navbar


søndag den 16. september 2012

Universal Studios

Dagen i dag er gået med at skabe mig overblik over dårlig samvittighed - forklaring følger...! Ser du, jeg har jo et mega projekt igang, som handler om vores USA tur i 2007. Ind imellem løber man død i processen - og er nødt til at lægge det lidt på hylden. Jeg har dog besluttet, at det er på tide, at komme tilbage i sadlen i dette projekt... og jeg var derfor nødt til at finde ud af, hvor jeg er nået i dette processen.
 
Normalt ville jeg tvinge mig selv til at gå kronologisk til værks, for at få det hele med. Problemet er blot, at jeg løber sur i opgaven, ved hele tiden at sidde og nørkle med de samme elementer - og så stopper projektet helt. Jeg har derfor noteret mig de enkelte dage på ferien. Herefter gennemgik jeg fotoarkivet, og ud for hver dato, noterede jeg overskrifter på de layouts som jeg fik ideer til. De layouts som allerede er kreeret har fået et fint tjektegn - og nu er fidusen så bare at komme igang, og langsomt men sikkert samle tjektegn ud for hvert enkelt planlagt layout...!
 
Fordelen ved at jeg har noteret titlen på alle umiddelbare layouts er så, at når jeg løber træt i siderne som hører til dagen i Universal studios, ja så kan jeg hoppe videre til Miami sider - eller måske endda tage en lille smuttur til New York... Jeg kunne dog alligevel ikke dy mig... for da jeg slap værket sidst, arbejdede jeg med sider omkring dagen i Universal studios - og i dag har jeg lavet "forsiden" til denne dag... Som ses her:
Til Layoutet er brugt:
Photo Focus 19 af Cindy Schneider
Sweet Escape kit af Kristin Cronin-Barrow
Film elementerne er fra 2 thumbs up af Libby Pritchett
Titlen er Arial Font
Studios er alfabetet fra Wonderous af Julie Billingsley
 
Egentlig syntes jeg ikke at blomsterne passer ind. Men jeg har ikke andre film-elementer end filmrullerne og jeg var nødt til at have nogle elementer på, for at siden ikke bliver for bar. Desuden var parken overalt prydet med planter og blomster - men i mit hovede passer de blot ikke ind i filmtemaet...
 
Og nogle gange må man affinde sig med, at man ikke er 100% tilfreds. Og 90% er vel også okay. Det bliver det i hvert fald nødt til at være, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om, nogensinde at komme til at sidde i sofaen og bladre i et USA 2007 fotoalbum. Og med dagens indsats, ja så er jeg kommet et lille skridt nærmere målet :o)
 
Jeg håber, at du har en fantastisk skøn dag...!
 
Knus
...Engel...
 

4 kommentarer:

Margit sagde ...

Kære Engel. Super fedt LO.Fint med blomster ;o)
Elsker din personlige fortælling.
Vi har været i U.S. i LA... men det er nok noget af det samme. Super sjovt sted (uanset alder!!) fnis
Nyd aftenen... Knus Margit

Thanni sagde ...

Skøn skøn side fra USA turen! :)
Du har altså en evne til at få tingene til at fungere på et layout (også blomsterne :p ) - så selvom du "kun" er 90 % tilfreds, så er det simpelthen så fedt et layout! :)
Jeg kan godt forstå du er nødt til at have et eller andet system til alle de billeder - og synes det lyder ret godt, det du er kommet frem til (siger en scrapper som ikke er hverken kronologisk eller systematisk *G*)

Karina Beck sagde ...

Jeg ville være tilfreds, hvis jeg havde lavet så lækkert et layout.
Flotte farver, elementer og stram opsætning.
God søndag aften.

Annette / aka sagde ...

Du har al mulig grund til at være glad for de layouts du har lavet til dato. Dette falder også så fint ind, og du er fænomonal med farver og opsætning. Jeg synes da også blomsterne passer godt.
Jeg kender godt det med at løbe sur i det. Da jeg var færdig med Henriettes 18 års fødselsdagsalbum, gik jeg over til kort. Og jeg kan ikke rigtig tage mig sammen til LO'er igen. Egentlig for dårligt......
Men så stort et projekt bliver lidt en pisk til sidst.

Jeg håber du holder ud, for det vil da være så ærgerligt ikke at fuldføre det kæmpeprojekt du er startet på. Og tænk hvilken fornøjelse hele familien kan have af det album i mange, mange år.

Knus Annette