navbar


mandag den 5. april 2010

Flettet Påskekurv

Igår var vi til påskefrokost hos Mormor. Hun formår altid at lavet et totalt veldækket bord, med en masse skøn mad. Hver af børnebørnenes favoritter er der serveret - samt hjemmelavet italiensk salat, håndskåren skinke, lune frikadeller osv. og årets overraskelse... I år var det Laks med avocadocreme - som smagte fantastisk! Min mor har levet af at lave mad, hele sit arbejdsliv... så det er altid perfekt tilberedt og meget smagsfuldt!

I anledningen ville jeg lave hende en værtindegave - så ud over dvd'en Livet er smukt (som du bør se hvis ikke du allerede har stiftet bekendskab med denne fantastiske historie!) så havde jeg kreeret hende en flettet påskekurv, fyldt med anton Berg marcipanæg. Det var et rigtig hyggejob at sidde og flette denne kurv - og det er afgjort ikke sidste gang, at jeg laver sådan én.


Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
White and light red Dots paper fra Karen Marie Klip
Martha Stewart Edge Punch - Doily Lace
Versa Color Ash Rose sværte
Vejledningen er fundet på Just Magnolias blog - du kan finde den her

jeg håber at du får en skøn 2. påskedag!
Tak for besøget - forhåbentlig har du skrevet en lille hilsen - det ville gøre mig glad!


Knus
...Engel...

lørdag den 3. april 2010

Michela...!

Det er dag nr. 93 i 2010 og jeg kan hermed uploade årets første Layout! Fantastisk...! Har længe gået i scrappe-krise og ikke fået lavet noget... prøvet at komme igang og opgivet igen. Men drengene tog til deres far igår - og manden tog ud på en løbetur... Chili lå og sov i en solstråle og her var pludseligt helt musestille....! Og så kom jeg igang! Da manden kom hjem, kunne han godt fornemme koncentrationen - konstaterede at det så godt ud, kyssede mig i panden og forsvandt... Senere kom han hjem med favnen fuld af Indisk mad (min favorit!) og jeg var næsten færdig... I hvert fald så langt i processen, at jeg turde forlade projektet uden angst for at det blev forlist af mit fravær.

Emnet var oplagt... nemlig min lille niece Michela, som var på besøg sammen med min søster og kæreste i februar. Hun var netop fyldt 3 og fik gaver... Og jeg fik taget dette skønne billede af hende under udpakningen... Hun er en tro kopi af min søster på den alder... og ligner hende enormt både på charmen og temperamentet :o) Hvilket absolut ikke er dårligt - for min kære lillesøster er i dag en fantastisk ung dame, som man kun kan beundre og respektere!

Nå, men nok snak - nu skal du jo have lov til at se kreationen! Det er for øvrigt nok min rekord i brug af forskellige elementer! (hvis du klikker på billedet, kan du se det i større format)

Til LOet er brugt:
Goody Two Shoes af Kristin Cronin-Barrow
Deerest Spring af Kristin Cronin-Barrow og Dani Mogstad (stor blomst nederst til højre)
Where Flowers Grow af Kristin Cronin-Barrow (stor blomst øverst til venstre)
Garden Party af Kristin Cronin Barrow (alfabet til titel)
Waiting for the Rain af Shawna Sclingermang
A whisper of Romance af Verena Karolyi (sommerfuglene)
Bad Sewing Machine XII af Traci Reed
Barely Sliding by Date stamp af Ellie Lash - (udgået)
Worn Photo Overlay 2 fra SomethingBlueStudios
Journal Ons af Helena Jole


Og endeligt fik jeg brugt sættet Date stamp - Barely sliding By som er en kreation af Ellie Lash. Jeg købte det for længe siden, da Ellie Lash standsede hos Sweet Shoppe Designs og alle hendes ting var på udsalg.... og jeg har længe drømt om at få det brugt, da det er en genial og fin måde at få dateret et LO på.

Jeg er så spændt på at høre jeres kritik af min nye side. Og krydser fingre for, at dette er begyndelsen på en ny scrappe-æra... Efterlad endeligt en kommentar, og lad mig høre din mening...!

Rigtig fornøjelig påske til dig og dine!

