I dag er det to måneder siden, min fætter foretrak døden frem for livet... Og det er mærkeligt at registrere at tiden er gået... man forventer næsten, at tiden skal stå stille i sådan en situation... Egentlig ville jeg foretrække den gamle skik med, at man standser viserne og pendulerne i uret, for derved at symbolisere, at man standser tiden af hensyn til de sørgende.... Men tiden med sådanne ritualer er for længst svundet hen.
Jeg har tilbragt dagen med at sidde og kreere cd-kort til familien, som har bedt om nogle af de billeder jeg tog til bisættelsen... Og dagens kort er lavet som stafeli-kort, med en cd-lomme - ligsesom kortet af samme art, som jeg lavede tidligere på året (se evt her) De fleste af kortene skal min mor have med på familie-komsammen-ferie i næste uge - De øvrige sender jeg afsted med posten i løbet af den kommende uge....
Men der er ingen fare for, at nogle af modtagerne vil forvilde sig ind i mit lille univers her, og jeg er derfor ikke nervøs for at uploade et kig allerede... Så derfor løfter jeg allerede nu sløret:
Til Kortet er brugt:Karton fra Bazzill
Martha Stewart Edge Punch
Satinbånd og glimmerlim fra Panduro
Clipart fra Carolyn Shores Wright
Jeg beklager at billederne ikke er så tydelige... Så det er ikke så nemt at se, at Kolibrien er monteret med pop-dots og dermed hævet over blomsten... som har fået glimmerlim, for at give den lidt mere elegance... Farverne er bevidst i blå nuancer, idet det var hans ynglingsfarve... Det har været et svært projekt, fordi det gerne både skulle opfattes som respekt- og stilfuldt på samme tid...
Og alt i alt, når jeg ser tilbage på dagen, så har det været en mærkelig dag... At sidde fordybet i processen, og samtidigt mindes... Men også noget af af en øjenåbner... for sikke mange ting man bør værdsætte i det daglige...! Flere gange har jeg taget mig selv i at tænke kærlige tanker om mine umulige teenagere... og huske de små ting...
Jeg håber at du har haft en fantastisk weekend.
Tak for besøget - kig snart indenfor igen
Knus
...Engel...
...Engel...
5 kommentarer:
Hvor ER det smukt og hvor ER du et dejligt menneske at gøre det at aflevere fotos på en CD til et så smukt minde. Vi har som du ved også haft vores andel af sorg og dødsfald i familien i årenes løb og jeg oplevede sidst til min søsters barnebarns konfirmation hvor stor effekt vores hobby har i sådanne situationer. Hvis det havde været missionen (hvad det selvfølgelig ikke var) kunne jeg have hvervet 20 scrappere rundt om bordet den dag. Knus herfra
Det er en meget smuk "indpakning" du har lavet til cd'en og minderne! - jeg kan godt følge din tanke, at man synes tiden burde sættes i stå når man oplever sådanne ting, og også dine tanker mens du havde projektet i hænderne. Det er de små ting i det daglige, der betyder noget og som skal værdsættes - selv "underlige" teenagere ;D.
Ha' en dejlig dag :)
Wauuwww... hvor er det en smuk måde at levere en sådan CD med billeder fra netop denne lejlighed. Og ja, man føler som pårørende, det mærkelige ved, at verden og tiden på forunderlig vis passerer som om intet var sket...og på forunderlig vis kommer man igennem den svære tid. Godt at I støtter op om hinanden. Og så er det en god øjenåbner for alle "bagatellerne"... ;o)
Rigtig god dag og tak for dine kommentarer hos mig.
Hvor er det et smukt kort til CDen.
Du må have en dejlig weekend.
Utrolig smukt kort du har lavet til CD'en.
Hav en fortsat god aften.
Send en kommentar