navbar


søndag den 15. marts 2009

Engels Double Page Template No 1

Så er familiefødselsdagen ovre... og vi har haft en dejlig dag med Brunch, gaver, hygge og samvær... jeg er lidt træt nu - men ville jo, som lovet, levere min første Double Page Template her på bloggen.

Den har ligget klar et par dage nu - så jeg tænkte, at inden foråret kom rigtig igang, måtte jeg hellere få den på siden. Billederne er en lille måned gammel - fra vinterferien - hvor vi fik en masse skøn sne...

Fart over Feltet...!


Til LOet er brugt:
Engels Double Page Template No 1
Papers - In Love with you
Swirls - For Real acrylic Swirls
Title - Feeling Frosty Alpha
Snowflakes - Frosty Winter fun

Det var en rigtig sjov side at lave.. specielt fordi den blev scrappet dagen efter billederne var taget... normalt ligger de længe i mine gemmer, inden der bliver gjort noget ved dem (desværre). Først senere slog det mig, at det burde være en Freebie til jer, idet det nogle gange kan være lidt svært at opdrive templates til dobbelte sider...

Så hermed kommer min første Double Page Freebie
(Du skal blot klikke på billedet, så hentes filen automatisk)


download

Jeg håber at alle I digi-scrappere kan få glæde af templaten... Og jer, som scrapper på papir må meget gerne bruge templaten til inspiration til en dobbeltside :o)

Konstruktiv kritik modtages meget gerne...!

Tak fordi du følger med på min blog!
Jeg håber du har haft en super skøn weekend :o)


tirsdag den 10. marts 2009

Frejas Fødselsdag!

Så kom dagen hvor Freja fyldte år - jeg fristes næsten til at sige at "vores" pige er blevet stor!... Hun har været rigtig, rigtig spændt på dagen - Og I er så mange søde "damer" som kigger forbi min side, og interesseret følger Frejas trivsel - at jeg synes at I skal have lidt stemning med på vejen...

Som sagt har den unge dame været rigtig spændt på dagen - og lidt ved siden af sig selv, fordi hun ikke helt vidste, hvad veninderne forventede og plejede og alt det der... Til morgen blev hun vækket med fødselsdagssang og gaver... Her er hun ved morgenbordet - og har netop åbnet gaven med The Dreams-cden som hun har drømt om at få

Mens Hun så var i skole - havde vi travlt med at få pyntet op, bage lyserøde boller - glasere muffins og give det hele et pift af girl-party. Blandt andet blev slikæskerne, som vi pakkede igår, sat på bordet... men først kan de nydes her:

Desuden stod jeg jo i køkkenet den anden dag og eksperimenterede... og det har jeg gjort on/off siden.. For at kreere disse minikager på spyd:

De blev udmærkede - men jeg skal vist lifle lidt mere med opskriften før jeg selv er tilfreds :o) Men hos pigerne var de et rent hit... og det var jo hovedsagen...

Borddækning etc. var jo som sagt rigtig tøset i pink og rød... Selv Claus' bananmuffins fik rød glasur på - de var super flotte... og passede rigtig flot ind i det hele... Se selv:


Og endeligt fik de fri fra skole og kom hjem og hyggede... Ud over at spise (sikke MEGET piger kan sætte til livs!!! Kæmpe Chok!!) Sang de Karaoke og dansede foran Wii-en... Og havde det rigtig sjovt... De var lidt generte over mig og mit kamera - men jeg fik nogle gode billeder alligevel - blandt andet dette tøsebillede af Freja og Ying...

Alt i alt havde hun en rigtig skøn dag... Da alle tøserne endeligt var ude af døren - havde vi lige 10 minutters pause, inden vi skulle ud af døren...

Og aftenen, ja den blev tilbragt på Kineserrestauranten Hao Hua, hvor vi hyggede os sammen med min mor, og spiste stor buffet og havde det rart. Det var Freja, som nærede dette ønske om at komme ud at spise... (måske inspireret af, at det altid er noget vi gør på min fødselsdag... hvem ved...) Og vi fandt det både afstressende og hyggeligt oven på en dag sammen med alle tøserne...

Og afslutningsvis skal I selvfølgeligt have et billede af hende, siddende veltilpas og lykkelig på restauranten :o)


Men nu er hendes faster godt brugt, og træt i fødderne... og når dette indlæg er færdigt, vil jeg krybe hen i min gule sofa, med Creating Keepsakes, som kom med posten i dag - og nyde en stille stund for mig selv, inden jeg skal krybe i seng...

