navbar


mandag den 29. juni 2009

Eksamenskort

I sidste uge, var min mand op til fysik-eksamen på grundforløb 1. Det er nok 22 år siden han forlod folkeskolen - og denne eksamen er den første mod det endelige mål, nemlig at færdiggøre Mejerist uddannelsen. Han fik et rigtig flot 10-tal på den nye eksamensskala - så jeg var super stolt af ham... Milepælen skulle selvfølgeligt fejres, med både gave og kort... Og jeg synes lige, at jeg vil benytte lejligheden til en hurtig præsentation af kortet:
(som blev modtaget med stor glæde og begejstring) :o)

For at kunne lave kortet, har jeg brugt følgende materialer:
Karton fra Bazzill
Følgende Quickutz dies er brugt:
C-0137-D-REV - Build-an-animal, C-0040-S-REV - Elephant,
C-0019-D - Flag, QKDS-10 - Flower Die set

Jeg håber at I alle har haft en super skøn weekend!

Jeg er bare SÅ GLAD - for min mand er endeligt kommet hjem.
Her til morgen stod vi op, drak morgenkaffe (meget tidligt!)
og kl. 05.20 stod jeg i vores indkørsel og vinkede, mens han kørte ned ad vejen...

Hvor var det bare skønt at stå der, i den lune morgen og tænke.:
"Og han kommer hjem igen i eftermiddag!" :o)

...Engel...

onsdag den 24. juni 2009

Gave til Louis lærer

Louis fik ny klasselærer i dette skoleår... efter et par turbulente år med en del udskiftning. Endvidere er der kommet flere elever ind i klassen, og en enkelt er gået ud... Så alt i alt har det været noget forvirrende at gå der - for dem alle, idet det er en specialklasse, hvor børnene er der med hver deres forudsætninger og problemstillinger. For Louis, som har brug for forudsigelighed og ro - har det været et kæmpe plus at få Lena som klasselærer... og hun har et rigtig godt tag på alle børnene...


Som mor, kan jeg trække vejret lidt mere befriende, efter Lena er kommet til. Der er ikke så mange kriser, og Louis trives mere og mere i skolen. Så jeg er hende evigt taknemmelig, og syntes, at jeg ville vise hende min påskønnelse... jeg har derfor dekoreret en æske Toffefe og lavet hende et kort. Begge dele skal Louis have med i morgen - idet det er sidste dag i dette skoleår, som han skal have sammen med hende. Gudskelov kan vi have en skøn sommerferie, vel vidende at hun også er klasselærer, når vi tager hul på det nye skoleår efter sommerferien... (Det bliver så første gang, at vi skal opleve at have den samme klasselærer 2 år i træk - STORT!)


Nå, men tilbage til gaven, som I selvfølgeligt skal have lov til at have et glimt af, inden den afleveres :o)

Og selvfølgeligt et par detaljer tæt på:

For at kunne lave kortet/gaveæsken, har jeg brugt følgende materialer:
Karton fra Bazzill, Cliparts af Laurie Furnell

Følgende Quickutz dies er brugt:
SGS-09-Relax, KS-0240 - Lemonade, KS-0299 - Pocket Watch
KS-0570 - Sunscreen, RS-0440 - Leaves, QKDS-10 - Flower Die set.
Rangers Glossy Accents

Kokosnøddedrinken på chokoladeæsken, er en kreation af flere forskellige dies. Selve kokosnødden er lavet med KS-0299 Pocket Watch, som er klippet lidt til. Den mørke åbning, samt paraplyen på sugerøret er fra drinken i SGS09-Relax. Citronskiven samt sugerøret er fra KS-0240 - Lemonade. Det var faktisk ret sjovt at sidde og lave sin egen kreation, ud af dele fra diverse dies... Det er afgjort ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i det - trods det, at det er lidt tidskrævende...!

2 dage til skolesommerferien starter...! Og til at min mand kommer hjem!!!
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt!!!

Tak fordi du kiggede forbi - og TAK for alle de søde kommentarer i mine seneste indlæg.
Det varmer rigtig meget at læse jeres hilsener...
...Engel...


lørdag den 20. juni 2009

Bryllupsdagskort

Min svoger og svigerinde har bryllupsdag i næste uge, og jeg fik lyst til at kreere dem et personligt kort... Og jeg tør godt allerede nu, uploade det her, for jeg ved med garanti, at de ikke sådan lige kommer forbi denne side - så der er ingen fare for, at jeg spolerer overraskelsen... Så her er hvad jeg har brugt lørdag formiddag på:

Og her er så et par close-up af detaljerne:

For at kunne lave kortet, har jeg brugt følgende materialer:
Karton fra Bazzill, Papiret er Sweet Strawberry fra DCWV
Følgende Quickutz dies er brugt:
REV-0203-S - Champagne, RS-0047 - Heart, RS-0085 - Dove,
RS-0352 - Tags (mini), KS-0451 - Rose Bud, RS-0440 - Leaves
Spellbinders Nestabilities, Rangers Glossy Accents

Forhåbentlig har I alle en super skøn weekend.
Tak for besøget - kom snart igen :o)
...Engel...

søndag den 14. juni 2009

Nye Solbriller

For et par måneder siden, da ungerne fik nye solbriller, tog jeg en hel serie af billeder af Freja. Hun var så sød og sjov, mens hun fjumrede rundt med dem - og det er alle billeder jeg holder meget af. Da jeg så opdagede denne template fra Pagemaps sidste måned, tænkte jeg straks, at den var perfekt til disse billeder af Freja. Så egentlig har siden eksisteret oppe i mit hovede igennem længere tid... Nu er den blot endeligt blevet kreeret, så hele verden kan se den :o)

Siden er med vilje lavet meget farverig.. da det er Frejas nye "ting"

Til Layoutet er brugt følgende:
Template fra Becky Fleck
Papirer fra:
Gone Campin' by Kristin Cronin-Barrow,
So Memorable by Sweet Shoppe Designs
Where Flowers Grow by Kristin Cronin-Barrow

Alfabetet er fra Brown Eyed Girl by Libby Weifenback

Sommerfuglene er quickutz KS-0172 - Butterfly
Blomster er fra Grungy Girl by Verena Karolyi
Bladene og glitter dodelings er fra Backyard Blooming by Kristin Cronin-Barrow

Det kniber lidt med overskuddet for tiden, idet Claus fortsat er på skole på Fyn (kun 2 uger tilbage - JUBII!). Så hverdagen (og overskuddet) forsvinder bare i madpakker, arbejde, småskænderier ungerne imellem og en masse praktiske gøremål. Men skolesommerferien nærmer sig, hvilket betyder færre gøremål og en hverdag sammen med min mand.

Og når vi når dertil, må der være tid og overskud til en freebie af en art...
jeg har i hvert fald et par ideer i ærmet...!

Jeg håber at du har haft en skøn og kreativ weekend.
Tak for besøget - og kom snart igen...

...Engel...