navbar


søndag den 23. januar 2011

Little Boy Sleeping

Jeg har siddet her til formiddag og hygget ved computeren. Faldt over disse skønne billeder af Lasse, taget lige efter vi er flyttet ind i vores nye bolig i 2006. Jeg blev så glad, da jeg tilfældigt faldt over dem i arkivet - og syntes straks at jeg måtte scrappe dem. Så her er resultatet af dagens indsats:


Brugt til dette Layout:

Good Morning Sunshine af Kristin Cronin-Barrow.
Alphabytes - Typewriter Keys af Kristin Cronin-Barrow
Bad Sewing Machine - Dont be Square af Traci Reed
Punchy Squares af Julie Billingsley
Oodles of tags 2 af Julie Billingsley
Fonten er Caflish Script Pro

Nogle gange er det dejligt at bladre tilbage i tiden - og finde disse skønne små øjeblikke frem. Andre gange er det deprimerende, fordi det bevidner hvor hurtigt tiden går. I dag var det dog en skøn stund - måske fordi jeg føler, at jeg fik genskabt øjeblikket helt fint. Men jeg kunne nu godt tænke mig en elektronisk dims, som gør mig i stand til at standse tiden, eller skrue lidt ned for hastigheden, så jeg føler at jeg mentalt kan følge med i drengenes udvikling... Ved du, hvor man kan købe sådan en?!?

Jeg håber, at du har haft en dejlig weekend
- og at du nyder denne skønne søndag!

Knus
...Engel...

lørdag den 22. januar 2011

Tillykke Kim


En af mine kollegaer havde fødselsdag i sidste uge - han blev 50. Normalt laver jeg ikke kort til jobbet, da jeg bruger for lang tid på at få gang i den kreative process omkring kort (og vi er omkring 20 mennesker i min afdeling). Men nu var det en rund fødselsdag, og så tænkte jeg, at i sådanne situationer, kunne jeg jo godt være kreativ....

Kim bor lidt ude på landet. Hans datter har heste, som han bruger en del tid på, og så elsker han øl. Han er et helt igennem skønt menneske, rar at være omkring, altid hjælpsom og arbejdsom og har en lun humor... Et par dage før dagen, spurgte jeg rundt iblandt mine kollegaer, hvad der skulle være på kortet, og det lød enstemmigt: Øl og en hest! - og så fik jeg igen en mulighed for at bruge nogle af alle mine skønne Quickutz dies....!


For at lave kortet har jeg brugt:

Almindeligt Hvidt karton - karton-rester fra Bazzill
Quickutz C-0215-D-REV - Build-an-Animal 2 (Scrapyland Exclusive)
Quickutz C-0185-S-REV - Cocktails (Scapyland Exclusive)
Quickutz C-0217-D-REV - Barrel & Wine (Scrapyland Exclusive)
Quickutz C-0019-D - Flag (Scraphouse.se Exclusive)
Quickutz RS-0024 - Grass
Quickutz RS-0231 - Ants
Quickutz Studio Skinni Mini Alpha
Sværte og en hvid pen.
Glossy Accent fra Ranger (til dugdråber på ølkrusene)

Knus
...Engel...

mandag den 17. januar 2011

Tillykke Michela..!


Min Søde lille Niece har fødselsdag i dag - og der er et kort på vej i posten til hende + en lille pakke og lidt guf. For en gangs skyld har jeg været organiseret, så pakken landede allerede i lørdags - men hun får først indholdet i dag, da det jo skal afleveres på dagen til den lille prinsesse.

Jeg sad længe og funderede over, hvad jeg skulle lave til hende. Hun er helt vild med rød og særligt Lyserød - og jeg er så begejstret for elefanter, at jeg tænkte, om man kunne lave en lyserød elefant... (min mand pointerede at Lille Per's Bodil jo er blå - så hvorfor ikke..!?!) Så eksperimentet gik igang - og så fik jeg en mulighed for at bruge nogle af alle mine skønne Quickutz dies....!


Men nu vil jeg lade dig bedømme, om en lyserød elefant er godtaget?!?



For at lave kortet har jeg brugt:

Almindeligt Hvidt karton
Rødt karton fra Bazzill
Mønstret papirer er Laundry Line-serien fra My Minds Eye
Quickutz C-0040-S-REV - Elephant (Scrapyland Exclusive)
Quickutz C-0014-S-REV - Hearts & Wings (Scrappinggoodtimes Exclusive)
Quickutz C-0019-D - Flag (Scraphouse.se Exclusive)
Quickutz KS-0588 - Garland
Quickutz RS-0017 - Balloon
Glimmerlim fra Panduro

Jeg håber, at du får en skøn uge!
- og jeg vil meget gerne høre din mening om elefanten :o)


Knus
...Engel...

søndag den 16. januar 2011

Snehund

Dagens layout er af min skønne lille hund i sneen. Chili elsker sne! Lige så meget som hun afskyr vand, så højt elsker hun sne... og det siger ikke så lidt, for går man i hendes fodspor på en regnvejrsdag, så er man garanteret at komme tørskoet hjem :o) Og i bund og grund er det mærkeligt at hun er så vild med sne, for hun kan ikke være særligt længe ude, uden at hun fryser og ryster over hele kroppen (problemet løses med en "frakke" som hun ikke bryder sig om!).

Disse billeder er knap et år gamle, og er fra en januar dag, hvor der lå rigtig meget nyfalden sne... Hvilket er det hun foretrækker...! Vi tog hende med ud på en lang travetur, så vi alle kunne blive luftet godt igennem - og jeg fik denne skønne serie billeder af hende, som jeg bare elsker! Som det ses, har jeg denne gang forsøgt at holde mig i nuancerne blå og beige, en anden farvekombination som jeg er meget vild med. Og den sarte blå farve forbinder jeg med en vinterhimmel, og den er god til at bryde al det hvide syntes jeg :o)


Brugt til dette Layout:

Just Breathe af Kristin Cronin-Barrow og Lauren Grier
Punchy Edges af Julie Bilingsley
Snefnug er fra Frosty Winter Fun af Verena Karolyi
Glitter er fra Buttercup af Studio Flergs
Titlen er Bernard MT Condensed font- Behandlet med Scrap in style - Clipboard af Misty Cato
Teksten er skrevet med Caflish Script Pro font.

Og så har jeg lige et spørgsmål til dig i dagens anledning... Hvordan bærer du dig ad med at få ting til at se tilfældige ud? Det er egentlig ligemeget om du scrapper, laver kort eller andet... Det jeg mener er, at nu har jeg siddet her og prøvet at få snefnuggene til at falde tilfældigt ned over siden - hvilket har kostet store anstrengelser...! Og vi gør det jo alle sammen med jævne mellemrum når vi scrapper eller er kreative på andre faconer :o) Har du et hemligt fif som gør, at det lykkes for dig? I givet fald bliver jeg meget glad for et tip :o)

Jeg håber, at du har haft en skøn weekend, og kan nyde resten af søndagen :o)
- og har tid til at give mig et råd med på vejen....! :o)

Knus
...Engel...