navbar


søndag den 13. september 2009

Can I make you some...

I dag har jeg siddet og syslet med papir og saks... Noget jeg håber med tiden at kunne overkomme noget mere. Oprindeligt scrappede jeg i papir... men efter jeg gik ned med stress, er jeg rigtig dårlig til at overskue rod. Og når jeg sysler med papir, får jeg hurtigt hevet en masse frem - papir i forskellige farver, karton som måske matcher... Dies-samlingen, som selvfølgeligt skal bruges... stempelfarver, saks og andre værktøjer... Og vupti, så ligger der en masse... Og langsomt mister jeg overblikket... og som et lyn fra en klar himmel, opgiver jeg at komme videre, fordi jeg ikke kan overskue situationen - Min hjerne er resat, og den oprindelige ide/tanke er forsvundet som dug for solen...

Men ind imellem prøver jeg... Nok mest fordi jeg nægter at give op...! Og fordi jeg ikke vil acceptere at det skal forblive sådan... Jeg har egentlig aldrig været et kort-menneske.. Men jeg har prøvet lidt, efter en skøn søndag i Gittes selskab, for flere år siden.... Og idag har jeg så kreeret et kort igen.

Oprindeligt ville jeg lave et halloween-kort... Men som I kan se af nedenstående, blev det vist ikke helt sådan...

Til Kortet er brugt:
Karton fra Bazzil
Glossy Accents fra Ranger
Drippy Goo Edge Punch fra Martha Stewart
Quickutz alpha: Studio Skinni Mini og Phoebe Skinni Mini


Quickutz Dies:
KS-0966 - Cauldron, KS-0965 - Flask
KS-0574 - Pie, RS-0081 - Witch Hat, RS-0575 - Witch Shoe
C-0185-S-REV - Cocktails
C-0137-D-REV - Build-an-animal

Jeg er så glad for den lille mus, jeg har kreeret. Oprindeligt lavede jeg en til Mormors Pralebog - Men jeg syntes at den passede så fint ind i alting her, at jeg lavede én til. Kroppen er et øre fra Build-an-animal (9), musens ører og ben er hullerne i toppen af tærten (KS-0574 - Pie) Øjne og snude er tegnet på, og halen er et stykke sytråd...

Jeg ved endnu ikke, hvem/hvad jeg skal bruge kortet til... men jeg har hygget mig med processen. Konstruktiv kritik modtages meget gerne - og kommentarer modtages med Kyshånd.

Jeg håber at du har haft en skøn weekend. Og føler dig klar til ugen forude...
Tak fordi du kiggede forbi mit lille univers i cyberspace.
... Engel...


7 kommentarer:

jayne sagde ...

Desværre er det en stresset verden, men godt du har lært at tænke på hvad der stresser dig.. Men du er også perfektionist tror jeg, for alt du laver er super flot og perfekt ned til mindste detalje. Ingenting er glemt. Syntes det er et super lækkert kort, og den der får det blir glad.
Og tak for de søde kommentar, det varmer når folk ser og kommentere ens arbejde.
Fortsat go søndag.
take care
jayne

Thanni sagde ...

Jeg synes det er det fedeste kort du har lavet - farverne og alle de små detaljer !! :) ...det er simpelthen så gennemført.
Stress er en uhyggelig ting og jeg håber du efterhånden får helt fod på de eftervirkningerne du har så du kan komme rigtig igang med papir scrap igen.
Ha' en dejlig dag :)

Charlie sagde ...

Hej ven. Ja jeg spottede dig jo allerede i går på QK siden - men du får lige en kommentar her også.
Det er et SKØNT kort der lige taler til min form for humor og min hang til detaljer. SKØNT SKØNT.
Din mus er SÅ nuttet - tak for ideen!
Med huset fuld af dejlige børn er du godtnok en HELDIG kartoffel hvis der ikke er rod!! Men jeg forstår godt hvad du siger - når jeg arbejder med papir er jeg lykkelig for at kunne lukke døren indtil mit ellers nydelige scrapværelse - problemet er bare at der stadig ser ligesådan ud når jeg åbner igen - men til sidst tager jeg en dyb indånding og rydder op. Jeg er så heldig at kunne arbejde fint midt i alle bunkerne undervejs i processen.

Betina sagde ...

Nøj, hvor kan jeg godt følge dig...papir, dies, osv. Hele bordet roder, og væk er alt inspiration :O(
Dejligt at hører, jeg ikke er den eneste der giver op. Giv ikke op, om 10 år er ungerne store og så laver vi to en stressfri scrapklub;O)
Dit kort er enormt sødt, især musen ;O). Hvis jeg kan finde en plads på mit scrapbord, vil jeg scraplifte kortet, for jeg tror det ville være et hit blandt familien :O)

troll13 sagde ...

WOW, totalt lækkert kort du har lavet, jeg er vild med det hele også farverne :o)))

Charlotte Ravn sagde ...

Hvor er det bare et lækkert og totalt gennemført kort du har lavet!
Håber du snart får det bedre!

Gitte sagde ...

Mums for et lækkert kort ...ha ha selvom det er et poison-kort, men hvem ville ikke gerne modtage sådan et.
Jeg er absolut ikke i stand til at give dig en konstruktiv kritik - andet en at det er mig, der bøjer mig i støvet og håber jeg pt. kunne være ligeså konstruktiv og kreativ.