navbar


fredag den 11. marts 2011

Moments to treasure

Man kan ikke gå i Disney World, Orlando - uden at ende foran slottet og beundre den smukke "Partners" statue af Walt Disney, hånd i hånd med Mickey Mouse - men har man ikke været der, er man formentlig ikke klar over, at der rundt om statuen er en cirkel, med mindre statuer af de skønne figurer, som er mindst lige så vigtige i Disney-eventyrene som Mickey Mouse...!


For mig er det nogle af de mest værdifulde billeder fra Disney World - og de kan selvfølgeligt ikke gå uscrappede hen. Jeg har derfor kreeret nedenstående side, med et ønske om på elegant vis at illustrere deres smukke tilstedeværelse...! I et forsøg på at hente inspiration til siden, har jeg faktisk surfet rundt i diverse gallerier (I flere timer!) - uden held med at finde dem med i diverse Disney sider - hvilket jeg syntes er en forfærdelig skam! Men i stedet for at opgive, ja så bliver jeg blot mere opsat på, at de selvfølgeligt skal være med som en del af vores album..!

Og hvorfor i alverden er de så SÅ vigtige?!? (spørger du nok..!) Fordi de for mig som voksen, minder mig om små stunder i min barndom, hvor man havde et sorgløst øjeblik... Hvor man sad i selskab med Fedtmule og glemte problemer og besvær. Hvor man blev berørt af glæde og latter - og blev revet med når Pinocchios næse voksede, og heppede på Dumbo i hans forsøg på at flyve. Små luftlommer hvor man kunne le højt og trække vejret frit...!

Og som jeg stod der i Disney World (blandt 40.000 andre gæster), huskede jeg med glæde disse små øjeblikke - Og igen mens jeg kreerede siden - og forhåbentligt igen hver gang jeg kigger på mit layout..! Og vi har alle brug for glade og sorgløse øjeblikke, både når vi oplever dem - men også at kigge tilbage på og huske!


Til Layoutet er brugt:
Sweet Escape af Kristin Cronin-Barrow
Template plus Set 1 (p.3) af Cindy Schneider
Teksten er Georgia font

Jeg håber, at du kan lide siden...! Og får en weekend med glade og sorgløse øjeblikke!

Knus
...Engel...



tirsdag den 8. marts 2011

44!

Jeg kan lige så godt starte med at forberede dig på, at du kommer til at trække på smilebåndet af mig - hvilket i den grad er helt i orden... Jeg syntes faktisk selv at dagens indlæg er lidt selvironisk...! :o)

Ser du, jeg trængte nemlig til lige at scrappe noget andet end USA-albummet... Bare sådan lige komme lidt væk fra de blå/grønne nuancer og lave noget helt andet... Samtidigt havde jeg en meget frisk begivenhed at scrappe - eller nok nærmere behov for at give mig selv lidt terapi oven på oplevelsen... Og jeg tror faktisk aldrig før, at jeg har scrappet så nutidigt et billede, eftersom at billederne i dette LO er fra igår...!

Som alle andre har Louis rendt rundt i vinterstøvler de sidste mange måneder. I mit stille sind havde jeg overvejet, at vi snart skulle shoppe ham et par nye kondisko som skulle være deres afløser... I lørdags hoppede han så lige i de sko han fik i efteråret - og sagde at de klemte lidt... så vi aftalte at søndag formiddag, skulle vi købe nye sko... Som aftalt - således gjort! Han fandt et par han kunne lide, og så var det bare lige størrelsen som skulle på plads! Jeg behøver vel ikke at skulle skrive størrelsen?!! Kondiskoene fra i efteråret er størrelse 41! Han er 13 (bliver 14 i slutningen af denne måned) og han er nu officielt den i familien med de største fødder!


Glad og fløjtende gik han hjem fra indkøb, med sine nye kondisko i hånden - og moderen gik stille ved siden af, angrebet af en desperat tanke om, at dette simpelthen ikke kunne være rigtigt...! Størrelse 44! Det tog mig en hel dag at komme mig over chokket...! Igår tog jeg så og fotograferede de nye sko, bare som en terapeutisk handling - og bagefter havde vi den sjoveste fotosession i sofaen, hvor vi skulle måle fødder og fotografere forskellen. Og hvor Louis grinede en del over, at hans tæer stak 100% ud over mine tæer, og når han bøjede dem, kunne de næsten kramme mine!

Bagefter satte jeg mig hen og begyndte at scrappe billederne - jeg var simpelthen nødt til at have det ud på en kreativ facon, så det var forholdbart... Og nu griner du for alvor - For hende madamen som skulle lave alt andet en blåt og grønt - ja hun endte da med at lave et nærmest totalt blå layout...! (Jep - nu er det tilladt at grine højt!) :o)


Til Layoutet er brugt:


Template Set 75 (p 1) af Cindy Schneider (Ændret en hel del!)
Carver Bundle af Flergs
Crazy Stitches # 1 af Flergs
Basic Slate Alpha af Ellie Lash (re-colored)

Jeg brugte chancen for at skrive i teksten, hvordan Louis har forandret sig i den seneste tid, og hvordan det føles for mig at være vidne til...! Jeg tænker at han vil finde det hyggeligt i fremtiden at læse...! Og så har jeg med vilje ændret farvetonerne i hans portræt, til en mellemting mellem sort/hvid og sephia - simpelthen for at få tiden til at stå lidt stille på siden. Om det lykkes, må du vurdere! :o)

Tak for tilbagemeldingerne i sidste indlæg - det var en stor hjælp!
Og tak for at du kiggede forbi i dag - Jeg bliver altid så glad for dit besøg!
Jeg håber, at du får en dejlig dag!


