Hvilket betyder, at julen desværre er ovre... Jeg elsker at sidde i januar, og tænke tilbage på juledagene - husker ikke stressen eller den manglende tid, men fokuserer på det pyntede juletræ, mine elskede nisser, duften af gløgg og nelliker i appelsiner - og alle de andre skønne ting som hører julen til :o)
Jeg fik jo desværre ikke lavet så meget på min juleudfordring - men ikke desto mindre, vil jeg gerne benytte chancen for at sige tak til alle dem, som havde lyst til at være med... Og inden jeg helt vinker farvel til min linkliste på juleudfordringen - vil jeg gerne sige tak til Anne Bente, Charlie, Charlotte, MadamTridse, Mutte og Stine66 for super aktiv deltagelse!!
Status
Og nu hvor 2008 er omme, er det tid til lidt status. Når man tænker på, hver stille jeg har ligget mht. at scrappe siden jeg min sygeperiode i 2006 - så er jeg faktisk ret imponeret over hvor meget jeg har nået i 2008
Dobbelte LO'er : 12 stk.
Enkelte LO'er : 4 stk.
Fødselsdagsbogen til Mormor indeholdt desuden 20 Dobbelte LO'er og 7 Enkelte LO'er :o)
Nye Tider
Men nu hvor julen er ovre, betyder det jo også, at jeg må sige farvel til Juletemaet, som jeg har haft kørende her på min blog. I stedet er det blevet erstattet med et nyt - Vintertema selvfølgeligt :o)
Håber at I kan lide de nye farver - Konstruktiv kritik modtages gerne :o)
Selvom der ikke ligger sne - ja så betyder januar jo, at det påstås at være vinter i Danmark... Med kulde og blæst og
- Isskrabning af bilens ruder, inden man kan køre...
- Saltning af fortovet, så forbipasserende ikke falder...
- Huer, halstørklæder og vanter i skøn forvirring i entreen...
- Varm kakao, efter en god lang vandring i kulden...
- Tændte stearinlys indendøre, og i lanternerne udenfor...
- Tørretøj som hentes ind, duftende skønt af frost...
- En skøn film, fødderne oppe i sofaen, og hygge under et tæppe...
- Livlig aktivitet i haven, af fuglene som kommer til spisning... (og ofte besøg af rødhalsen!!)..
- Gryderetter og hyggemad...
- Tid til at scrappe, fordi haven ikke skal passes...
Desuden vil jeg gerne takke for jeres super interesse i Frejas indflytning her hos... Hun er ved at finde sin rytme - og startede op i skolen i Fredags... Det skal siges, at hun var meget nervøs - selv om hun tidligere havde gået i klassen, og har været glad for denne skole...
Hun blev meget varmt modtaget, både på kontoret, af bibliotekaren (som genkendte hende efter 20 måneders fravær) og af hendes lærere og skolekammerater... Både Claus og jeg havde fri til at følge hende...Og tænkte, at hun nok gerne ville have at vi blev et par timer... Hun bliver 12 i marts, så det var jo ikke sikkert, at det var så fedt, at faster og onkel var med i skolen hele dagen...
Men 11 år er en mærkelig alder... Og vi endte med at være med hende i skole hele dagen, fordi hun havde det bedst med det :o) Og da skoledagen var omme, var vi ude og shoppe idrætstøj og svømmetøj, og et par småting som passer og regnemaskine - som hun ikke var vant til at bruge, og derfor ikke havde... Men nu er hun blevet ekviperet med et super sejt Adidas træningssæt, en trøje som passer til - nye kondisko med Bling-bling, og en badedragt til svømmelektionerne som hun skal til at have... Og selvtilliden er stivet af - så man godt kan deltage i fysiske aktiviteter i skolen...
Men det var nu rart at sidde der i baggrunden i klassen igår, og se hende live op, have lidt selvtillid på grund af det nye (Mode*)tøj, hun havde fået i dagen anledning. Bag på stolen hang en spritny Bjørn Borg taske, som hun selv havde valgt - og flere gange dykkede hun ned i sit nye High School Musical-penalhus efter remedier til opgaverne... Og hun havde en ro over sig, som jeg ikke har set hos hende før... Alt sammen meget positivt :o)
(*Mode skal stå foran, når det drejer sig om tøj... jeg må ikke længere sige tøj, eller tøjforretning, uden at sige MODE foran - ellers retter den unge frøken mig... Man skulle tro hun kom fra en lille by på landet, og ikke Slagelse/Korsør - for alle forretninger oppe i centret, som handler med tøj, har hun konstateret er MODEtøjsforretninger (bilka dog undtaget!!) og får et helt saligt blik i øjnene, blot ved tanken) :o)
Tak for det gamle år som er gået - Velkommen til det nye år - og til en masse kretiv inspiration fra alle jer skønne scrappe-piger, hvis sider og kunstneriske udfoldelser jeg med glæde følger :o)
Tak fordi du kiggede med - Og på Gensyn :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar