navbar


fredag den 24. december 2010

Shhh.....

...Han har en lang aften og nat foran sig, så vi må hellere lade ham få lidt fred...

Jeg håber, at du får en uforglemmelig dag med dine nærmeste...!


Glædelig jul...!


Knus
...Engel...



lørdag den 11. december 2010

Årets Julemand

I dag har været en dejlig fredelig lørdag. Manden er på job, og ingen af drengene er hjemme. Så jeg har siddet og hygget foran pc'en og fået scrappet lidt. Det er faktisk lykkedes mig, at få lavet juli måned til min kalender for 2011 - men den vender jeg tilbage til.

Ind imellem er jeg gået frem og tilbage mellem kontoret og vasketøjet. Så på den front har jeg faktisk også nået en del - Og findes der noget skønnere, end at kunne krybe i en seng, med helt frisk sengetøj... jeg glæder mig allerede til at kunne kravle under dynen i aften. Og det er lykkedes mig at få sat min Wall saying op over sengen i dag.... men det er en anden historie...!


Og så har jeg fået lavet dette Layout:


Brugt til dette Layout:
Template Er Go Large 2 (Side 1) af Misty Cato
This is the season for Family af Kristin Cronin-Barrow
Stjernerne (retoucherede) er fra A frosty Christmas af Julie Billingsley
Titlen er Bambi Bold Font, behandlet med Scrap with style - Holiday Treats af Misty Cato.
Teksten er skrevet med Caflish Script pro font


I rigtige julefarver og med en "Rigtig" julemand...! Billederne er fra 2006, hvor Lasse gerne ville være julemand.... Vi havde ikke sagt noget til nogen - og end ikke Louis og Mads opdagede noget før Lasse pludseligt stod i stuen, i fuld påklædning og hilste med et rungende HO HO...! Det var så sjovt...! Jeg fik faktisk fotograferet min svigerinde, da det gik op for hende, hvad der foregik... Det var så morsomt! Dagen efter krøb han atter i tøjet og gav den i stor stil foran juletræet. Som billederne afspejler, så findes Julemanden i andre afskygninger end den tykke rare mand, som kravler ned gennem skorstenen og glæder de artige børn!

Det har været et rigtig hyggeligt projekt at sidde og pusle med, med store tykke sokker på, og et kæmpe krus te ved siden af musen! Kalenderlyset har stået og brændt ved min side, så nu er vi efterhånden med igen :o) I morgen skal vi holde før-jul med Bedstefar... En fast tradition som jeg glæder mig rigtig meget til. I år er det os som lægger hus til - Så i morgen eftermiddag breder duften sig af andesteg og flæskesteg, rødkål og sukkerbrunede kartofler... Det Bliver så skønt.!

Jeg håber, at du kan se frem til en skøn 3. søndag i advent!

Knus
...Engel...

søndag den 5. december 2010

Grantræet

Egentlig havde jeg overvejet, at blogge hver dag i december - men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg alligevel ikke kan gennemføre projektet, så hvorfor sætte barrieren så højt - man skal vel satse på Succes. (Til gengæld får alting kun lov til at handle om julen - Det lover jeg!)

Oprindeligt skulle jeg have været til OSH-aften i onsdags i Love2Scrap. Men jeg blev så sløj i løbet af dagen på jobbet, at jeg valgte at blive hjemme, så jeg ikke spredte min snue til alle jer andre kreative sjæle. Jeg havde ellers glædet mig enormt til denne aften - men jeg må have den til gode til næste gang... og siden har det ligget lidt lavt med energien...


Og min kære mand bliver 40 år i morgen (40!!!) Han har glemt at gå i panik over begivenheden, eller også er han så jordnær at han ikke er i stand til at gå i panik...! Så vi holdt fødselsdag for ham igår og havde huset fuld af gæster... Det var nu rigtig hyggeligt - som altid...

Og i dag har jeg haft fornøjelsen af, at sidde i kontoret og scrappet... Oprindeligt er jeg igang med en kalender for 2011 - men jeg er ligesom gået lidt i stå i processen. Nu prøvede jeg så i dag, at sætte ind overfor december - det fungerede ikke! Så satsede jeg på juni... men det kunne jeg slet ikke få til at hænge sammen, når det sner lige så fint udenfor.... og midt i September gav jeg op... Tænkte: "drop kalenderen lige nu og prøv noget andet...!"

Og når man så seriøst er gået i stå, så kan man slet ikke komme nogen vegne (Jeg skulle måske tale for mig selv... For jeg ved ikke, om du har det sådan?!) Til sidst sad jeg og glanede i SSDs galleri og faldt over en skøn side af Yari - og tænkte at den kunne jeg lifte til en skøn tradition, som jeg startede da mine børn var helt små. Jeg kan derfor ikke tage ros for denne side, da den er et totalt lift af siden Meeting you (Til gengæld er traditionen helt min egen!)

Brugt til dette Layout:
A frosty Christmas af Julie Billingsley

Så jeg fik trods alt kreeret noget i dag - og blev så optaget af processen, at jeg rent har glemt at tænde advendtslysene... Så det må jeg ned og råde bod på :o) Og selv om det "bare" er et lift, så har jeg nu hygget mig med projektet og lært en masse... Sjovt som man bemærker detaljer, når man lifter en side - og pludseligt ser en anden måde at arrangere elementerne på, end man normalt ville have gjort... Og bliver inspireret til at udvikle noget nyt - sådan har jeg det i hvert fald....!


Jeg håber at du har haft en skøn 2. søndag i advent.
jeg har en fridag i morgen - hvor jeg skal nyde dagen sammen med min dejlige mand

Jeg håber, at du får en skøn uge!

Knus
...Engel...

tirsdag den 30. november 2010

Julen står for døren

Der er ingen tvivl om, at julen står for døren - denne sidste dag i november... I søndags pyntede jeg op... og mit elskede nisselandskab indtog skænken... Og hvad er så mere passende end at vise denne slide:



Og som opfølgning på det forrige indlæg, så kan jeg melde, at gaven blev MEGET vel modtaget... Hun blev SÅ glad... Og lidt pudsigt, så kom hun (som det første) susende med en indkøbspose, med et stort glas Nutella og en kæmpe slikpose... Indkøbt som lidt hygge til mine drenge :o)

Så vi syntes begge to, at det var en dejlig dag igår...!

Tak for besøget, og alle jeres søde kommentarer
- de gør mig så glad!

Knus
...Engel...