt fordi hans fagprøve netop handlede om smørproduktion.

Og kortet indeni:

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
Ivory Tartan papir fra Karen Marie Klip
Satinbånd fra Panduro
Clipart er Cows fra Laurie Furnell



Jeg er en af de heldige, som har været på arbejde i dag... Dog skulle jeg gå tidligere, fordi det var tid til et besøg hos Fys'en. Nu er jeg hjemme og klar til at holde påskeferie med ungerne. Manden skal dog arbejde nogle af dagene. Blot fordi vi har stemplet helligdag i kalenderen, holder køerne jo ikke op med at producere mælk - og på lørdag er der atter en dag, hvor forretningerne skriger efter produkter til deres kølemontre.

Jeg håber du får en skøn påske sammen med dine nærmeste!
Tak for besøget og forhåbentlig på gensyn...!


Knus
...Engel...


søndag den 28. marts 2010

Fødselsdagskort.

Min mands kusine har fødselsdag i dag... og jeg har selvfølgeligt kreeret hende et kort. Målet var, at det skulle være sjovt - og ikke minde om Påsken overhovedet! De sidste par gange vi har set hende, har været til begravelser - så derfor måtte det gerne være lidt morsomt og glædeligt denne gang.

Her har du forsiden af kortet:
Og Indeni:

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
Glitterlim fra Panduro
Clipart er Penguins Paradise fra Laurie Furnell


Desværre har jeg ikke så meget tid til at skrive i dag, da vi skal Fejre Louis fødselsdag sammen med familien, som kommer om 1 time og 37 minutter. Den unge mand har fødselsdag i morgen - så om 24 timer har vi officielt 4 stk. Teenagere i det lille hjem - HJÆLP! :o)
Jeg håber du får en skøn Søndag.
Tak for besøget og på gensyn.
Knus
...Engel...




søndag den 21. marts 2010

Påskekort...

Denne weekend har budt på tid til kreative produktioner - og jeg fik sådan en lyst til at lave påskekort... Hvilket betyder, at jeg I dag kan fremvise 2 styks af slagsen. Jeg er hverken en hurtig scrapper, eller kortmager... Og ofte har jeg planlagt en række kreative projekter, som aldrig ser dagens lys simpelthen fordi selv sneglene kan overhale mig i processen. :o)

Det første kort jeg vil vise jer, er et rammekort. Jeg har aldrig lavet sådan et før, men jeg syntes at det var sjovt at prøve noget andet. I al sin enkelthed går det ud på, at du skærer hul i forsiden af kortet, og laver en fordybning, hvori du lægger et baggrundsbillede. På rammen dekorerer du så, og skaber herved en dybde i selv kortet. Hvis du selv skulle få lyst til at prøve, finder du en udførlig vejledning her hos Claudia Rosa

Indersiden er også blevet dekoreret i dagens anledning:

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
Clipart er Easter Parade fra Laurie Furnell
Satinbånd er fra Panduro
Sløjfen kan bindes efter vejledningen her

Nu har jeg en svaghed for Laurie Furnells cliparts. Hun har en særlig stil, og skønne detaljer, og sin egen humor bag... Og i samlingen, faldt jeg for hendes Angel Bear, forklædt som Påskehare. Og han var selvskrevet til at komme på mit næste påskekort, som er en anden stil end det første kort.

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
White and Lavender Dots paper fra Karen Marie Klip
Martha Stewart Edge Punch - Doily Lace
Quickutz alpha: Phoebe Skinni Mini
Blomster og glitterlim fra Panduro
Mega Fern Punch fra Punch Bunch
Halvperle med perlemorseffekt, fra Hobby på Toppen
Clipart er Easter Parade fra Laurie Furnell

Afslutningsvis kan jeg med sorg konstatere, at vi i dag skriver den 21. marts 2010. Det vil sige, at vi har brugt 80 dage af 2010 og jeg har ikke Scrappet et eneste Layout i dette år... Suk, suk, suk... Hvor trist og deprimerende en tanke.! Jeg håber snart at ånden kommer over mig igen...!

Jeg håber du har haft en skøn weekend!
- Tak fordi du kiggede forbi...!

