navbar


søndag den 10. januar 2010

Andrews dåb

Idag bliver Andrew døbt, og får officielt sit navn. Så jeg tænkte, at det nu var "lovligt" at vise de kreative indslag jeg har lavet i den forbindelse. Jeg er lidt overtroisk på det punkt, og kalder aldrig babyen ved navn, før han/hun har fået vand i håret, og officielt har fået det tildelt. Ved egentlig ikke helt hvorfor, jeg har det sådan - sådan er det bare i mit univers...(Og så er det utroligt nemt at finde på andre kælenavne, når man står med sådan et lille vidunder på armen)

Mange gange hænger kælenavnet sidenhen ved, i hvert fald i hos mig. Og min start 16-årige nevø Per, smiler skævt (og lidt overbærende...!) når jeg giver ham et knus til goddag, og fortsat kalder ham "Supermand". Jeg har dog pli nok til ikke at kalde ham det højrøstet og ud i det åbne, og gøre ham forlegen i pigerne påhør... men han er fortsat min lille supermand, og kaldes derved :o)

Andrew er en lille stjerne - som sikkert en dag bliver en stor Stjerne (I hvert fald en høj én..!). Og I dag får han så offiicielt sit navn og skal fejres med behør. Jeg har hjulpet hans mor med at lave invitationerne, og sidenhen har jeg lavet bordkort (og et par overraskelser) som i stor hast blev fragtet ned til familien igår - hvor de sidste hektiske forberedelser foregik - og hvor jeg kunne agere legetante og underholde ham lidt, mens alle andre susede fortravlede rundt...

Invitationen blev til, ved at hans mor havde købt kort, og fundet et billede hun gerne ville bruge. Og så forsvandt inspirationen som dug for solen. Baggrundskortene var blå, og billedet fik jeg mailet, og gik så igang med et oplæg, som siden skulle blive til denne

Invitationen:

Til kortet er brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: Teddy Bear og Just hanging out Teddy Bear
Quickutz Dies: RS-0017 - Balloon (Round) og RS-0155 - Balloon (Skinny)
Baggrundskortet er karton fra Bazzill

Bordkort:

Til kortet er brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: Just hanging out Teddy Bear
Kartonen er fra Bazzill & Fonten er Fling Let

Desuden kunne jeg ikke dy mig for et lille kreativt projekt i anledningen. Jeg har altid været vild med klodser, når man så dem i tegnefilm osv. Du ved, babyklodser med fine bogstaver på. Så inspireret heraf, kreerede jeg disse (til pynt på børneværelset) med hans navn

Baby Blocks:

Til disse Baby Blocks er der brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store:
Box (Cube) (Æskerne)
Elephant (Elefanten), Toys (Badebolden), Ducky (Badeanden),
Toys (Bilen), Baby Shapes (Hagesmækken)

Quickutz Dies: REV-0106-S - Baby Bottle and Pacifier
Kartonen er fra Bazzill & Fonten er Arial Rounded

Og til sidst lavede jeg en æske til forældrene, idet mine Baby Blocks jo selvsagt er tomme. Og nu ved jeg tilfældigvis, at faderen har en sød tand, og at han ville håbe på, at der var lidt slik gemt i æskerne... og så syntes jeg at det kunne være sjovt, at lave denne (Han er Canadier, derfor den engelske tekst)

Surprice Box:

Til denne surprice Box er der brugt følgende:
Fra Quickutz Online Store: Box (Hexagonal) (Æsken)
Kartonen er fra Bazzill & Fonten er GE Esmeralda
Almindeligt gavebånd

I ovenstående æske, er der selvfølgeligt gemt chokolader... som de forkomne forældre kan nyde når festlighederne er ovre. Da jeg lavede TAGén til æsken, kom jeg sådan til at tænke på Disneys Juleshow, hvor Pluto får klistret et mærkat over munden, med besked på, at den ikke må åbnes før jul...(hi hi) og så syntes jeg bare at det var en sød ide, at der også stod en gave til forældrene på gavebordet i dag...

Men nu har jeg altså heller ikke mere at vise... føler mig temmelig træt oven på projektet...! Sideløbende med at jeg kreerede alting, var min trofaste ven, Hr. Vaskemaskine, i fuld sving med at behandle alle betrækkene til mine sofaer... Og der er blevet støvsuget og vasket i alle krogene... Min skønne mand har bagt Banankage - og brygget kaffe... så om et øjeblik, vil jeg lægge mig i min nyvaskede sofa, nyde kagen og kaffen - og sætte en god film på... og så vil jeg bare SLAPPE AF resten af dagen!

Jeg håber, at du har haft en fantastisk weekend
Tak for besøget og kom snart igen...!

Knus
...Engel...

4 kommentarer:

rhh sagde ...

sikke en masse søde babyting du har lavet - kan især godt lide navneklodserne - det er lige gemt i baghovedet, vi venter 2 babyer i familien inden for de næste par måneder

Anne Thormose sagde ...

Det var dog nogle helt fantastiske ting, du har fået lavet til barnedåben. Og den lille bamse er bare skøn.
Hvilken font har du brugt til dine bordkort?

Gitte sagde ...

Nøj Heidi hvor er det bare nogle skønne ting du har lavet. Super søde detaljer på bordkort og invitationen.Den bamse er bare for cute.:) Et skønt billede af ham.:)
Jeg er helt vild med de klodser du har lavet. Kanon god ide :)
Jeg er helt sikker på at Andrews mor og far sendet dig en venlig tanke da de åbnede gaven efter festen. Sød ide.

Jeg har lagt en lille award til dig på min blog.
Du må forsat ha' en dejlig mandag aften.:)
Knus
Gitte

Anonym sagde ...

Rigtig sød invitation og de klodser er bare for lækre.