Men det har været en rigtig dejlig dag - og øm lænd og trætte fødder forsvinder som dug for solen, når hun kigger på mig, med sine skønne blå øjne - og siger: "Tak - Det har været den skønneste pigefødselsdag i mit liv!" og krammer mig godnat... Ja, så gør jeg gerne hele baduljen igen en anden gang.

(Og på søndag gør vi det igen - for hele familien)

Tak fordi du susede forbi min side - jeg håber du nød billederne...
De bliver scrappet i den nærmeste fremtid!!

Tak for besøget - Og på gensyn!


søndag den 8. marts 2009

Et glædeligt besøg!

Stod op her til morgen, spiste morgenmad og drak morgenkaffe sammen med min søde mand - og satte mig efterfølgende ind til pcen. Skulle lede efter kreativ inspiration til Frejas fødselsdag på tirsdag - hvor der kommer en flok tøser hjem og fejrer hende...

Ud af øjenkrogen var der noget som fangede min opmærksomhed... Og jeg blev SÅ GLAD, da jeg konstaterede at vi havde fået gæster... Nogle små venner, som vi ikke har set siden henholdsvis juli og september sidste år....

De stod ude i forhaven, lige så forventningsfulde, og ventede på at få mad.
Efter at have fået noget at spise (Primært hende, mens han stod vagt!)
Gik de ned bassinet og tog sig en svømmetur...

Igen stod han behørigt og holdt vagt - Er han ikke bare en skøn mand!

Det var så dejligt at gense dem - for så er der håb om, at de igen i år gæster os, det er nemlig så hyggeligt... Oprindeligt startede det for to år siden, hvor de kom et par enkelte gange, og hun, den dag vi anlagde havedammen, kom forbi og fremviste 11 skønne små ællinger!

Sidste sommer gæstede de os en del, indtil redesæsonen satte ind, så kom hun et par enkelte gange, og til sidst slet ikke. Han til gengæld kom dagligt forbi - landede på carport-taget og kiggede ind i stuen til os, for at gøre os opmærksomme på, at det altså var spisetid for hans vedkommende...

Hvis ikke de er en forårsbebuder, så ved jeg ikke hvilke tegn vi ellers kan kræve, som bevis for at foråret er på vej :o)

Denne weekend er ikke gået med scrap (desværre!) Den har stået i fødselsdagens tegn. Freja fylder 12 år på tirsdag - og skal holde tøse-fødselsdag. Hun er SÅ nervøs, fordi hun ikke har været til fødselsdag hos nogle af de andre, og derfor ikke ved hvad de plejer at gøre... Vi har arrangeret Wii-Party med Karaoke og Dans... så det skal nok blive sjovt....

Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er farverne pink og rød...! Og der er detaljer med både glimmer og stjerner :o) Så lørdag susede jeg ud for at finde stof til en ny dug! Og dagen idag er gået med at lave æsker til lyserøde godter... jeg er ikke færdig, men lover at vise billeder senere på ugen...!

Desuden har vi haft en weekend uden børn - så min søde mand og jeg, var en tur i biografen sammen med et vennepar. Det var så skønt med en voksenaften og en god film... Og eksotiske drinks efterfølgende...

Mænd der hader kvinder er en total biografoplevelse, som man skal unde sig selv. Den er fuldt ud på højde med amerikanske spændingsfilm, både hvad angår handling, filmteknik og overraskelsesmomenter. Man sidder tryllebundet i 2½ time - og føler end ikke, at man har sidder længe, når filmen er slut. Bagefter er man totalt blæst bagover, og vil egentlig bare gerne se mere...! Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har haft det sådan, efter at have set en film. Og jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket over at en dansk/svensk film, kan blive så godt et resultat! Så jeg kan varmt anbefale jer en tur i biografen igen... :o)

Så alt i alt har jeg haft en rigtig skøn weekend. Når jeg er færdig her på bloggen, skal jeg en tur i køkkenet og eksperimentere med at lave nogle sjove minikager på spyd... ungerne skal teste dem inden sengetid... og evt. godkende dem til tøsefesten... Hvis det bliver en succes, skal jeg nok fremvise dem senere... er selv meget spændt på projektet :o)

Jeg håber du har haft en rigtig skøn weekend
- Jeg har en dobbeltemplate på vej.. så kig ind i løbet af ugen...

