navbar


fredag den 5. marts 2010

Denne lille skønne dreng...

Er min yngste søn Louis, Fotograferet i November 2002 - dvs. for næsten 7½ år siden... Sammen med sit marsvin Nussegøj, som han netop havde fået dengang.... Og nu sidder du sikkert og spekulerer på, hvorfor billedet havnede her...?!?!

Vi måtte desværre sige farvel til Nussegøj i onsdags. Om morgenen da vi stod op, lå han i buret, og havde svært ved at komme op at stå... De sidste par dage, havde han haft svært ved at vende sig rundt i buret - og han var ikke frisk... Heldigvis opdagede jeg det, inden Louis skulle op og i skole. Så jeg tog ham ud af buret, sad med ham og kælede for ham... imens jeg tudende fik hvisket til ham, at det var ok... at han havde været en rigtig god ven, og et skønt kæledyr.. og at det var ok at han tog afsted... Da jeg var færdig med at græde, og havde fattet mig - fik jeg vækket Louis og forklaret ham sagen...

Han nåede derfor også at sidde ved ham, og få sagt farvel mens tid var... Ved middagstid var han død... og vi fik fattet os så meget, at vi fik begravet ham på en solskinsplet i haven - med tanke for alle de timer han har nydt i haven, allerhelst i solen... Men Louis har alle dage været rigtig glad for ham - og 7½ år er en lang levetid for et marsvin - og rigtig lang tid at have en ven. Nussegøj har været vidne til mange glade stunder, og været forstående i situationer hvor Louis har haft det svært... så selvfølgeligt er det trist at skulle sige farvel til sin nærmeste ven...

De sidste par dage, har han derfor ikke magtet at komme i skole. Han har været rigtig ked af det, og grædt en masse. Hvilket selvfølgeligt har påvirket os alle. Ude i køkkenet, står der en buket røde roser, og hver dag lægger han endnu en rose ud på hans grav...Han siger der skal ligge en for hvert år, Nussegøj har været hans ven... Og måske er det en meget fin måde at sørge på - det er i hvert fald en fin måde at forsøge at udtrykke sine følelser... Nu får vi se, hvor mange roser der ender derude... :o)

Billedet er lånt fra vores hjemmeside, hvor der er lavet et fint indlæg om vores lille ven - med flere billeder, som er taget gennem tiden... Hvis du vil se dem, findes de her.

Knus
...Engel...

4 kommentarer:

jayne sagde ...

Nåe, hvor er det hårdt, Vi prøvede det samme med også vores marsvin for nogle år siden... Idag er Niclas 20 år, og nogen gange snakker vi om, hvor hårdt han syntes det var dengang, da han mistede sit marsvin. Men det godt de lærer at udtrykke deres føleser om det er sorg eller glæde.. For det jo livet... Men må jeg kondolere :o) hvis man kan kalde det sådan. og rigtig god weekend..

Charlie sagde ...

Jamen sikke et fint indlæg om en rigtig god lille ven. Og Louis får sagt fint farvel. Det er rigtig godt. Skønne fotos du har af Nussegøj som lyder til at have haft et dejligt liv hos jer. Knus

madamtridse sagde ...

Åh det er bare så hårdt at miste ens elskede kæledyr. Men jeg kan se at Nussegøj havde det rigtig godt hos jer.:)Dejligt at Louis fik sagt farvel til Nussergøj.:)Tak for den søde historie om nussegøj og de skønne billeder.:)
Du og dine kære må ha' en rigtig dejlig weekend.:)
Knus

Thanni sagde ...

Hvor er det en fin historie og billeder af Nussegøj. Ja det er hårdt når man må tage afsked med sådan en god lille ven gennem så mange år, men godt at Louis fik sagt farvel til ham på en god måde.