navbar


tirsdag den 10. marts 2009

Frejas Fødselsdag!

Så kom dagen hvor Freja fyldte år - jeg fristes næsten til at sige at "vores" pige er blevet stor!... Hun har været rigtig, rigtig spændt på dagen - Og I er så mange søde "damer" som kigger forbi min side, og interesseret følger Frejas trivsel - at jeg synes at I skal have lidt stemning med på vejen...

Som sagt har den unge dame været rigtig spændt på dagen - og lidt ved siden af sig selv, fordi hun ikke helt vidste, hvad veninderne forventede og plejede og alt det der... Til morgen blev hun vækket med fødselsdagssang og gaver... Her er hun ved morgenbordet - og har netop åbnet gaven med The Dreams-cden som hun har drømt om at få

Mens Hun så var i skole - havde vi travlt med at få pyntet op, bage lyserøde boller - glasere muffins og give det hele et pift af girl-party. Blandt andet blev slikæskerne, som vi pakkede igår, sat på bordet... men først kan de nydes her:

Desuden stod jeg jo i køkkenet den anden dag og eksperimenterede... og det har jeg gjort on/off siden.. For at kreere disse minikager på spyd:

De blev udmærkede - men jeg skal vist lifle lidt mere med opskriften før jeg selv er tilfreds :o) Men hos pigerne var de et rent hit... og det var jo hovedsagen...

Borddækning etc. var jo som sagt rigtig tøset i pink og rød... Selv Claus' bananmuffins fik rød glasur på - de var super flotte... og passede rigtig flot ind i det hele... Se selv:


Og endeligt fik de fri fra skole og kom hjem og hyggede... Ud over at spise (sikke MEGET piger kan sætte til livs!!! Kæmpe Chok!!) Sang de Karaoke og dansede foran Wii-en... Og havde det rigtig sjovt... De var lidt generte over mig og mit kamera - men jeg fik nogle gode billeder alligevel - blandt andet dette tøsebillede af Freja og Ying...

Alt i alt havde hun en rigtig skøn dag... Da alle tøserne endeligt var ude af døren - havde vi lige 10 minutters pause, inden vi skulle ud af døren...

Og aftenen, ja den blev tilbragt på Kineserrestauranten Hao Hua, hvor vi hyggede os sammen med min mor, og spiste stor buffet og havde det rart. Det var Freja, som nærede dette ønske om at komme ud at spise... (måske inspireret af, at det altid er noget vi gør på min fødselsdag... hvem ved...) Og vi fandt det både afstressende og hyggeligt oven på en dag sammen med alle tøserne...

Og afslutningsvis skal I selvfølgeligt have et billede af hende, siddende veltilpas og lykkelig på restauranten :o)


Men nu er hendes faster godt brugt, og træt i fødderne... og når dette indlæg er færdigt, vil jeg krybe hen i min gule sofa, med Creating Keepsakes, som kom med posten i dag - og nyde en stille stund for mig selv, inden jeg skal krybe i seng...

Men det har været en rigtig dejlig dag - og øm lænd og trætte fødder forsvinder som dug for solen, når hun kigger på mig, med sine skønne blå øjne - og siger: "Tak - Det har været den skønneste pigefødselsdag i mit liv!" og krammer mig godnat... Ja, så gør jeg gerne hele baduljen igen en anden gang.

(Og på søndag gør vi det igen - for hele familien)

Tak fordi du susede forbi min side - jeg håber du nød billederne...
De bliver scrappet i den nærmeste fremtid!!

Tak for besøget - Og på gensyn!


6 kommentarer:

Betina Olesen sagde ...

Hejsa....

Ja, jeg er så en af dem der har fulgt med på sidelinien længe, og har fulgt med i Frejas indflytning osv. og jeg synes altså at i gør det skide godt ;-)

Dejligt at hun har haft en skøn dag, den bedste, det burde alle børn have lov til at opleve...

Tillykke med hende
Betina

Stine66 sagde ...

Og hvis jeg ellers kan komme til at SE op til min skærm for bare tårer så vil jeg lige sige at det dælenme er DEJLIGT at der findes folk som dig og Claus. Tillykke med den store dejlige pige.

Charlotte Ravn sagde ...

Ih jeg blev helt rørt over, at læse om jeres dejlige dag. Stort tillykke med din dejlige store pige :) Sikke nogle skønne kager og slikposer du havde lavet!

Charlie sagde ...

STORT til lykke med Frejas fødselsdag og med at det blev sådan et vellykket arrangement. Dejligt at se at der stadig er voksne der kan/gider at have gæster hjemme - for jeg får personligt lidt gåsehud af McD-fester og lignende. Det er vigtigt at få lov til at få gæster med hjem - og med lidt planlægning og overvågning behøver selv dagens unge jo ikke at ødelægge et hus hver gang, vel? GODT gået og tak for kigget.

Karina Beck sagde ...

Hold da op hvor har i gjort meget ud af det. Ja, jeg blev da også helt rørt. Hvor er det godt, at hun har jer!

Gitte sagde ...

Et lidt forsinket med alligevel et kæmpe stort tillykke til Freja. Hvor ser det lækkert ud de muffins,mums :) Sikke en skøn fødselsdag I har holdt for hende. Det lyder også som om at hun rigtig har hygget sig. Hvor er det dejligt at høre om det I gør for Freja.:)

Du og din familie må ha' en rigtig god weekend.