Knus
...Engel...

torsdag den 1. april 2010

30 og hele 2 kort

På Mejeriet fylder Paul 30 år i dag. Og selvfølgeligt skal han også have et ko-kort med på vejen. jeg tror faktisk han fik dette kort igår - sammen med gaven fra alle kollegaerne. Men jeg ville ikke vise det før i dag - da det først er hans fødselsdag i dag..!

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
White and Lavender Dots paper fra Karen Marie Klip
Martha Stewart Punch - Fern Branch
Glitterlim fra Panduro
Retro Flower Punch fra EK Success
Clipart er Cows fra Laurie Furnell

Det andet kort til fødselaren, er i en helt anden stil. Der er absolut ingen tvivl om, at Min mand og Paul har mentalitet og humor som går hånd i handske. Og at de har nogle sjove dage på mejeriet trods travlhed og lange arbejdsdage. De har opfundet et Osted Cafe Latte, som er et stort krus kaffe, med mælkeskum fra produktionen - og luksusudgaven er med kakaopulver på toppen... Oprindeligt var det de to, som kom på idéen - men nu kan den også fabrikeres til pigerne i butikken - når de syntes at de skal være ekstra gode ved dem :o)

Jeg syntes derfor, at dette skulle være en del af kortet - og at det samtidigt gerne måtte være lidt maskulint. Da jeg fandt Love Poetry-serien i Panduro, kom de straks med hjem, og scenen var sat for dette kort...:

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
Martha Stewart Edge Punch - Arch Lattice
Love Poetry - Strict affection papir fra Panduro
Starbucks koppen har jeg selv kreeret og skåret med min Quickutz Silhuette
Alle kanter har fået fin lysebrun sværte for at efterligne kaffe/kakaopulver.
Citatet er fundet på nettet - ophavsmanden er ukendt...

Jeg håber at du får en rigtig pragtfuld skærtorsdag. Solen skinner udenfor - og man får næsten lyst til at tage havehandskerne på og nusse udenfor. Det er dog for tidligt at sætte en masse - selv om det er det, som jeg allermest har lyst til...! Manden er på job - og drengene hygger sammen og hver især. Freja er på påskeferie hos sin mor - og jeg har lyst til at scrappe. Og heldigvis skal vi til Mormor og spise aftensmad... så jeg har hele dagen foran mig, til at få gang i den kreative process :o)

Forhåbentlig får du tid til at uploade noget på din blog
- for det betyder, at jeg kan suse en tur forbi og få en masse inspiration :o)
...På gensyn...!

Knus
...Engel...


onsdag den 31. marts 2010

Tillykke Mejerist

Den anden elev på Osted Mejeri, har været på sidste skoleophold, lavet fagprøve og bestået. Der er ingen tvivl om, at man på mejeriet er meget stolte over hans bedrift. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at han er kommet hjem med MEGET FLOTTE karakterer. I dag var så første dag efter beståelsen, at han var tilbage på Mejeriet. Jeg vidste at han skulle begaves - og selvfølgeligt skulle der følge et personligt kort med.

Og jeg har længe haft en samling køer liggende, og ventet på at noget skulle fejres på Mejeriet. Og nu fik jeg endeligt mulighed for at bruge dem kreativt :o)

Her er forsiden af kortet til den nyudlærte Mejerist:

Den lille ko, som har sat sig på rumpen af beundring, er simpelthen bare så passende til dette kort. Og både smørkærren og mælkejungen var selvskreven til at komme med, særligt fordi hans fagprøve netop handlede om smørproduktion.

Og kortet indeni:

Til kortet er brugt:
karton fra Bazzill
Ivory Tartan papir fra Karen Marie Klip
Satinbånd fra Panduro
Clipart er Cows fra Laurie Furnell



Jeg er en af de heldige, som har været på arbejde i dag... Dog skulle jeg gå tidligere, fordi det var tid til et besøg hos Fys'en. Nu er jeg hjemme og klar til at holde påskeferie med ungerne. Manden skal dog arbejde nogle af dagene. Blot fordi vi har stemplet helligdag i kalenderen, holder køerne jo ikke op med at producere mælk - og på lørdag er der atter en dag, hvor forretningerne skriger efter produkter til deres kølemontre.

Jeg håber du får en skøn påske sammen med dine nærmeste!
Tak for besøget og forhåbentlig på gensyn...!


Knus
...Engel...