navbar


søndag den 7. august 2011

4 Friends

Hele Juli gik uden scrap... til gengæld er det på tide atter at komme igang... Og i dag har jeg tilbragt et par timer med min dejlige pc og frembragt en side. Og hvordan scrapper man så lige til en 17 årig, som er i et sted i livet, hvor man ikke er voksen, og ej heller barn?!? Glem alt om fine detaljer, det skal helst være sejt, uden at være barnligt... og det har jeg så forsøgt at ramme her:

 
Til Layoutet er brugt:

Blissfull Stitching af Traci Reed
X-treme Acryllic Alpha af Traci Reed

Titlen er Street Soul Font - redigeret via denne vejledning
Skyggen på 4-tallet er lavet via denne vejledning


Billederne er fra en aften i juli, hvor L holdt Grillfest for sine nærmeste venner. De er alle tre flyttet hjemmefra, så et gratis måltid mad er altid velkomment. Vi have lavet en kæmpe portion spareribs og hyggede os i haven. De er alle tre unge mænd med hjertet på det rette sted og en loyalitet som rører mig enormt som mor - og jeg er dem alle tre dybt taknemmelige for, at de er venner af min ældste søn...!

Og hvad er vigtigere end venner, når man er 17 år og livet nogle gange er op ad bakke?!! Stod det til mig, skulle de alle tre have en kæmpe medalje...! Og jeg tænker, at denne side engang i fremtiden vil blive enormt vigtig for L... fordi den afspejler et vigtigt billede af denne tid.

Og hvordan scrapper man i øvrigt teenagere, kort før de bliver myndige...? Alene det at få lov til at tage et billede af dem, kan være en udfordring...! :o) Og de syntes man er dybt pinlig, så snart man hiver kameraet frem for at forevige en sælsom stund... Jeg har forsøgt at fange dem naturligt og holde fast i dette i siden. Deres liv handler om selvstændighed, personlig udtryksform og sammenhold. Noget som afspejler sig i tøjstil, tatoveringer og kaldenavne - og som jeg har forsøgt at få med i detaljerne på siden.

Om dette er lykkedes, vil jeg lade dig om at vurdere...!?! Jeg håber, at du har haft en skøn sommer... Og at du kan se frem til en dejlig august, med lyse sommeraftener i berigende selskab med dine nærmeste...!

Husk, at det er de små øjeblikke som tæller mest..!


Knus
...Engel...

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hey - velkommen tilbage :-)

Dette lo er så råt, så sejt, så cool, såååå NICE. Det styrer for vildt .LOL - prøver bare at ramme stemningen :-)

Men det er et super fedt layout med nogle meget smukke billeder på - det er råt og alligevel er der plads til blomster. Så fedt.

Er så vild med det gennemsigtigtige 4-tal og opsætningen lifter jeg nok en dag.

Thanni sagde ...

Jeg synes du har ramt det seje look super fint, og samtidig synes jeg også der er lille "blød" snert over LO'et..præcis som der jo også er i en teenage knægt når man får lov til at se den side.
Du er så P****go´til at få en stemning frem i dine LO'er, og så er der altid (også denne gang) så mange dejlige detaljer.
Jeg har lige startet min ferie - og da vi ikke har de helt vilde planer så regner jeg med en masse scrap og dejlig hygge med familien :)
HA' en skøn søndag aften :)

nedergaard ( Lissy ) sagde ...

Hvor er det super godt ... så cool og sejt. Lækre detaljer, der bare passer så godt til de unge fyre. Jeg bliver helt rørt over at læse de tanker du har for drengene og de ting du gerne ville ha frem på dit LO... og det har du fået sååå flot. Lækkert!!!
Ha en fortsat god søndag!!!

Charlie sagde ...

SÅDAN mor. Hvis sønnike ikke kaster et par håndtegn eller giver dig en high FIVE eller hva hulen der er IN nu om dage (ja hva ved jeg - jeg er jo en pigemor) så kommer jeg personligt og giver ham en over nakken. =0) Det er et sejt, råt, skønt og lækkert minde om fire seje gutter og en hyggelig aften - og skulle L ikke sige det så er jeg sikker på han mener det. Regnede med du var på ferie - men jeg har sendt dig en mail. =0) Knus

Karina Beck sagde ...

Det er et total sejt layout. Flotte farver og lækkert gennemsigtig firtal. Er LUV din søn?
Jeg bliver også lige nysgerrig på dragen, er der en historie med den ift de unge mænd?
Min søn er 16 og jeg forstå mange af dine tanker her.; )

Pia sagde ...

det er bare så flot og sejt lo, ser godt ud med skriften og skrift på billederne og så er det 4 tal bare en kanon effekt

Eva (Fister) sagde ...

Rigtig lækkert layout. Super billeder du fik taget af de unge mænd. Ser godt ud med grafitti skriften.
Håber du skriver dine ord fra dette blogindlæg bag på layoutet el.lign. for de har en stor værdi.

Margit sagde ...

Hej Engel
Som du har hørt fra de øvrige... super sejt, råt, fedt og cool LO...!!
Fra én drengemor til en anden... og tiden kommer, hvor du får det at vide (hvis den ikke er der liiiige nu). ;o)
Og sikken en fed skrift til dette LO...
Knus