Knus
...Engel...

søndag den 14. marts 2010

Frække Frida

En af mine nærmeste kollegaer er en middelaldrende singlemand, som samtidigt er en stolt og glad morfar. Hans lille barnebarn blev 2 år sidste weekend - og jeg hører jævnligt den stolte morfar fortælle om Frække Frida, som han har et meget nært forhold til. Jeg kunne derfor ikke dy mig for at kreere ham et kort til hende - inspireret af hans fortællinger. Han var ikke forberedt på kortet, og blev helt rørt over min gestus....

Inspirationen til kortet, er ligesom kommet løbende, under hans fortællinger. Så egentlig var det et rimeligt nemt kort at gå igang med... Det blev dog lidt tidskrævende, fordi jeg lod mig rive med af detajlerne...som greb lidt om sig....

Men her er kortets forside:

Til kortets forside er brugt:
karton fra Bazzill

Quickutz dies:
C-0213-D-REV - Twins (Scrapy Land Exclusive),
RS-0024 - Grass,
QKDS-10 - Flower die set
RS-0017 - Balloon

Fra Quickutz online store:
Fence_1582

Black Beach Rub on Alphabet fra Making memories
Sort sytråd til at tøjre Ballonen med.


Indersiden skulle fortælle sin egen historie, idet han særligt elsker de stunder, efter hun har været i bad om aftenen, og sidder halvtræt og putter hos Morfar... og 100% er Morfars Pige... Jeg valgte derfor og at kreere kortets inderside således:

Til kortets Inderside er brugt:
Karton fra Bazzill

Quickutz Dies:
C-0212-D-REV - Baby Chimp (Scrapy Land Exclusive),
REV-0070 - Paper doll (ansigtet)
REV-0263-D - Fairy Tale Costumes (hendes hår)
QKDS-10 - Flower die set (Lampeskærmen)
KS-0585 - Candle (Stor Bold)
KS-0601 - Bear
RS-0353 - Peas in a pod (små bolde)

Black Beach Rub on Alphabet fra Making memories
Sengen, sengetæppet og tegningerne på væggen er egne kreationer

I dag er der dømt pyjamas-dag hjemme hos os.... Vågnede tidligt i morges, og manden og jeg gik en lang tur med Chili og så den smukke morgensol stige over himlen... Men resten af dagen er der dømt afslapning. I aften skal Claus til Nephew-koncert, og ungerne og jeg skal hygge alene.. Vi havde hele familien på besøg igår, og fejrede Freja på behørig vis... Så det bliver rart i dag, blot at kunne lulle rundt med store sokker, løse bukser og bare slappe af.

Jeg håber du har haft en rigtig skøn weekend.
Tak for besøget - Kig snart forbi igen :o)

Knus
...Engel...

søndag den 7. februar 2010

CD-kort

Dagens kreation er lavet med STORE overvejelser og megen omtanke. Jeg har nemlig længe skullet igang med projektet... men har hele tiden skubbet det foran mig... I september var vi til begravelse i min mands familie. Hans faster døde, alt for ung, som følge af sygdom. Vi var alle meget berørte, og jeg lovede familien, at videresende de billeder jeg tog i kirken...

Julen kom med hastige skridt... og op til højtiden, havde jeg ikke lyst til at sende dem. Julen er en højtid med familie og nærhed... og det er svært nok at komme igennem den første jul i forvejen.. og jeg syntes ikke, at man havde behov for at gennemleve den, med en samling begravelsesbilleder i hånden...

Desværre sov Farmor så ind, i midten af januar... og endnu en begravelse kom... Heldigvis kunne hun se tilbage på et langt og indholdsrigt liv... og så er det ligesom lidt nemmere at acceptere... Ikke desto mindre, så havde jeg nu endnu flere billeder at sende... Og jeg synes ligesom, at de skulle afleveres stilfuldt og med blot en snert af den ynde, som de to kvinder besad i livet. Jeg har derfor grublet og overvejet - indtil jeg kom frem til dagens kreation.... Et kort, med plads til cd'en med billeder, som kunne stå og pryde, indtil man er klar til at se på indholdet.

