...Nogle gange, har man brug for én, som tror mere på ens evner, end man selv gør.... Nogle gange har man brug for et kærligt skub, i den rigtige retning.... Nogle gange, har man brug for at få vist lyset, når man selv vandrer rundt i mørket...Nogle gange, har man brug for en hånd at holde fast i, når man føler at sig allermest alene....
Jeg ved det af egen personlig erfaring... og jeg husker hvor svært det var at kæmpe sig op ad hullet, som man pludseligt endte i på livets vej. Og den dag i dag, er jeg så taknemlig for, at der var én som tog mig i nakken, og tvang mig til at fortsætte, da jeg selv var ved at opgive... Uden dette menneskes omsorg, havde mit og mine børns liv, set helt anderledes ud idag.!
Og nogle gange møder man et menneske, som har brug for lidt hjælp, for at holde kursen. Som trænger til en håndsrækning, for at holde hovedet ovenvande i alt kaoset...Som skal have anvist en ledestjerne, for at finde vejen, og holde kursen.
På Jobbet har jeg en kollega, i den situation. Han er i slutningen af et uddannelsesforløb og når han er færdig, skal han ud og finde nyt job. Men kæden er hoppet af nogle gange under forløbet, og for at komme helt i hus, er han nu nødt til at tage sin afsluttende eksamen i Odense. Sidste år sagde hans kone definitivt slut, og valgte en skilsmisse - og han har en tendens til at stikke hovedet i en flaske, når livet går ham imod.
Egentlig var han nærmest klar til at sætte sig ned og opgive... Men han er i bund og grund et rigtig godt menneske, som har truffet et par forkerte valg undervejs i livet... Og hvem har ikke det?! Og jeg mener nu engang, at han har fortjent en ny chance i livet... og jeg tror på, at han kan vende kursen og skabe sig en ny tilværelse og en frisk start - og jeg har derfor ageret kodriver, som svinger pisken og leder vejen, for at han ikke skal standse sin process. Simpelthen fordi jeg nægter at stå til, og se ham smide sit liv i vasken.
Så i løbet af de sidste tre uger, har jeg fået ham til at finde skolen på Fyn og søge om tilladelse til at gå til svendeprøve dér. Og få forlænget sin ansættelse med 2 måneder, så han kan gøre sin uddannelse færdig. Næste udfordring var et sted at bo, de 5 uger han skulle være på Fyn. Og efter 3 forskellige afslag på skolehjem, Et uddannelsesministerium som ikke har styr på sine egne regler, og derfor hele tiden giver modsatrettede oplysninger - og en konstatering af, at selv et vandrehjem koster en mindre formue nu om dage - ja så var selv jeg ved at opgive... (men ikke noget jeg viste selvfølgeligt!)
Igår aftes skaffede jeg ham så logi, uden for Odense. Min kære bror og hans ven Nikolaj, som bor i Nørre Aaby, har sagt ja til at give husly i perioden - for et beskedent beløb, som er overkommeligt at betale, og så de ikke selv kommer til at stå med en efterregning på vand og strøm. De har ikke selv for mange penge - og skal ikke kastes ud i gæld, for at hjælpe et medmenneske..! At kunne møde her til morgen, og stikke min kollega adressen - og se bekymringerne lette fra hans ansigt, var så dejligt og givende, at det slet ikke kan beskrives...!
Da han gik til frokost, kunne han ringe til sin gamle mor, og sige at der var en løsning. Og at se ham gå ud af døren, med oprejst pande og lette skridt, har været det hele værd.... Da han kom retur, havde han en overraskelse med, nemlig disse:
Som tak for den praktiske hjælp, min mentale opbakning og min ukuelige tro på at han kan! Og jeg blev så overrasket og GLAD! Nu står de på mit bord, og får mig til at smile :o) Og minder mig om, at nogle gange er det eneste vi har brug for, en hånd at holde i, og en anvisning af, hvor lyset er for enden af tunnelen!
...Spænd en stjerne for din vogn...!
~ N.F.S. Grundtvig
Jeg håber du får en fantastisk Weekend!
Knus
...Engel...
Den anden elev på Osted Mejeri, har været på sidste skoleophold, lavet fagprøve og bestået. Der er ingen tvivl om, at man på mejeriet er meget stolte over hans bedrift. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at han er kommet hjem med MEGET FLOTTE karakterer. I dag var så første dag efter beståelsen, at han var tilbage på Mejeriet. Jeg vidste at han skulle begaves - og selvfølgeligt skulle der følge et personligt kort med.
