navbar


søndag den 6. marts 2011

Disneyland - 2 versioner...

Jeg har siddet og rodet med forsiden til vores besøg i Disney World, Orlando - og fordi jeg var træt af alt det grønne/blå, så lavede jeg en side med Julie Billingsleys skønne sæt Mouse Mania, som bare er totalt perfekt til Disney World. Da jeg var færdig med siden, var jeg egentlig rigtig godt tilfreds med resultatet - Billederne var velvalgte, elementerne passede, teksten var på plads - og jeg syntes at den hang sammen som en helhed.

Du kan se den her nedenfor, og vi kan jo passende kalde den for version 1.:



Til version 1 er brugt:

Mouse Mania af Julie Billingsley
Super Seven set 4 Template (p.3) af Cindy Schneider
Teksten er Georgia font

Men så stod jeg op her til morgen, havde drømt noget mærkeligt og usammenhængende, og kom så i tvivl... ! Og jeg må jo give Benita ret i, at det ville være flot og gennemført, hvis jeg kunne holde mig til farvetemaet hele vejen igennem, og bruge Sweet Escape kittet som den gennemgående tråd i alle siderne - Så jeg hev siden frem igen, lavede en version 2 af siden, denne gang med udgangspunkt i Sweet Escape papirerne, men med omfarvede elementer fra Mouse Mania sættet, og et par andre sæt som viste sig at passe i farverne...

Og version 2 af siden ser du her nedenfor:



Til Version 2 er brugt:

Mouse Mania af Julie Billingsley
Sweet Escape af Kristin Cronin-Barrow
Stjerner og paillietter fra A frosty Christmas af Julie Billingsley
Super Seven set 4 Template (p.3) af Cindy Schneider
Teksten er Georgia font


Og nu er det så, at jeg har brug for din mening...! Skal jeg indsætte version 1 (Rødt)
eller version 2 (Grønt) af siden i det kommende fotoalbum?

Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, at mødet med Jack Sparrow ikke kan blive i de grønne/blå nuancer - for jeg har det perfekte Jack Sparrow/pirat sæt liggende indkøbt lige præcis til disse sider - og jeg kan slet ikke forestille mig disse billeder i grønne eller blå nuancer - desværre... !

Nå, men jeg vil i hvert fald blive super glad, hvis du vil efterlade mig en kommentar med din mening om ovenstående to sider - hvis du gør det, redder du simpelthen min dag!

På forhånd tusind tak!
Knus
...Engel...

10 kommentarer:

Thanni sagde ...

Altså jeg kan sagtens se det helt gennemførte i at holde farvetemaet og version 2 er super flot. MEN....jeg er altså til gengæld HELT vild med den første version! :D..både farver og det hele er så fedt!
...så jeg er ikke til så meget hjælp kan jeg godt se *G*..men 1'eren er min klare favorit, syns den er perfekt til billederne og stemningen :)
..og så glæder jeg mig til at se hvad du får ud af JAck Sparrow-sættet :)
Ha' en rigtig dejlig aften, og 1000 tak for dine søde kommentarer hos mig, det gør mig så glad..Knus :)

nedergaard sagde ...

Jeg synes helt afgjort at nr 2 i de blå farver er det smukkeste. Synes det giver et mere harmonisk LO. Selv om det er blåt er det alligevel helt anderledes end de andre, du har lavet.
Men begge er flotte på hver sin måde
Det var min meming

Ha en dejlig aften

Pia sagde ...

wow de er bare så flotte begge 2

Benita sagde ...

Juhuuuuuuu jeg er vild med at du har prøvet at lave det samme layout i to forskellige farvesammensætninger. Det er vel noget af det smarte ved digiscrap...

Jeg er mest til version 2 - den er mest harmonisk og super flot i farverne. Og så kan jeg jo ikke lide gul... hihi godt det ikke er mig der skal vælge!

aka sagde ...

Det var dog et svært spørgsmål !!
Jeg har ikke forstand på de ord og teknik ang. digiscrap - overhovedet - det gør det ikke lettere at tage stilling.

Det først lo er superflot og festligt, men måske bliver det lidt livligt til andre ting....lidt spraglet, hvis der er for mange sider i det design.
Nr 2 er bare så fint og så flot i farverne. Jeg elsker alt der er blåt, så jeg må nok sige at nr 2 er bedst i det lange løb....hvis du overhovedet forstår, hvad jeg mener.

Hvis kun du have vist nr 1, havde jeg skrevet, at det var super....men du vil åbenbart gøre det svært for os...haha.

Jeg er spændt på dit videre valg.
God uge til dig.

Sivsko sagde ...

Jeg er fuldstændig enig med Aka, havde du kun vist det første ville jeg også sige Wauw, men det andet dobbelt Wauw. Jeg er helt klart på version 2 - jeg kan godt forstå problemet med Jack Sparrow - men stadig version 2 er min favorit.
Krammer Heidi

Charlie sagde ...

Helt enig med dig i den fornemmelse man selv som voksen får når man er i Disneyhænder - og det skinner fint igennem i version 1 som er SÅ Mickey fin - MEN du er der med store drenge - og på sigt er det nok rigtigt at du kan blive lidt træt af de skrappe farver - så nr 2 - og så syns jeg ikke det gør spor at der bliver sider der bryder "den blå tråd". =0)

Eva (Fister) sagde ...

Rigtig sjovt at se det samme layout i to forskellige versioner. Jeg synes begge versioner er flotte, men hælder mest til det sidste.

Margit sagde ...

Kære Engel.
Fnis... Hvis du havde siddet ved min side for lidt siden, da jeg loggede på din blog... kunne du ha' fundet min underkæbe på tastaturet... Jeg blev TOTALT "solgt"... de farver - de "papirer"... det VAR bare Disney.
Men... (rødme)... må jo så erkende... at det andet LO er bare så elegant... passer til de øvige sider... afstemmer påklædningen og farverne i billederne i øvrigt... DILEMMA!!!
Jeg tror alligevel jeg ville vælge det sidste... =0)...
God fornøjelse med "valget" ;o)
Knus fra Margit

Linda sagde ...

det første er flottest, nr to glider billederne ind i papiret og bliver for ferske/lyse
og noget andet.......der skal jo stå disneyworld og ikke land....der er forskel;-)