Tak for besøget - og på gensyn!



søndag den 1. marts 2009

Cybercrop

Jeg har for første gang deltaget i en cybercrop - den som blev afholdt på Scrapsisters side. Og sikke en masse sjov man kan komme ud for. Tekniske udfordringer - og LOer man måske ikke lige havde overvejet at lave... I hvert fald lykkedes det at nå alle 4 udfordringer hen over lørdag og søndag.. og resultaterne skal selvfølgeligt vises frem her på min side.

1. udfordring var en template

... Mit indlæg blev dette: "Best Friends"

Til LOet er brugt:
Lindses template til digicrop udfordringen
Papirer og elementer er fra Honey Bunch af Kristin Cronin-Barrow
Gel flowers er fra Chit-Chat af Kristin Cronin-Barrow.
Stjernen har jeg selv kreeret i PSE


2. udfordring var Speed Scrap.

Hver 10. minut fik man en instruks - 7 i alt og skulle kreere et LO som overholdt alle kravene. Kravet var, at man skulle ændre billedet så det blev i sephia, blev krøllet eller andet og så skulle man benytte den uploadede template til LOet. Man havde 2 timer i alt, så skulle det færdige resultat være uploadet i galleriet

Og mit indlæg blev dette: "Mit Frikvarter"

Til LOet er brugt:
Chatty af Misty Cato Designs
Grunge Overlay af Katie Pertiet
Stjerne, Pil etc. har jeg selv kreeret i PSE



3. udfordring var teknikker.
Man skulle forvandle et billede til sort/hvid og efterfølgende gøre en del af billedet til et farvebillede. Desuden skulle mindst 1 billede have afrundede hjørner. Og så skulle man bruge brushes på LOet.

... Mit indlæg blev dette: "Sommerfugle"

Til LOet er brugt:
Papir - Chatty af Misty Cato Designs.
Blomster - Grungy Girl af Verena Karolyi.
Dodelings - Hipster Plumes No 5 Anna Aspnes.
Butterfly Brush er en freebie fra photoshopessentials.com


4. og sidste udfordring var Scraplift with a twist
Her skulle man lifte et LO, men det skulle drejes 90 grader enten med eller mod uret.
Desuden skulle det det handle om mig selv, og mit forhold til en særlig ting.
Sidst, men ikke mindst, skulle der bruges 1 syning, 1 knap og der skulle være slagskygge på alle elementer.

... Mit Bidrag blev dette: "Min Orange Hund"

Til LOet er brugt:
Playtime Kit af Kristin Cronin-Barrow
Carded stacked frames No 2 af Katie Pertiet (retoucheret)


Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har kreeret 4 sider på en weekend... og udfordret mig selv så meget, som denne weekend. Og jeg har lært noget nyt - hvilket jo altid er berigende og dejligt...

Desuden var det dejligt at møde andre scrappere, og alligevel arbejde koncentreret. Det var rigtig hyggeligt og Diana og Karen var super gode værtinder, og der var styr på tingene. Man kunne stille spørgsmål og sludre, hvis man følte man havde tid... Desuden kunne man hente super meget inspiration i galleriet undervejs... Så alt i alt en stor succes.


Når jeg kigger på weekendens kreationer, er min egen favorit helt klart "Min Orange Hund". (Hvilken er din?) Mest fordi jeg nok aldrig havde fået scrappet om min gamle ven, hvis ikke det havde været for udfordring 4 i croppen.

Jeg gik i seng igår, dybt i tvivl om, hvad jeg skulle scrappe til denne udfordring... Lå længe og spekulerede uden at kunne sove... Og netop som jeg var ved at falde i søvn, tonede han frem for mit indre øje... Med ét var jeg lysvågen igen (irriterende ikke?!) Og jeg var nødt til at stå op, og finde ham frem. Så hele natten har han stået vagt ved min seng - og været klar til fotografering.. Og her til morgen var lyset fint, til at gengive ham i et kønt portræt - og siden, ja den taler vist for sig selv :o)


Jeg håber at du har haft en rigtig dejlig weekend. Og nydt at det er blevet lysere udenfor :o)

Tak fordi du kiggede forbi mit lille sted :o)
På Gensyn