Løsningen blev derfor et Staffelikort (Easel card), kreeret med en lomme til CD'en. Fronten er prydet med en kolibri, og smukke sarte blomster - elementer de begge ville have værdsat. Overordnet har jeg stræbt efter at gøre det elegant... om det er lykkedes, må du vurdere :o)

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
Martha Stewart Edge Punch - Arch Lattice
Satinbånd, glitterlim og hjerter fra Panduro
Wedding Pearl Brads fra K & Company
Retro Flower Punch fra EK Success
Mega Fern Punch fra Punch Bunch
Clipart fra Carolyn Shores Wright

....Og her er et par detaljer tæt på....:

Om elegant er et begreb som dækker kreationen, vil jeg lade dig vurdere... Du er hjertens velkommen til at efterlade en kommentar med din mening. :o)

Håber du får en fantastisk Weekend

Knus
...Engel...

søndag den 31. januar 2010

Bestillingsarbejde

Dagens kreation er et bestillingsarbejde, jeg har lavet for parret bag Osted Mejeri. Jeg fik udleveret en kuvert, med dette Otto Frello Billede, En gammeldags 20 krone seddel og informationer om politimanden som gik på pension. Kortet skulle være i A4 og pengesedlen skulle være med... ellers havde jeg frie hænder. Baggrundsinformationerne var fortællinger om besøg på et galleri, at de tilbringer sommerferien på stranden og at det er et livslangt venskab.

Historien med Otto Frello billedet og 20 krone sedlen er, at man nederst i billedet (til venstre) kan se de to små gråspurve fra 20 krone sedlen gengivet i hans billede... lige ved siden af kurven med kartofler... en skøn detalje, som modtageren af kortet er helt vild med... og som gør, at billedet er et af hans favorit-billeder af maleren. (De har vist set billedet på Varde kunstmuseum...)


Jeg havde lidt hovedbrud... indrømmet... men endte med at hente inspiration i Boxofcolours "On Duty"... og valgte at lave forsiden om arbejdslivet...og kreerede herefter en inderside, som skulle afspejle det fremtidige liv...

For at lave forsiden er der brugt følgende:
Quickutz Dies: REV-0070 - Paper doll, REV-0274-S - Police officers uniform
Fra Quickutz Online Store: Cityscape_border_0840
Kartonen er fra Bazzill


Og her er så indersiden af kortet:

For at lave indersiden er der brugt følgende:
Quickutz Dies: REV-0070 - Paper doll, REV-0262-D - Western Costumes
C-0218-D-REV - Cheese Board (Scrapy Land Exclusive),
C-0185-S-REV - Cocktails (Scrapy Land Exclusive)
KS-0439 - Rocks, RS-0020 - Crab
Kartonen er fra Bazzill

Jeg håber at du har haft en skøn weekend...
og har haft mulighed for at sidde indendøre, med udsigten til sneen som daler
og med papir, lim og andet godt inden for rækkevidde...

Knus
...Engel...

søndag den 24. januar 2010

Fødselsdagskort (2 af 2)

Tillykke Moster Ruth og Eva! Jeg håber I har en fantastisk dag - og begge bliver fejret med behør denne weekend!

Som nævnt igår, har mine 2 mostre fødselsdag i dag. De fylder begge 70 år! Og jeg fik af min mor til opgave, at kreere et kort til dem begge, som skulle afspejle den gave de skulle have. Oprindeligt ville de have været ude og købe en ting til dem begge. Men siden min moster Eva (som fejres i dag) havde ønsket sig en bestemt lampe, som skulle bestilles hjem (langvejs fra) - var det ikke muligt at komme med en decideret gave. I stedet slog min mors søskende sig sammen, og gav dem penge til den ønskede ting. Så udfordringen til festen i dag, var at lave et kort, hvorpå der indgik en lampe. Desuden skulle farven være lilla - idet det er en farve, som forbindes med min moster Eva.

Til kortet er der brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: cardkit_happy_birthday_C00335_20509(kortet)
Chandelier_0850 (lysekronen), Nameplate (Tag) (Følger med Silhouette Softwaren)
Lampeskærmene har jeg selv kreeret i RoboMaster Softwaren.

Quickutz Dies: Snow Angel Alpha (Holiday Gift Set 2005)
Kartonen er fra Bazzill

Desværre kan man ikke på billedet se, at bogstaverne har fået glimmerlim.
Det giver lige lidt ekstra elegance til kortet - og gør det lidt mere festligt.

Jeg håber du har haft en skøn weekend
- og kan nyde solen spæde stråler, på denne skønne søndag!

