Louis fik ny klasselærer i dette skoleår... efter et par turbulente år med en del udskiftning. Endvidere er der kommet flere elever ind i klassen, og en enkelt er gået ud... Så alt i alt har det været noget forvirrende at gå der - for dem alle, idet det er en specialklasse, hvor børnene er der med hver deres forudsætninger og problemstillinger. For Louis, som har brug for forudsigelighed og ro - har det været et kæmpe plus at få Lena som klasselærer... og hun har et rigtig godt tag på alle børnene...
Som mor, kan jeg trække vejret lidt mere befriende, efter Lena er kommet til. Der er ikke så mange kriser, og Louis trives mere og mere i skolen. Så jeg er hende evigt taknemmelig, og syntes, at jeg ville vise hende min påskønnelse... jeg har derfor dekoreret en æske Toffefe og lavet hende et kort. Begge dele skal Louis have med i morgen - idet det er sidste dag i dette skoleår, som han skal have sammen med hende. Gudskelov kan vi have en skøn sommerferie, vel vidende at hun også er klasselærer, når vi tager hul på det nye skoleår efter sommerferien... (Det bliver så første gang, at vi skal opleve at have den samme klasselærer 2 år i træk - STORT!)
Nå, men tilbage til gaven, som I selvfølgeligt skal have lov til at have et glimt af, inden den afleveres :o)
Og selvfølgeligt et par detaljer tæt på:
For at kunne lave kortet/gaveæsken, har jeg brugt følgende materialer:
Karton fra Bazzill, Cliparts af Laurie Furnell
Følgende Quickutz dies er brugt:
SGS-09-Relax, KS-0240 - Lemonade, KS-0299 - Pocket Watch
KS-0570 - Sunscreen, RS-0440 - Leaves, QKDS-10 - Flower Die set.
Rangers Glossy Accents
Kokosnøddedrinken på chokoladeæsken, er en kreation af flere forskellige dies. Selve kokosnødden er lavet med KS-0299 Pocket Watch, som er klippet lidt til. Den mørke åbning, samt paraplyen på sugerøret er fra drinken i SGS09-Relax. Citronskiven samt sugerøret er fra KS-0240 - Lemonade. Det var faktisk ret sjovt at sidde og lave sin egen kreation, ud af dele fra diverse dies... Det er afgjort ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i det - trods det, at det er lidt tidskrævende...!
2 dage til skolesommerferien starter...! Og til at min mand kommer hjem!!!
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt!!!
Tak fordi du kiggede forbi - og TAK for alle de søde kommentarer i mine seneste indlæg.
Det varmer rigtig meget at læse jeres hilsener...
...Engel...
3 kommentarer:
Hvor er det bare sødt, Heidi de der aber er da bare for nuttede;-) Sikker på at læreren blev glad for det. Nu er det så skoleferie og du har forhåbentlig fået din mand hjem igen til at hjælpe dig lidt på hjemmefronten. Go weekend søde Heidi
Det er simpelthen frustrerende med lærerskift x mange, så godt der er faldet ro over det hos jer :)
..og hvor er det et superfint kort og gaveæske du har lavet - de aber er bare for søde!! :)
Det er da en abeskøn lærergave - ja gode stabile lærere er ALTID vigtigt men især hvis vores børn har lidt at slås med, så forstår godt dine glæde.
TIL LYKKE med at sommeren er kommet og du får Claus hjem igen.
Send en kommentar