En af mine ynglingsdesignere i den digitale verden, er Flergalicious, eller Studio Flergs som hun er kendt som hos Scrapbook Graphics. I langt de fleste kits hun kreerer, har hun en masse elementer som tiltaler mig - og som kan anvendes igen og igen - og i mange sammenhænge... I næsten en måned, har jeg gået og beundret hendes nye kit Welcome to Paradise, og da det først udkom tænkte jeg...: "Wow - oplagt til Florida rejsen!" (som jeg i øvrigt slet ikke har scrappet endnu! )
I sidste uge købte jeg så Welcome to Paradise-kittet... og liftede straks Australia-LOet kreeret af Joan (aka Jonee). (Hvis blog jeg i øvrigt ledte længe efter - i håb om yderligere inspiration... men ak... fundet af bloggen var desværre lidt skuffende...men mine forventninger var måske også FOR høje den dag!) Det var rimeligt nemt at lifte siden, og kreere en totalt passende forside til et eventuelt Florida album... Nu tør jeg dog ikke sætte næsen op efter et helt album... jeg har fortsat ikke kommet videre med Bornholms-albummet, som jeg drømte om at have færdig til jul... Men nogle gange kommer hverdagen bare i vejen for den kreative process :o)
Nå, men nu vil jeg i hvert fald lige vise dig siden, jeg fik lavet - inden jeg går videre i dagens program... hvor er det i øvrigt skønt, at score en ekstra fridag, her i forbindelse med Pinsen...To-Do listen er lidt lang... men overskuelig, efter mit work life Balance kursus i forrige uge :o) Og jeg har jo 3 dage til at nå, hvad jeg ellers skulle nå på 2 fridage :o)
Nå, men jeg havde tænkt mig at benytte pinsen til at gøre altanen hyggelig. Igår gik min søde mand med ud og shoppede blomster til mine altankasser. Og jeg skal også have givet tomatplanterne et mere behageligt ophold - så de kan belønne min indsats med skønne, smagsfulde sommertomater! Men jeg er nødt til at liste lidt rundt deroppe (på altanen) for vores musvitter er vendt tilbage, og har unger i redekassen igen!
Og jeg fik guldfisk til min havedam...! (igår). Hvilket var et stort øjeblik! Har overvejet det i flere år... nu skete det...! Indkøbte 10 stk skønne små væsener... brugte næsten en time på at forberede deres udsættelse i dammen - og da først de var sluppet fri, svømmede de ned på bunden og gemte sig...! (og er ikke siden set...!) :o(
Så nu har jeg 149,- kroner svømmende usynligt rundt i min havedam (og en stor bøtte (læs her: DYR!) foder stående og grine ad mig!) Men det positive er da, at der ikke var nogen af dem, som lå i overfladen med bugen i vejret... og de skal jo også have tid til at vænne sig til deres nye bolig...! Har du havedam med fisk i? Hvor lang tid går der, inden de bliver lidt selskabelige?
Sol eller ej - Ha' en fantastisk Pinse! - og tak fordi du kiggede indenfor :o)
I mangel på sol og varme, og dermed også legende børn på vejen - ja, så sad jeg igår og fik scrappet en gammel serie billeder af Louis og hans ven Sandeep. Det var dejligt at sidde der og arbejde, mens Manden så Ishockey i TV... Og det var helt rart at finde ind i den gamle rytme, og sidde og nusse og få elementerne på plads. (og prøve at abstrahere fra Freja, som sad og skrålede med på den samme sang (igen og igen) oppe på værelset) (Nemesis, hvis du læser mit tidligere indlæg...hihi)
Jeg har ikke så meget at tilføje, resultatet kommer her:
I dag har min søde mor fødselsdag... så vi skal tilbringe eftermiddagen og aftenen i hendes dejlige selskab... Men i morgen eftermiddag, har jeg planlagt en rundtur på nettet... Jeg medbringer selv kaffen, men håber at hente lidt inspiration hos dig... Så på snarligt gensyn :o)
Da jeg var en lille pige, havde jeg et eventyrbånd, som jeg kunne høre igen og igen.... Jeg havde ynglingssessioner, og blev hurtig ferm til at betjene mine forældres anlæg, for derved at kunne spole båndet tilbage til ynglingsafsnittet og høre det igen... Min far var ved at blive vanvittig over at høre mig skråle med på "... Kom lidt sukker på skeen..." og "Sikke en dejlig Feriedag med Mary, Se hun stråler som en sol...." og alle de andre skønne sange, som jeg kunne udenad.
Til jul, da jeg var 5 år gammel, forærede min Farfar mig min første egen båndoptager... Dels for at glæde mig med mit største ønske det år - dels for at aflaste mine forældres øregange... Nu kunne jeg lukke mig inde på værelset, og sætte mit elskede bånd i optageren... og forsvinde ind i den magiske verden, med en tom kuffert fuld af indhold, drageopsætning og sang og latter...
Selv som teenager, har jeg fundet båndet frem og lyttet til, når jeg syntes livet har været svært, og modgangen stor... Og har fundet glæde ved dette univers, og glemt hverdagens trængsler. Og jeg har flere gange set den filmatiserede udgave fra 1964, med Julia Andrews i hovedrollen. Og der var ingen tøven, da den kom ud i en remastered udgave på dvd i 2004 - hvor jeg straks gik ned og købte den...!