Knus
...Engel...

lørdag den 23. januar 2010

Fødselsdagskort 1 (af 2)

I morgen har mine to mostre fødselsdag - de fylder begge 70 år... Så min kære mor er til stor fødselsdag x 2 i denne weekend. I dag bliver Ruth fejret i Århus - og min mor og hendes søskende har slået sig sammen og vil give hende en GPS. Tidligere på året, var de nemlig på den årlige familiekomsammen i et sommerhus i jylland. Her lånte de to damer min GPS - og fandt ud af at betjene den - og kunne pludseligt finde diverse steder i Danmark... Hun skal dog selv have lov til at vælge modellen, under kyndig vejledning af min fætter - så indeni kortet er der penge.

Jeg fik derfor bestillingen på at kreere 1 stk fødselsdagskort til den kære fødselar.. og gaven skulle meget gerne afspejles i kortet... Bilen blev derfor rød, idet moster kører rundt i verden i en lille rød sag...Kortet blev rundt, fordi de fleste vejskilte undervejs er runde... Og tillykke fik glimmer på, for at gøre kortet lidt festligt :o)

Til kortet er der brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: Ornate Round Card (kortet)
Phrase_0438 (bilen), Arrow_1555 (pilen),
Nameplate (Tag) (Følger med Silhouette Softwaren)
Vejen har jeg selv kreeret i RoboMaster Softwaren.
Kartonen er fra Bazzill

Jeg håber du har haft en fantastisk Lørdag. I morgen løfter jeg sløret for kortet til min anden moster, som jo også fylder rundt... men det bliver først afsløret i morgen ;0)

Knus
...Engel...

onsdag den 13. januar 2010

Indlægget uden overskrift...

Min kære svigerinde havde fødselsdag igår... Og jeg havde i den anledning lavet hende et kort og sendt med posten... Om det nåede frem i tide, ved jeg ikke - for senere på dagen fik vi den kedelige meddelelse om, at min mands Farmor var sovet lige så stille ind... Så mange af de ting jeg havde planer om, røg naturligt i vasken... Blandt andet dette indlæg....

Claus var på Fyn, hos sine forældre, da beskeden kom - idet han skulle til Kemi-eksamen i dag... og derfor skulle have tid til forberedelse og at slappe af. Jeg var herhjemme med ungerne - og skulle samtidigt have Lasse klar til et uddannelses-arrangement om aftenen, som skulle gennemføres... så den triste nyhed sank først rigtigt, da jeg krøb under dynen... ikke særligt fedt, når man ligger helt alene :o(

...En ringe trøst er det dog, at hun har haft et skønt og indholdsrigt liv - og til det sidste var positiv og glad (omend en del glemsom)... Og jeg er rigtig glad for, at jeg fik lokket hende med til, at blive fotograferet sammen med Claus, da vi besøgte hende i begyndelsen af September - billeder, der i dag er aldeles uundværlige og særligt betydningsfulde... En af de nærmeste dage, vil jeg sætte det frem i en ramme - og mindes hendes smil, og skønne glimt i øjet... (og savne hende forfærldeligt...!)

Men Uddannelsesarrangementet forløb rigtig fint.. og Lasse kom lidt i fokus på fremtiden... Og jeg fik et bedre overblik over, hvad vi skal have fokus på i den nærmeste tid, hvad angår hans uddannelsesvalg og fremtidige skole... Hvilket jo altid er rart... Og jeg synes, trods begivenhederne, at jeg vil vise kortet alligevel... Farmor var en glad modtager af mine kreationer.. og hun ville også have værdsat dette:


Til kortet er brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: Tree 0608
Quickutz Dies: RS-0024 - Grass og RS-0201 - Leaf (mini)
Katten er fra My Funny Valentine, af Laurie Furnell
Baggrundskortet er karton fra Bazzill

Afslutningsvis skal det fortælles, at Claus var til Kemi-eksamen i dag - og klarede det med bravour! Man kan godt komme stolt og selvtilfreds hjem, når man har scoret et 12-tal til Mundtlig Kemi - jeg er bar SÅ STOLT af ham!

Pas på dig selv og dine
- og husk at værdsætte de små øjeblikke!

