navbar


lørdag den 12. september 2009

Videnskab

Dette LO har jeg drømt om at lave i årevis...! Og når jeg siger årevis, så skal det forstås bogstaveligt... for det er en begivenhed helt tilbage til år 2000 - nemlig en sjov lille samtale, som jeg havde med Lasse, der dengang var 6½ år... I dag er han 15...!

Jeg lavede siden sidste weekend... og da han så den, smilte han over hele femøren og sagde glad: "Det kan jeg godt huske... Og vi fand ud af temperaturen på månen...!" Nå, men ikke mere snak... Nu skal du få lov til at se...

Til Layoutet er brugt:
Spaced Out by Heather Roselli
termometrene er fra Hey Mr. Weatherman by Kristin Cronin-Barrow

Jeg er bare SÅ glad for, at jeg endeligt har fået scrappet episoden... og så er det sjovt, pludseligt at sidde og se på ham, som den lille dreng han engang var... Og samtidigt lidt vemodigt, for hvor er al tide dog blevet af?

I dag er han jo så stor og fornuftig, at han godt ved, at der ikke sidder en mand INDE i computeren og skriver til dig, når du skriver noget på Google. Og er super velbevandret på nettet, hvor al information søges - når han mangler viden om noget...!

Jeg bliver faktisk lidt trist - så jeg må nok hellere fokusere på noget andet.... måske skulle jeg lave noget med de skønne ting, som kom i en pakke til mig igår. Det kan være, at det løfter humøret lidt :o)

Jeg håber du har en dejlig weekend.
Pas godt på dig og dine...!
...Engel...


3 kommentarer:

jayne sagde ...

Hvor er det et super LO, og et kært minde om alle de sjove ting, som vore børn siger og gør. Super ide at scrappe det, og alle de fine samtaler er skrevet ned.. Den vil han glædes ham og få smilet frem ind nu mere over om 40 år.
Go weekend

alfie sagde ...

Et fantastisk lo. Dette er lige præcis hvad jeg elsker aller mest ved scrapbooking. Det er her det bliver interessant. At få sådan en mindeværdig historie scrappet på flotteste vis.

PS. Bogstaverne fra mit lo "Bugs" er Thickers fra AC, men selve navnet på fonten har jeg desværre klippet af.

Thanni sagde ...

Forstår sagtens at du bliver lidt vemodig ved tanken om de år, der bare pludselig er væk. Den følelse kan jeg osse få når jeg kigger på en af mine unger - men fantasisk LO!! :)..den sorte baggrund og din opsætning og farverne ..jamen bare det hele ;)
Og så er historien jo i sig selv guld værd :)