Her er stille på bloggen... Nok mest fordi jeg er træt og i det eftertænksomme hjørne... Jeg prøver at pusle lidt me et par kreative projekter... men det bliver ikke til så meget... Føler mig træt som et helt alderdomshjem....
Kender du det, at man nogle gange bliver nødt til at gennemføre svære ting - upåagtet af om man har energien hertil eller ej? Nogle gange kræver livet, at man mander sig op og fokuserer på en lille plet ude i horisonten, som ikke er større end et knappenålshovede.... Og når man nærmer sig målet, mærker man pludseligt hvor meget energi det har krævet at komme så langt... Og man ved, at det kræver en enorm kraftanstrengelse at nå over målstregen....?! Sådan er mit liv lige nu...!
Er du en af de trofaste læsere, så husker du måske mit indlæg i Februar, hvor jeg lavede CD-kort med billeder fra to begravelser i vores nærmeste familie. (gense det evt. her). I ugen op til påske, mistede vi endnu et familiemedlem - denne gang en fætter på min side af familien. 32 år er ingen alder - og hele familien stod i chok. I den efterfølgende svære tid, har vi hjulpet hans nærmeste med en masse praktiske ting - Og jeg har af flere omgange måttet tage ture (på et par hundrede kilometer hver gang) i Italieneren, inden for den seneste halvanden uge.
Det er mentalt hårdt, at pakke et andet menneskes liv ned i papkasser. I gemmerne finder man små detaljer, som havde betydning i et liv, som ikke er mere... Og man skal forholde sig til tomheden og sorgen som automatisk følger med. Min moster har klaret det fantastisk - Og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være for hende, at lægge sin ene søn i graven. (Noget som jeg end ikke ville ønske for min værste fjende...!) Jeg har gået ved hendes side og pakket ned - og genset min barnlige beundring af hende.... Som lille pige, var jeg overbevist om, at jeg havde verdens sejeste moster i hende (af helt andre årsager) - nu kan jeg smile vemodigt og konstatere, at jeg havde ret i den opfattelse...!
Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ville afslutte dagens indlæg med Eric Claptons "Tears in heaven" - fordi den blev spillet som det første ved min fætters Bisættelse. Det er en fantastisk sang - og du kan finde den i en skøn version her. Men de seneste par dage, har jeg siddet i bussen med min Iphone, og er endt med at bladre frem i musiknumrene til en ganske særlig sang. Og teksten passer så godt til min livsopfattelse og sindsstemning i disse dage... Nemlig at vi har en tendens til at fokusere på en masse ævl og kævl - og overse det som virkeligt betyder noget...
Så lyt engang, glem krummerne på køkkenbordet! Kig på dine børn og indse hvilke fantastisk skønne væsener de er! og kys din mand med en inderlighed som I måske havde glemt....! Livet er for værdifuldt og for kort til alt andet!
Knus
...Engel...
N.B. Jeg behøver vel ikke nævne, at jeg glæder mig USIGELIGT til helligdagen på fredag. Forhåbentlig kan jeg hive stikket ud, stirre ind i væggen og fornemme energien vende tilbage :o)
...Pas godt på dig selv...!
5 kommentarer:
Hej søde ven. Jeg forstår dig 100%. Jeg er lige kommet hjem fra et dybest set ligegyldigt grundejerforeningsmøde hvor folk kan hidse sig op over naboen kat eller andet og sad og tænkte - hvor skulle I skamme jer - der sker katastrofer i andre menneskers liv mens vi sidder her og I kan ikke se ud over jeres egen næse! Knus fordi du (selvfølgelig - men det er det ikke altid) har været der for din moster og familie og håber du passer på dig selv og der også er nogen der nusser om dig - men det ved jeg jo der er! =0)
Øv for en omgang. Dit indlæg her, er nummer to, jeg læser, hvor du/i, husker os på at leve i nuet, og virkelig nyde det man har. Det andet indlæg, gjorde også virkelig indtryk på mig, så nu må jeg også selv nyde mine børn og mand, frem for at stresse over nullermænd, bilkøer og morgentrafik,sure netto damer osv.
Sender dig en masse trøsteknus, så dit overskud, kan komme lidt opad ;O)
Knus herfra
Jeg er en af dine trofaste læsere, og jeg kan kun sige at min store beundring af dig som menneske kun vokser og vokser. Stort knus til dig i din svære tid. fra Stine66
Ja, når du ser tilbage på det sidste års tid - er det vel ikke så mærkeligt, at det føles som op ad bakke indimellem. Derfor er det også godt, at du bare trækker stikket ud og bare lade følelserne få plads til at være der. Du er en ildsjæl, der også brænder for andres ve og vel og det er en stor byrde at tage på sig ....så pas godt på dig selv og dine nærmeste.
Hej dig...
Hold da op, hvor du/I får knubs af livet...Fantastisk at du holder fast og står bi, når det behøves. Det er netop det, vi skal gøre for hinanden. Men det er ikke altid nemt, når man føler livet HELE tiden er op ad bakke.
Du viser SÅ meget er du er en venners og families ven og det tærer på kræfterne. Når I alle er igennem det (over det kommer man jo aldrig), så vil du være glad for, at du gjorde det. Man skal jo kunne se sig selv i spejlet i mange år endnu.
Pas alligevel på dig selv og på dine nærmeste, så I trods alt kommer hele igennem det.
Jeg sender dig mange varme tanker...
Knus
Send en kommentar