navbar


onsdag den 19. november 2008

Valnøddekrans

Sidste år lavede jeg en valnøddekrans til at sætte på min nyrenoverede hoveddør - og jeg tænkte at den måske kunne inspirere nogle af jer juleglade scrap-nissepiger til at dekorere jeres hoveddør.

Det var faktisk rigtig hyggeligt at sidde og nørkle med, hen over en kop te, bevæbnet med en halmkrans, guldspray, guldglimmerspray og en limpistol - og så selvfølgeligt en stor skål Valnødder (ca. 2,0 kg).

Først sprayer du halmkransen med guldspray, så den er helt dækket. Gør det udenfor, en vindstille dag - det tager et øjeblik. Og lad den tørre en halv times tid.

Herefter limer du valnødderne på med limpistolen, en efter en. jeg forsøgte at lave snoede linier, ligesom når man kigger på en grankogle - for at dække så meget af kransen som muligt.

Der er ikke sat valnødder på bagsiden - da kransen så bliver alt for tung - og vil lave mærker på dørens overflade...

Til sidst er halmkransen dækket helt med valnødder, som det kan ses herunder.

Den skal nu have en gang glimmerspray, så overfladen af valnødderne får guldglimmer på overfladen. Mængden afgør du selv... Ophængningen har jeg lavet med fiskesnøre, da det er "usynligt" og meget holdbart...

Afslutningsvis bandt jeg en rød sløjfe på forneden og hængte Valnøddekransen op som dekoration på min nyrenoverede hoveddør... Til stor glæde hver gang man kom hjem, og til mange af naboernes store beundring når de gik forbi ude på vejen... :o)

Jeg håber at du har fundet inspiration i mit lille kreative projekt. Hvis du får lyst til at gå igang, skal du forvente at bruge en lille time inden projektet er færdigt... Selv nød jeg en god kop julete, satte en cd med god julemusik på, og nød at sidde der ved spisebordet og hygge mig...


Og inden længe, kan jeg finde kransen frem igen, og atter hænge den til pryd på døren - faktisk er der kun en lille uges tid til julepynten kan hives frem - Jeg glæder mig allerede til gensynet med kransen, mine nisser og hyggen som spreder sig...



På gensyn - og tak fordi du kiggede med...



4 kommentarer:

troll13 sagde ...

WOW, hvor er den da bare flot og kæmpe stor. Jeg lavede for et par år siden også en nødekrans, men bare som adventskrans og med div. nødder.
Jeg kan forresten godt forstå at du smilede da du så mine julekort ;o)

madamtridse sagde ...

Hold da op hvor er det en super flot valnøddekrans. Det ku' være jeg skulle prøve sådan en i år. Det lyder som et rigtig hygge projekt. :)
God søndag.

Majer sagde ...

Hvor er den bare flot!! Den ligner en million, men tager ikke så lang tid at lave. Det må prøves. Tak for at du delte med os andre ;-)

Karina sagde ...

Hold da op hvor blev den flot.