navbar


lørdag den 9. oktober 2010

Jeg lytter...!

Jeg ville blot lige vise jer denne side, om en af Chilis mange små charmerende egenskaber. Hun er jo ikke nogen stor hund, men meget selskabelig. Hun gør aldrig - men følger meget gerne med. I stuen har vi en stol ved spisebordet, som står udtrukket i dagens løb, Så hun kan sidde der og kigge ud. Når vi går om morgenen, løber hun ind på stolen, og ser os køre. Herefter kryber hun op i sit tæppe i sofaen , og tager sig en lur.

Men hvis der sker noget på vejen, ja så er hun opmærksom. Særligt hvis en af ungerne løber rundt derude. Og for at få det hele med, ja så vendes ørerne med et hovedkast, så hun kan få alt med. Jeg syntes det er så sjovt. Og sidste søndag havde jeg en oplagt mulighed for at fotografere hende i handlingen... og scrappede selvfølgeligt en side om dette...


Til Layoutet er brugt:

Template set 19 (p. 1) af Cindy Schneider
Hocus Pocus af Melissa Bennett
Titlen er Sweet heart Script
Teksten er DJB Joan af Darcy Baldwin

Jeg ved af erfaring, at kæledyr er lige så forskellige som mennesker. De har alle deres små personlige særheder, som gør dem til netop dem...! Nøjagtigt ligesom mennesker...! Har du et kæledyr? Og hvad har det af særlige egenskaber, som får dig til at smile og holde endnu mere af det?

Jeg håber, at du har en skøn weekend!

Knus
...Engel...

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ha ha hvor er det dog en skøn hund du har!!! Det var dog herligt som den kan med ørene...er det normalt? Jeg har aldrig hørt om andre hunde der sådan vender ørene for bedre at kunne høre. Super flot LO du fik ud af den historie...fed opsætning og farver.

Margit sagde ...

Kære Engel.
Fantastisk LO med en fantastisk hund. Hvor er det dog en sjov egenskab at den er bevidst om, at det er ørerne der skal vendes for at få det hele med.
Lækre efterårsfarver du har brugt og de rammer jo lige i plet til hundens farver.
SMUKT!
Håber du har nydt week-end'ens smukke efterårsdage.
Hav en dejlig søndag aften.
Knus Margit

Pia sagde ...

wooow sååå flot, lækre detaljer og farver

troll13 sagde ...

Hvor er det da bare en dejlig hund, og jeg er vild med dit LO, både de farver men bestemt også opsætningen, det ser helt fantastisk godt ud :o)

Charlie sagde ...

Sikken en skøn vovse og ja det er da for morsomt med ørerne. Vi har ikke længere husdyr men har været hele spektret igennem med fugl, marsvin, kaniner, hund og kat. Vores kat eller Mies kat for det var det jo - var det sidste dyr vi havde - han var sjov og havde en STOR personlighed selv for en kat.
Han trampede f.eks. gennem huset hvis han følte sig overset hvor han ellers normalt sneg sig rundt på listepoter.