navbar


lørdag den 4. februar 2012

Nye Rutiner

Jeg har egentlig altid haft den opfattelse, at mit hjem skal være mit helle. Det skal være det sikre, trygge sted for mig og min familie - et sted hvor man kan lade batterierne op og have nærvær. Nu er mine drenge skilsmissebørn (sammen med ca. 1/3 af resten af Danmarks børn), og det har ikke altid været problemfrit. Af selvsamme årsag er det mig endnu mere magtpåliggende at hjemmet skal være vores tempel..!

Måske også fordi jeg selv er vokset op som skilsmissebarn, i et kaotisk sammensurium af halv-søskende, børn man har giftet sig til, og diverse besværlige konstillationer. Det kan gå meget smertefrit, hvis de voksne er indstillet herpå, men det kan så sandeligt også nemt ende i den modsatte grøft - hvis blot en enkel voksen ikke kan finde ud af at være voksen..!

Min opvækst har været i den sidste kategori, og mine drenge har periodevis også haft det sådan...! At jeg oven i det har to drenge, med hver deres sæt indlæringsvanskeligheder, har måske endda gjort det endnu mere magtpåliggende for mig, at hjemmet besidder orden og systemer - jeg er i hvert fald lidt af en ordensflipper, og jeg mistrives i rod og uorden.

De sidste par år har været udfordrende og svære her hos os, og mit fokus har været på mental overlevelse...! Og da jeg er organisten og min søde mand er samleren, ja så kan du selv se hvor det bærer henad... Og her er efterhånden mere "samling" end system... Hvilket ikke er særlig sundt for mit mentale velbefindende.

Så i den seneste tid, har jeg gjort mig mange tanker herom. Og hvad er bedre for en tankeproces end at scrappe det som foregår oppe i hovedet?!? Jeg har derfor kreeret nedenstående Layout "Nye Rutiner" for at prøve at tage skeen i den anden hånd, og i små skridt bevæge mig i en mere rigtig retning for mig.. Side 1:
Side 2:
Til Layoutet er brugt:
Domesticated kit af Kristin Cronin-Barrow
Teksten er Bickley Script plain font

Dobbelt Layout:


Da vi er så privilegerede, at min mor kommer hver torsdag og går en tur med støvsuger og rengøringsklud, så skal jeg i første omgang ikke fokusere på disse områder. I stedet kan jeg hellige mig, at få skabt nogle rutiner igen, som med små skridt bevæger os i en retning af et mere organiseret hjem. Min mor indførte torsdagsrengøring, da min mand startede uddannelse i 2008, og hun selv stoppede sit arbejdsliv. Jeg har altid lange arbejdsdage om torsdagen, så ungerne søger hjem til Mormor om eftermiddagen, når skolen slutter - og vi samles til aftensmad når jeg får fri... Hvilket er en total luksus i hverdagen..!

Jeg har derfor planlagt at indføre nogle nye daglige og ugentlige rutiner - og supplere det med et månedligt organiserings projekt. Overordnet har jeg tænkt mig at gennemgå husets forskellige rum, ét ad gangen - og ende med at nå igennem det hele over tid. Og supplere månedsprojektet med at gennemgang af de steder/skuffer/skabe, som trænger til at blive sat lidt i system. Hvis du følger min blog, vil du kunne se frem til nogle organiseringsprojekter - og hvem ved, måske bliver du inspireret til at gå igang med dine egne "Rodeskuffer" :o)

Pas godt på dig selv, og kys dine nærmeste
- livet er jo kun et flygtigt øjeblik...!

Knus
...Engel...



1 kommentar:

troll13 sagde ...

Jeg er totalt vild med disse to sider, og så siger de bare så meget. Nogen gange kunne jeg personligt godt bruge flere timer i døgnet, med alle de ting man gerne vi have lavet og have styr på. Jeg syntes at ugerne flyder sammen i alle de ting man skal huske. Mandag ditten og tirsdag datten... de samme ting der bare køre rundt og rundt oppe i hovedet.
Jeg har også mine rodeskuffer og en gang imellem så bliver det nok og så så tager jeg fat og det er bare så skønt bagefeter :o)))
Hav en rigtig god uge ;o)