Knus
...Engel..

søndag den 6. marts 2011

Disneyland - 2 versioner...

Jeg har siddet og rodet med forsiden til vores besøg i Disney World, Orlando - og fordi jeg var træt af alt det grønne/blå, så lavede jeg en side med Julie Billingsleys skønne sæt Mouse Mania, som bare er totalt perfekt til Disney World. Da jeg var færdig med siden, var jeg egentlig rigtig godt tilfreds med resultatet - Billederne var velvalgte, elementerne passede, teksten var på plads - og jeg syntes at den hang sammen som en helhed.

Du kan se den her nedenfor, og vi kan jo passende kalde den for version 1.:



Til version 1 er brugt:

Mouse Mania af Julie Billingsley
Super Seven set 4 Template (p.3) af Cindy Schneider
Teksten er Georgia font

Men så stod jeg op her til morgen, havde drømt noget mærkeligt og usammenhængende, og kom så i tvivl... ! Og jeg må jo give Benita ret i, at det ville være flot og gennemført, hvis jeg kunne holde mig til farvetemaet hele vejen igennem, og bruge Sweet Escape kittet som den gennemgående tråd i alle siderne - Så jeg hev siden frem igen, lavede en version 2 af siden, denne gang med udgangspunkt i Sweet Escape papirerne, men med omfarvede elementer fra Mouse Mania sættet, og et par andre sæt som viste sig at passe i farverne...

Og version 2 af siden ser du her nedenfor:



Til Version 2 er brugt:

Mouse Mania af Julie Billingsley
Sweet Escape af Kristin Cronin-Barrow
Stjerner og paillietter fra A frosty Christmas af Julie Billingsley
Super Seven set 4 Template (p.3) af Cindy Schneider
Teksten er Georgia font


Og nu er det så, at jeg har brug for din mening...! Skal jeg indsætte version 1 (Rødt)
eller version 2 (Grønt) af siden i det kommende fotoalbum?

Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, at mødet med Jack Sparrow ikke kan blive i de grønne/blå nuancer - for jeg har det perfekte Jack Sparrow/pirat sæt liggende indkøbt lige præcis til disse sider - og jeg kan slet ikke forestille mig disse billeder i grønne eller blå nuancer - desværre... !

Nå, men jeg vil i hvert fald blive super glad, hvis du vil efterlade mig en kommentar med din mening om ovenstående to sider - hvis du gør det, redder du simpelthen min dag!

På forhånd tusind tak!
Knus
...Engel...

fredag den 4. marts 2011

Dinosaur Golf...

Først og fremmest tak for Awarden til Slipsager og Sivsko. Det er en stor ære at få en award, men også problematisk når man skal komme frem med så mange ting om sig selv - hvilket jeg jo allerede har gjort HER. Og jeg kan faktisk være meget privat omkring mig selv - selv om man måske ikke skulle tro det. Vi har alle noget med os i bagagen, og nogle har flere ar på sjælen end andre... og jeg er hverken anderledes end dig, eller mere sart end de fleste - jeg har desværre bare prøvet en del...! Hvilket gør, at jeg har en hårfin grænse med, hvad jeg deler om mig selv - nok mest fordi jeg hader medlidenhed...!

Men jeg skal indrømme, at jeg blev rørt over at modtage den fra jer begge - særligt da jeg læste jeres rosende og søde ord til mig. Jeg kan dog godt forstå, hvis I ønsker at give dem til en anden... da jeg jo allerede tidligere har modtaget denne ære...!

Dagens Layout er endnu en ferieside fra første dag i Florida (jep...hun er ikke kommet videre - der er rigtig MANGE VIGTIGE billeder fra denne dag!) og Dinosaur Golf var en bonusoplevelse, som vi hverken havde planlagt eller regnet med at få med os... Men så sjovt og særligt, at den må have en dobbeltside i albummet. (Bemærk venligst min mand, som er MEGET tilstede i nuet under denne oplevelse) :o)


Side 1


Side 2


Dobbelt Layout:


Til Layoutet er brugt:

Sweet Escape af Kristin Cronin-Barrow
Blade, Palmer og Lianer er fra Zoo Day af Kristin Aagard
Super Seven Set 2 template af Cindy Schneider
Teksten er Georgia font


Og selv om jeg er helt vild med Sweet Escape kittet, så skal jeg indrømme, at jeg efterhånden er en smule træt af grøn og blå - og valgmulighederne i kittet... så derfor kom jeg til at hente et par tillægselementer til denne side i et andet kit - og i mit stille sind, overvejer jeg, om jeg måske ikke skulle lave nogle sider i albummet, hvor jeg vælger noget helt andet end dette kit...

De to dinosauruser og golfboldene er billeder, som jeg har fritlagt fra deres baggrund, og brugt som elementer på siden... bare fordi jeg ikke kunne finde digitale sæt nogen steder, som havde disse elementer, med et udseende som kunne passere min kvalitetskontrol.... (jep, en snert perfektionist er man vel...!)

Jeg håber, at du har det godt - og kan se frem til en dejlig weekend!
(Og næste scrap-projekt er Disney World - JUBII..!!!)

Knus
...Engel...