Det er faktisk først for lidt siden, at jeg fik kigget på dagens dato, og konstateret, at der i dag er nøjagtig 2 måneder til juleaften. Pudsigt først at bemærke nu, da jeg hele dagen har nusset med julekort til OSH - siden har jeg lavet flæskesteg sammen med manden. Med rødkål, sukkerbrunede kartofler og super god sauce...(plus alt det andet som hører sig til en god omgang flæskesteg!) Og ind imellem har jeg arbejdet på dette layout.
De som har kendt mig længe, vil sikker syntes, at nedenstående side virker bekendt... hvilket også er korrekt. Papirudgaven af siden, har jeg engang uploadet i scrapshops galleri. Nu fandt jeg et scrapalbum igår, med nogle gamle layouts - og jeg faldt lidt i svime over denne side. Ulempen ved at kunne både papirscrappe og digi-scrappe er, at du ikke kan kombinere siderne i ét album. Og så fik jeg sådan en lyst til at prøve at lave det digitalt... og sikke et nussearbejde med at sidde digitalt og sy alle de hjerter på. Til gengæld ved jeg denne gang, at der er nøjagtig 50 hjerter langs kanten. Mine tags er blevet en smule anderledes end det oprindelige layout.. men ellers er siderne næsten identiske.
Desværre kan jeg vise dig et billede af den oprindelige side.. mit kamera har det lidt skidt i disse dage, og jeg kan ikke finde det oprindelige billede, fra da jeg scannede papirsiden ind...

Jeg håber ikke, at du syntes det er for tidligt med jul?!?
Jeg syntes julen er dejlig, og det er omkring nu,
at jeg så småt begynder at glæde mig til den kommende højtid.
Tak for besøget - kom snart igen!
Lægger du en lille hilsen, gør du mig glad!