I dag har været en dejlig fredelig lørdag. Manden er på job, og ingen af drengene er hjemme. Så jeg har siddet og hygget foran pc'en og fået scrappet lidt. Det er faktisk lykkedes mig, at få lavet juli måned til min kalender for 2011 - men den vender jeg tilbage til.
Ind imellem er jeg gået frem og tilbage mellem kontoret og vasketøjet. Så på den front har jeg faktisk også nået en del - Og findes der noget skønnere, end at kunne krybe i en seng, med helt frisk sengetøj... jeg glæder mig allerede til at kunne kravle under dynen i aften. Og det er lykkedes mig at få sat min Wall saying op over sengen i dag.... men det er en anden historie...!
Og så har jeg fået lavet dette Layout:

Brugt til dette Layout:
Titlen er Bambi Bold Font, behandlet med Scrap with style - Holiday Treats af
Misty Cato.
Teksten er skrevet med Caflish Script pro font
I rigtige julefarver og med en "Rigtig" julemand...! Billederne er fra 2006, hvor Lasse gerne ville være julemand.... Vi havde ikke sagt noget til nogen - og end ikke Louis og Mads opdagede noget før Lasse pludseligt stod i stuen, i fuld påklædning og hilste med et rungende HO HO...! Det var så sjovt...! Jeg fik faktisk fotograferet min svigerinde, da det gik op for hende, hvad der foregik... Det var så morsomt! Dagen efter krøb han atter i tøjet og gav den i stor stil foran juletræet. Som billederne afspejler, så findes Julemanden i andre afskygninger end den tykke rare mand, som kravler ned gennem skorstenen og glæder de artige børn!
Det har været et rigtig hyggeligt projekt at sidde og pusle med, med store tykke sokker på, og et kæmpe krus te ved siden af musen! Kalenderlyset har stået og brændt ved min side, så nu er vi efterhånden med igen :o) I morgen skal vi holde før-jul med Bedstefar... En fast tradition som jeg glæder mig rigtig meget til. I år er det os som lægger hus til - Så i morgen eftermiddag breder duften sig af andesteg og flæskesteg, rødkål og sukkerbrunede kartofler... Det Bliver så skønt.!
Jeg håber, at du kan se frem til en skøn 3. søndag i advent!
Knus
...Engel...