Knus
...Engel...

søndag den 10. januar 2010

Andrews dåb

Idag bliver Andrew døbt, og får officielt sit navn. Så jeg tænkte, at det nu var "lovligt" at vise de kreative indslag jeg har lavet i den forbindelse. Jeg er lidt overtroisk på det punkt, og kalder aldrig babyen ved navn, før han/hun har fået vand i håret, og officielt har fået det tildelt. Ved egentlig ikke helt hvorfor, jeg har det sådan - sådan er det bare i mit univers...(Og så er det utroligt nemt at finde på andre kælenavne, når man står med sådan et lille vidunder på armen)

Mange gange hænger kælenavnet sidenhen ved, i hvert fald i hos mig. Og min start 16-årige nevø Per, smiler skævt (og lidt overbærende...!) når jeg giver ham et knus til goddag, og fortsat kalder ham "Supermand". Jeg har dog pli nok til ikke at kalde ham det højrøstet og ud i det åbne, og gøre ham forlegen i pigerne påhør... men han er fortsat min lille supermand, og kaldes derved :o)

Andrew er en lille stjerne - som sikkert en dag bliver en stor Stjerne (I hvert fald en høj én..!). Og I dag får han så offiicielt sit navn og skal fejres med behør. Jeg har hjulpet hans mor med at lave invitationerne, og sidenhen har jeg lavet bordkort (og et par overraskelser) som i stor hast blev fragtet ned til familien igår - hvor de sidste hektiske forberedelser foregik - og hvor jeg kunne agere legetante og underholde ham lidt, mens alle andre susede fortravlede rundt...

Invitationen blev til, ved at hans mor havde købt kort, og fundet et billede hun gerne ville bruge. Og så forsvandt inspirationen som dug for solen. Baggrundskortene var blå, og billedet fik jeg mailet, og gik så igang med et oplæg, som siden skulle blive til denne

Invitationen:

Til kortet er brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: Teddy Bear og Just hanging out Teddy Bear
Quickutz Dies: RS-0017 - Balloon (Round) og RS-0155 - Balloon (Skinny)
Baggrundskortet er karton fra Bazzill

Bordkort:

Til kortet er brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: Just hanging out Teddy Bear
Kartonen er fra Bazzill & Fonten er Fling Let

Desuden kunne jeg ikke dy mig for et lille kreativt projekt i anledningen. Jeg har altid været vild med klodser, når man så dem i tegnefilm osv. Du ved, babyklodser med fine bogstaver på. Så inspireret heraf, kreerede jeg disse (til pynt på børneværelset) med hans navn

Baby Blocks:

Til disse Baby Blocks er der brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store:
Box (Cube) (Æskerne)
Elephant (Elefanten), Toys (Badebolden), Ducky (Badeanden),
Toys (Bilen), Baby Shapes (Hagesmækken)

Quickutz Dies: REV-0106-S - Baby Bottle and Pacifier
Kartonen er fra Bazzill & Fonten er Arial Rounded

Og til sidst lavede jeg en æske til forældrene, idet mine Baby Blocks jo selvsagt er tomme. Og nu ved jeg tilfældigvis, at faderen har en sød tand, og at han ville håbe på, at der var lidt slik gemt i æskerne... og så syntes jeg at det kunne være sjovt, at lave denne (Han er Canadier, derfor den engelske tekst)

Surprice Box:

Til denne surprice Box er der brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: Box (Hexagonal) (Æsken)
Kartonen er fra Bazzill & Fonten er GE Esmeralda
Almindeligt gavebånd

I ovenstående æske, er der selvfølgeligt gemt chokolader... som de forkomne forældre kan nyde når festlighederne er ovre. Da jeg lavede TAGén til æsken, kom jeg sådan til at tænke på Disneys Juleshow, hvor Pluto får klistret et mærkat over munden, med besked på, at den ikke må åbnes før jul...(hi hi) og så syntes jeg bare at det var en sød ide, at der også stod en gave til forældrene på gavebordet i dag...

Men nu har jeg altså heller ikke mere at vise... føler mig temmelig træt oven på projektet...! Sideløbende med at jeg kreerede alting, var min trofaste ven, Hr. Vaskemaskine, i fuld sving med at behandle alle betrækkene til mine sofaer... Og der er blevet støvsuget og vasket i alle krogene... Min skønne mand har bagt Banankage - og brygget kaffe... så om et øjeblik, vil jeg lægge mig i min nyvaskede sofa, nyde kagen og kaffen - og sætte en god film på... og så vil jeg bare SLAPPE AF resten af dagen!

Jeg håber, at du har haft en fantastisk weekend
Tak for besøget og kom snart igen...!

Knus
...Engel...