navbar


søndag den 15. januar 2012

Vinter Lysfad

Først og fremmest tak for alle de søde kommentarer i mit sidste indlæg... Det er dejligt at vide, at I har tænkt på mig i mit fravær..!

---------------------------

Det er vinter udenfor... Eller rettere sagt, det skal forestille at være vinter udenfor. I dag er det lidt bidende koldt, men solen skinner og sneen må man drømme om. Jeg ville dog ønske, at jeg var bedre til at trække årstiden indenfor i mine stuer i form af dekorationer osv... måske skulle det være et mål for 2012 at fokusere på dette... I hvert fald sad jeg igår, og savnede rimfrost på buske og træer og den knitrende glimtende overflade af nyfalden sne...(Åndsvagt - jeg ved det godt..!)

Og så tænkte jeg, at jeg da kunne prøve at skabe lidt magi på spisebordet i køkkenet, og forsøge at få indfriet min lille drøm og glitter og rimfrost... I hvert fald endte jeg med at finde nogle store bloklys frem, og prøvede med lidt kreativitet at skabe lidt "Frost"...

Nedenfor kan du se resultatet af mine anstrengelser... Om det virker som lidt vinter, lader jeg dig vurdere :o)

En lille fugl på en frostet Gren
Med tændte lys:
Frostglitrende lys:
Det var et rigtigt hyggeligt lille projekt at sidde med - og det tog mindre end en time fra start til slut... Hvis du gerne vil vide, hvordan jeg lavede lysene, så skriv lige en bemærkning herom, så laver jeg en vejledning til dig i løbet af ugen - og så kan du selv kreere dig et vinter lysfad i nær fremtid :o)

Det hygger i hvert fald dejligt på bordet, og når mørket falder på, og lysene bliver tændt, ja så er min nye favoritplads at blive siddende ved køkkenbordet og hygge mig, blot for med mellemrum, at kunne kaste et blik hen på de knitrende frostagtige lys :o)

Jeg håber at du har en dejlig søndag..!

Knus
...Engel...

6 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Det er bare et flot fad med de smukke lys. Og så den lille fugl.
Og nu er jeg altså nysgerrig efter at vide, hvordan du har lavet dem.
Salt ? Diamond dust ?
Jeg vil gerne høre lidt mere.

Hav en dejlig søndag. Her skinner solen, og prøver at trænge gennem ruderne.....forgæves ! Men det er hundekoldt udenfor.

Thanni sagde ...

Næ man kan sagtens savne både sne og frost ;)
Lige idag er det jo skønt med solen..men jeg gad godt ha' bare en lillebitte smule sne ;)
Jeg vil rigtig gerne have at vide hvordan du laver dine lys (nysgerrig er man jo altid ;) )- det ser nemlig rigtig smukt ud.

Mio sagde ...

Hvor er de skønne dine lys og fuglen er da bare så sød : )

Ja hvordan har du lavet dem ??
Rigtig god søndag aften

Charlie sagde ...

Selvom jeg OVERHELEHOVEDET ikke savner sneen - ikke så meget som et fnug behøver jeg at modtage - kan jeg godt se dine lys er fine. =0)

Gitte sagde ...

Ej hvor er den lysdekoration bare smuk. Ser rigtig hyggelig ud med de "frostet" lys. Jeg har det lidt på samme måde, savner også lidt sneen, men ikke når jeg skal køre bil...*gg* Men det er nu hyggeligt at kigge ud på et snedækket landskab. :)
Opskrift på hvordan du laver lysene, ih ja tak, dem kunne jeg godt tænke mig at lave. :)
Forsat dejlig søndag aften ved lysdekorationens skær. :)
Knus

nedergaard ( Lissy ) sagde ...

Hvor ser det smukt og stemnings fyldt ud.
Vil da også gerne vide hvordan du har lavet dem:-)
Ha en god aften