Er du en kender, er du nu klar over, at jeg taler om Mary Poppins - den fantastiske historie, skrevet af Pamela Lyndon Travers. (almindeligt kendt som P.L. Travers) Første gang udgivet i 1934 i London. I lørdags var jeg så heldig, at sidde i Det Ny Teater, På balkonens første række, på sæde 2 (Lige midt for scenen!) Og have 2½ time i dette fantastiske univers. Jeg sad der kun, fordi min skønne mand insisterede på at vi skulle have billetter til forestillingen... og det var FANTASTISK! (jeg var høj hele søndagen med!)
Hvis du ikke har set forestillingen, skal du unde dig selv oplevelsen! Desværre spiller de kun frem til den 16. maj 2010. Men Mary Poppins vender tilbage i efteråret, så fortvivl ikke. Og du kan se et lille udsnit fra forestillingen her:
Det Ny Teater er en smuk bygning indeni, og i pausen luskede vi rundt og beundrede det hele. Der var også en stand, hvor man kunne købe musikken fra den engelske opsætning, og Den klassiske sorte Mary Poppins paraply med papegøjehovedet... Jeg var for nærig, og gik derfra uden at investere.... Og da vi nåede bilen havde jeg allerde fortrudt.
Men i dag kom min mand hjem fra job, med en fin lang æske.... og I den lå den famøse Mary Poppins paraply til mig - Min helt egen paraply - så jeg kan flyve væk i eventyret, næste gang det regner... jeg er bare så glad...!
Og ungerne er ved at blive vanvittige over at høre mig bryde ud i: "Sikke en dejlig feriedag med Mary, Se hun stråler som en sol...!" Men jeg er ligeglad... de må gerne blive trætte af mig, jeg er bare SÅ GLAD!
I dag er i øvrigt sidste dag hvor ungerne har aldersfordelingen 13-13-15-15. I morgen har min ældste nemlig fødselsdag... Og så er vi tilbage i den vanlige aldersfordeling... Heldigvis har jeg fri på fredag, til at komme mig oven på gæster og fødselsdagsstrabadser.... Men jeg er sikker på, at det bliver en dejlig dag!
Nyd de kommende fridage - hvis du er så heldig at have fri...! Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre...!
Her er stille på bloggen... Nok mest fordi jeg er træt og i det eftertænksomme hjørne... Jeg prøver at pusle lidt me et par kreative projekter... men det bliver ikke til så meget... Føler mig træt som et helt alderdomshjem....
Kender du det, at man nogle gange bliver nødt til at gennemføre svære ting - upåagtet af om man har energien hertil eller ej? Nogle gange kræver livet, at man mander sig op og fokuserer på en lille plet ude i horisonten, som ikke er større end et knappenålshovede.... Og når man nærmer sig målet, mærker man pludseligt hvor meget energi det har krævet at komme så langt... Og man ved, at det kræver en enorm kraftanstrengelse at nå over målstregen....?! Sådan er mit liv lige nu...!
Er du en af de trofaste læsere, så husker du måske mit indlæg i Februar, hvor jeg lavede CD-kort med billeder fra to begravelser i vores nærmeste familie. (gense det evt. her). I ugen op til påske, mistede vi endnu et familiemedlem - denne gang en fætter på min side af familien. 32 år er ingen alder - og hele familien stod i chok. I den efterfølgende svære tid, har vi hjulpet hans nærmeste med en masse praktiske ting - Og jeg har af flere omgange måttet tage ture (på et par hundrede kilometer hver gang) i Italieneren, inden for den seneste halvanden uge.
Det er mentalt hårdt, at pakke et andet menneskes liv ned i papkasser. I gemmerne finder man små detaljer, som havde betydning i et liv, som ikke er mere... Og man skal forholde sig til tomheden og sorgen som automatisk følger med. Min moster har klaret det fantastisk - Og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være for hende, at lægge sin ene søn i graven. (Noget som jeg end ikke ville ønske for min værste fjende...!) Jeg har gået ved hendes side og pakket ned - og genset min barnlige beundring af hende.... Som lille pige, var jeg overbevist om, at jeg havde verdens sejeste moster i hende (af helt andre årsager) - nu kan jeg smile vemodigt og konstatere, at jeg havde ret i den opfattelse...!
Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ville afslutte dagens indlæg med Eric Claptons "Tears in heaven" - fordi den blev spillet som det første ved min fætters Bisættelse. Det er en fantastisk sang - og du kan finde den i en skøn version her. Men de seneste par dage, har jeg siddet i bussen med min Iphone, og er endt med at bladre frem i musiknumrene til en ganske særlig sang. Og teksten passer så godt til min livsopfattelse og sindsstemning i disse dage... Nemlig at vi har en tendens til at fokusere på en masse ævl og kævl - og overse det som virkeligt betyder noget...
Så lyt engang, glem krummerne på køkkenbordet! Kig på dine børn og indse hvilke fantastisk skønne væsener de er! og kys din mand med en inderlighed som I måske havde glemt....! Livet er for værdifuldt og for kort til alt andet!
Knus ...Engel...
N.B. Jeg behøver vel ikke nævne, at jeg glæder mig USIGELIGT til helligdagen på fredag. Forhåbentlig kan jeg hive stikket ud, stirre ind i væggen og fornemme energien vende tilbage :o)
