Min nye Baby..!

Til Layoutet er brugt:

Aloha Sunshine kit af Kristin Cronin-Barrow

Layered Dates 3 af Cindy Schneider
Teksten er Monotive Corsiva font

 

Jeg ved det er længe siden, der er sket noget på min blog, men der er altså ikke gået 9 måneder +.... Og ovenstående lille dejlige pige er slet ikke min..! - men derimod Stig og Josefines skønne lille pige som vi har glæden af at følge...!

 

Min nye baby er derimod denne:

Det er en HP Elitebook 8560w (LY529EA). Slet ikke så nuttet og sød som Prinsessen, men næsten lige så dejlig (bare på en helt anden måde..!) Og jeg er endeligt blevet færdig med at installere diverse programmer og er klar til at tage den brug - så nu skal der scrappes...! Ovenstående layout er absolut ikke det sidste fra min hånd, hverken på denne maskine - og da slet ikke med Prinsessen som model...!

 

Prinsessen er den sødeste lille pige, og jeg har prøvet, om man kan lægge en bestilling hos forældrene - men sådan fungerer verden ikke...! Så jeg nyder vores tre store drenge i hverdagen -  og griber nuet, når vi kan glædes over deres selskab..!

 

Og hvad har så gjort, at jeg har svigtet dit selskab her i blogland...?!? Jeg har ikke dårlig samvittighed, men har dog savnet dit selskab...! Men tiden er fløjet af sted med drengenes 15-17 og 18 års fødselsdage... Desuden er Louis blevet konfirmeret - hvilket var en stor begivenhed at planlægge med fint tøj og jomfruhummere. :o) 

 

Oven i det har jeg haft to parallelforløb med børnepsyk, idet begge mine drenge nu er blevet udredet efter 5 år+ slåskamp med PPR. Det har været langsommeligt, hårdt og opslidende...! Og har du børn med særlige behov, så ved du hvad jeg taler om...! I kommunerne er det ikke moderne med diagnoser, idet familierne så pludseligt har krav på hjælp, som kan koste penge..! Jeg får ikke fem flade ører mere i mine lommer, men mine drenge har nu krav på hjælp i deres fremtidige uddannelsesforløb. Og i bund og grund ville det have været rart med lidt forståelse for, hvor krævende det er at sidde med op til 2 timers lektielæsning pr barn hver dag, for at de kan være klar til undervisning næste dag. Og samtidigt bestride et 37 timers job, for at have råd til de ekstra fornødenheder det kræves, for at de kan klare sig nogenlunde igennem. Og oven i det skulle bruge sin ferie som enkeltdage, for at få tid til at buldre på de rette døre, for at holde sagen igang.

 

Normalt piver jeg ikke - men jeg syntes ærligt talt, at jeg har ret til at være træt i 5 minutter..! :o)

 

Min ældste søn har ADD/ADHD - hvilket er lidt bizart at få konstateret få dage før hans 18 års fødselsdag. Hvad det helt indebærer, må vi finde ud af - jeg trøster mig med, at han jo altid har været som han er, nemlig et dejligt, omsorgsfuldt og betænksomt menneske. Og diagnosen ændrer jo i princippet ikke en masse... Så vi prøver i fællesskab at finde ud af, hvordan vi optimalt kommer videre her fra...

 

Min yngste søn har Aspergers og er normal intelligens...! Undskyld, jeg er simpelthen nødt til at fremhæve det sidste, idet jeg i årevis har hørt PPR udtrykke, at "han jo ikke er så kvik!" Det er han...! Og i hans nye klasse, har han flyttet sig mega langt fagligt inden for det sidste år...! Og nu skal de blot igang med at højne hans faglige niveau - for han er kvik nok..! Og det har jeg papir på...! Og han kan blive lige hvad han vil...!

 

Alle forældre ønsker sig sunde og raske børn - en diagnose betyder, at dit  barn ikke lever op til samfundets forventninger om at være "normal". Mine to drenge er i mine øjne lige så normale som naboens og dine børn. De har hver deres særheder og behov for hensyn - det er jeg ret sikker på, at dine børn også har - de kom trods alt ikke ud af en metalstøbeform med etiketten "normal"..! Og alle mennesker har ret til hver deres små særheder - det er det som gør os forskellige og unikke..! Og hensyn burde stå på menneskekonventionen, på lige fod med mad og omsorg...!

 

Når det så er sagt, så gør det enormt ondt som forældre, at modtage beskeden om, at dit barn har en diagnose... Og jeg har siddet med vacumpakket brystkasse, ude af stand til at trække vejret - og grædt i afmagt og sorg. Men jeg har en vidunderlig mand, som forstår at tage min hånd i stilhed - og derved få mig til at forstå, at jeg ikke er alene. Og ingen bør føle sig alene i sådant et forløb - men det er desværre oftest resultatet...!

 

Så hvis en PPR psykolog skulle forvilde sig ind forbi og læse dette indlæg, så håber jeg at du forstår mit budskab...: Forældre beder ikke om diagnoser på deres børn, sådan bare for sjov. Ej heller fordi de bare har uopdragne unger de ikke gider tage sig af. Forældre som henvender sig for at få udredt deres barn, er omsorgsfulde forældre, som blot vil deres børn det bedste - og som ønsker at give deres børn de mest optimale fremtidsudsigter... Ligesom alle forældre gør. I deres univers handler det slet ikke om penge og økonomi - men om kærlighed, forståelse og hensyn.

 

Men udgangspunktet i dag er Prinsessen - det skønne, lille, nye menneske i vores omgangskreds. Hun har let til smil, er mild, og hviler i sig selv som sunde babyer gør -  og så har hun de skønneste blå øjne. Og med hende på armen, så kan jeg ikke lade være med at beundre de fine træk - fornemme hendes væsen og glæde mig til, at jeg i fremtiden skal beriges - ved at opdage de små særheder hun vil få, som gør hende til det unikke menneske hun er. Og vi glæder os til at gøre hendes bekendskab...!

 

Tak for tålmodigheden - og fordi du kiggede forbi..!

 

Pas godt på dig selv, og nyd øjeblikket her og nu..

- livet er jo kun et flygtigt øjeblik...!

Knus

...Engel...