navbar


lørdag den 1. november 2008

Som tiden dog flyver....

1. november - som tiden dog flyver - jeg kan se at flere af jer, så småt er begyndt at komme i julestemning :o)

Her har været stille på min blog, hvilket skyldes manglende tid og overskud. Som nogle måske ved, er min Søde Mand gået i uddannelse som mejerist (vil du se mere herom, så besøg hans blog du er velkommen til at stille spørgsmål om mejeriprodukter etc..) - hvilket også betyder skoleophold. Han er på første skoleophold, I dalum på Fyn, og pendler derfor frem og tilbage i weekenderne. I hverdagen klarer drengene og jeg så selv paragrafferne - hårdt må jeg indrømme....

Så dagene går med arbejde, hente børn, fragte dem til Tennis, job, skole og hente dem alverdens steder. Desuden er der de hjemlige pligter, som kræver sin tid... og som regel er jeg faldet i søvn på sofaen inden kl. 20.30...

I dag har jeg dog næsten formiddagen for mig selv :o) Skal dog lige fikse et par hængepartier, og planlægge mad til næste uge, og handle ind, så jeg slipper for dette i ugens løb...

Drengene holder weekend hos deres far - og Claus er på arbejde til hen over middag... Og min søde mor var forbi igår (mens jeg var på job...) og motionerede min støvsuger, svingede en gulvklud og sørgede for at vi kom hjem til et duftende rent hus - TUSIND, Tusind tak Mor!!!

Var det ikke for hendes hjælp, tror jeg s.. at jeg løb skrigende bort...Torsdag er min ynglingsdag...
Kun 1 dag til weekend... Jeg går tidligt (kl. 13) fra job, for at følge Louis til Legeterapi, henter Lasse fra job på vejen hjem, og suser ind forbi min kære mor, som så kredser om os med aftensmad...

Og når vi kommer hjem - rydder vi lige lidt op, så der er klar til rengøringen den næste dag - og så synker Louis og jeg ned i den gule sofa, med en kop te og "De fem" og forsvinder ind i Enid Blytons forunderlige verden en halv times tid, inden Louis kryber under dynen...

Og alting bliver alt for hektis, ja så trækker jeg vejret dybt, og ser for mit indre øje dette billede:

Det jeg tog i Zoologisk have for et par uger siden - og giver bare sådan en vidunderlig ro indeni, og så kan man lige klare stressen lidt igen...

Jeg får scrappet en lille smule for tiden, men desværre ikke noget jeg kan vise frem lige nu - idet det skal bruges til en gave til jul... og så afslører jeg ikke mere... jeg håber at I alle har en super skøn weekend

Tak fordi du kiggede med :o)


1 kommentar:

madamtridse sagde ...

Sikken et dejligt billed. Ja det er da rigtig afslappende at kigge på. Det skal jeg huske. Uhm det må ha' været dejligt at komme hjem til et rent og ryddeligt hjem. :)
Du må forsat nyde din søndag.