navbar


lørdag den 9. oktober 2010

Jeg lytter...!

Jeg ville blot lige vise jer denne side, om en af Chilis mange små charmerende egenskaber. Hun er jo ikke nogen stor hund, men meget selskabelig. Hun gør aldrig - men følger meget gerne med. I stuen har vi en stol ved spisebordet, som står udtrukket i dagens løb, Så hun kan sidde der og kigge ud. Når vi går om morgenen, løber hun ind på stolen, og ser os køre. Herefter kryber hun op i sit tæppe i sofaen , og tager sig en lur.

Men hvis der sker noget på vejen, ja så er hun opmærksom. Særligt hvis en af ungerne løber rundt derude. Og for at få det hele med, ja så vendes ørerne med et hovedkast, så hun kan få alt med. Jeg syntes det er så sjovt. Og sidste søndag havde jeg en oplagt mulighed for at fotografere hende i handlingen... og scrappede selvfølgeligt en side om dette...


Til Layoutet er brugt:

Template set 19 (p. 1) af Cindy Schneider
Hocus Pocus af Melissa Bennett
Titlen er Sweet heart Script
Teksten er DJB Joan af Darcy Baldwin

Jeg ved af erfaring, at kæledyr er lige så forskellige som mennesker. De har alle deres små personlige særheder, som gør dem til netop dem...! Nøjagtigt ligesom mennesker...! Har du et kæledyr? Og hvad har det af særlige egenskaber, som får dig til at smile og holde endnu mere af det?

Jeg håber, at du har en skøn weekend!

Knus
...Engel...

søndag den 3. oktober 2010

1 begivenhed - 3 forskellige historier

I dag vil jeg vise dig 3 sider, som jeg lavede for nogle uger siden. Jeg har taget udgangspunkt i en fisketur vi var på, sammen med drengene i 2005. Alle tre sider viser den samme begivenhed, men med hver af drengens opfattelse af turen... Til alle tre sider er brugt de samme elementer - egentlig er de meget ens, og alligevel meget forskellige, men det kan du jo selv vurdere nedenfor:


Ingen Fangst..!
(Lasse)

Til Layoutet er brugt:

Template 69 (page 4) af Cindy Schneider
Kit - Fishing Adventure - Lliella Designs
Sten og fiskestang - Camp Out - Kristin Aagard
Titel font - Adam Gorry Lights
Siden er liftet fra KayM's "The perfect Catch"


Perfect Catch
(Mads)


Til Layoutet er brugt:

Template 69 (page 1) af Cindy Schneider
Kit - Fishing Adventure - Lliella Designs
Sten og fiskestang - Camp Out - Kristin Aagard
Syning er Bad Sewing machine (kinda kleen) af Traci Reed


Ude og fiske...!
(Louis)

Til Layoutet er brugt:

Template 68 (page 1) af Cindy Schneider
Kit - Fishing Adventure - Lliella Designs
Sten og fiskestang - Camp Out - Kristin Aagard
Titlen er Caflish Script Pro (Følger med Adobe Photoshop)


Det var faktisk rigtig sjovt at sidde og rode med disse billeder, og kreere en side til hver af drengene om begivenheden. Samtidigt er det sjovt at se, at deres oplevelse rent faktisk meget fint afspejler hvert deres temperament. Mads er den fødte optimist, og har som regel altid heldet med sig. Lasse er pessimisten, som ofte også bliver meget skuffet og Louis er den som tager tingene som de kommer, og nyder turen under alle omstændigheder. Jeg håber at dette skinner igennem på siderne - Gør det ?

Jeg håber, at du har en skøn Weekend...!
Her stormer det rigtig efterårsagtigt, så vinduerne piver, og manden er ude og løbe en tur...
... tror jeg vil lave mit et stort krus te, pakke mig ind i et tæppe og prøve at få scrappet noget...


Knus
...Engel..


søndag den 26. september 2010

Alex & Apollo

På det seneste har jeg primært arbejdet med billeder fra Arkivet... men ikke i dag... Billederne fåes ikke nyere end disse, de er nemlig taget i dag... og scrappet i dag :o)

Og hvem er så Alex og Apollo? Jo det er skildpadderne, Louis anskaffede sig i sommerferien. To søde små Marginata unger på ca 1 år. De er ca. 6 cm lange og vejer omkring 25 gram stykket. Marginataen er en græsk landskildpadde med en bred rand på skjoldet.... Og de er bare SÅ søde. Hele sommeren har de gået i deres udendørs indhegning...men nu er det ved at være koldt og blæsende, og vi besluttede, at det var tid at de kom ind - inden nattefrosten for alvor melder sin ankomst. De første par år, skal de overvintre indenfor - og herefter have en udendørs indretning, hvor de kan få lov til at gå i vinterhi.

Den indendørs indhegning har Louis selv lavet i sløjd, som forberedelse på at han anskaffede sig disse kæledyr... For et par uger siden, var vi ude og købe et køkkenarmatur, og et særligt lysstofrør beregnet til skildpadder. Og i dag er de som sagt kommet indenfor. Begge dyr reagerede som da vi fik dem hjem. Alex fandt straks frem til noget at spise, mens Apollo gik på eventyr i de nye omgivelser. Vi har også indkøbt et overnatningshus, formet som en sten, så det passer ind i de naturtro omgivelser i deres fold.


Til Layoutet er brugt:
Cindys layered template set 70 (p. 3) af Cindy Schneider
A Wonderful world af Kristin Cronin-Barrow
Skildpadderne fra Seaside af Kristin Cronin-Barrow
Titlen er Lucinda Calligraphy
Teksten er Sweetheart script Font
Layoutet er et lift af siden Wonderful af KayM


Jeg håber, at du har haft en skøn weekend!
- Tak for besøget, kom snart igen!


Knus
...Engel...


fredag den 24. september 2010

Badesøen

Endnu et kig i billedarkivet -hvor jeg fandt en serie billeder, fra vores tur til Badesøen (i Albertslund) i sommeren 2005. Det er en stor udendørs rund pool, med en stor vandrutchebane, og zoner for store, små og dem midt imellem. De aktive, de passive og dem som bare vil kigge på. Kort sagt, der er plads til alle - og man kan få nogle skønne is i ishuset :o)

Som det kan ses på side, så var det vidt forskellige ting ved oplevelsen, som gjorde indtryk på drengene. Louis var mest til den store vandrutchebane... Lasse mest til vandlegetøjet og Mads overvandt sig selv og sprang fra både skammel og vippe...


(Billedet kan ses større, ved at klikke på det...)

Til Layoutet er brugt:
Lil' Sailor af Kristin Cronin-Barrow
Titlen er lavet med Bernard MT Condensed font og papirer fra ovenstående kit.

Jeg håber, at du kan se frem til en skøn weekend.

Knus
...Engel...