Indrømmet - jeg er håbløst bagud i min egen udfordring....Har ikke skrevet i 9 dage!!!
Jeg har scrappet - scrappet - scrappet som en gal. Forsøgt at få 50 sider færdige til en julegave som jeg skal forære væk... Det er scrappet digitalt, og skal fremkaldes som en bog. Søndag aften (sent) lykkedes - og kl. 23.45 uploadede jeg hele projektet til fremkaldelse... Nu skal jeg blot vente, vente og vente... på at andre gør resten.
Jeg har ikke tidligere prøvet at få fremkaldt mine digitale LO'er og langt mindre lavet en bog sådan... Men nu skal det prøves. og jeg håber det bliver godt - for det er som sagt en gave til en ganske særlig person :o)
Når julen er ovre, skal jeg uploade alle siderne til jeres gennemsyn - Kryds fingre for at det bliver godt :o)
Ellers forsøger jeg at beherske kaoset i vores lille hjem... Ringer til myndigheder i 2 kommuner for at få Frejas skolegang på plads - og forsøger at fikse hvad det ellers kræver, for at hun kan føle sig hjemme her...
Søndag havde vi forlist halvdelen af ungernes adventsgaver... Kan simpelthen ikke finde dem... Ledte det meste af dagen igår, forgæves... Nu har jeg opgivet, og været ude og købe nye... Og når de første dukker op, kan jeg gå og more mig over situationen - og forhåbentlig kigge rundt i et hjem hvor der atter hersker ro og orden :o)
Om små 76 timer kommer min dejlige Ridder hjem fra Første skoleophold i sin mejeristuddannelse... Og kan sætte punktum for denne skoleperiode... jeg glæder mig som et lille barn til at hente ham på Tåstrup station... og få ham hjem til mere end en weekend!!!
Indrømmer blankt, at jeg efterhånden er lidt udkørt - nok mere mentalt over, at stå solo i hverdagen med alting... Ikke at jeg skal klage... for Claus kommer hjem, vasker tøj og handler ind og gør hvad han kan, for at gøre hverdagene lettere for mig... Men nu var Frejas ankomst ikke lige just planlagt - eller overskuelig - og man indser først omfanget af opgaverne, når man står midt i det hele... Og indser forandringerne der også er kommet....
Eksempelvis morgenrutinen... Før var der Lasse og Louis som skulle hives op og komme i bad osv. Nu ved jeg jo, hvordan de reagerer om morgenen - Men Freja har et helt andet mønster. Hun er vant til at stå op alene, gå uden at spise morgenmad - og være fanget lidt i sit eget søvndrukne univers indtil hun lander på skolen. (jeg tror hun går og småsover videre - alting foregår i hvert fald i slowmotion, og hun falder hurtigt i staver) :o)
Igår greb jeg så hver deres mobiltelefoner, satte en alarm på hver mobil, med teksten "Stå op og gå i bad".... Alarmerne lyder nu på første salen, med et kvarters mellemrum - og på badeværelset har jeg sat et æggeur, som de kan indstille på 10 minutter... Nu er de så nødt til at stå op når uret ringer - ellers misser de badet... Til gengæld kunne de blive færdige alle tre, uden at gå i vejen for hinanden... (Og jeg skal ikke høre nogen stå uden for døren, og brøle af én som fortsat bader...(for længe))
Og jeg kunne stå morgentræt nede ved køkkenbordet, og brygge mig en kop kaffe. Jeg er jo så også nødt til at stå tidligere op, for jeg skal være færdig, inden Louis står op som den første kl. 5.45...
Og mens jeg stod der, letter mentalt udkørt, og tænkte på alle de ting, som jeg er bagud med for tiden (blandt andet min udfordring her på bloggen...) Ja, så blev jeg s.. lidt depri og øv... Men besluttede mig resolut for at gøre noget... !
Så mens jeg hørte Louis, Freja og siden Lasse tænde for bruseren... og dækkede bord, lavede mig en kop kaffe, og en kande Julete til Louis og Freja - Ja, så funderede jeg over, hvad der straks kunne give mig en god følelse af, at julen er nær...
Og hvad kan give mere julestemning end duften af appelsiner med nelliker?!! Fandt straks remedier frem, og lavede denne her:
Da jeg var alene med Lasse, og pengene var små, lavede vi dem og hang dem op i vinduerne...Ifølge gammel skik, skal man sætte dem ved vinduer og døre, for at holde onde ånder borte. Det var en billig måde at pynte på - og så dufter de vidunderligt...
Og de første mange år mente Lasse, at vi var nødt til at have Appelsiner med Nelliker fremme, for at beskytte mod dårlige ting, og fordi at Nissen ville synes at det var bedst at besøge os, fordi der duftede så skønt...
Og jeg morede mig lidt da Lasse, omkring kl. 7, kom ned, samlede en af de klargjorte appelsiner op, og duftede henført til dem... Sjovt, fordi han i dag er fjorten, og for mit indre blik kunne jeg se ham, gøre nøjagtig det samme, i en alder af to...
Tak fordi du kiggede med - og på snarligt gensyn :o)
