navbar


tirsdag den 3. august 2010

Segway

Og her er så den lovede side om vores sjove tur på Segway banen. Denne oplevelse var afgjort turen tværs over Danmark værd. Vi var både på den gratis prøvebane flere gange - og så købte vi billetter til Off Road banen, hvor disse billeder er fra... Hvis du nogensinde får mulighed for at besøge Danfoss Universe, skal du unde dig selv en tur på segway.

På anden dagen, da vi stod i kø til prøvebanen, mødte vi en gruppe på 5. De havde alle rundet de 60 og stod spændte bag os, og ventede på tur. Senere mødte vi dem igen, i den blå kube. De havde haft så meget sjov på prøvebanen, og ville gerne have taget en tur til, hvis ikke køen havde været så lang. Vi tippede dem så om, at omkring kl. 12.00 sad alle børnefamilierne og spiste, og man omkring det tidspunkt, kunne gå direkte til oplevelsen, med få minutters kø... Hvilket resulterede i, at de synkroniserede ure, og planlagde at smutte forbi banen igen, på det omtalte tidspunkt. Desværre så vi dem ikke igen, men jeg håber, at deres anden tur var lige så fornøjelig som den første :o)


(Billedet kan ses større, ved at klikke på det...)

Til Layoutet er brugt:
Template er Double It Up Set #2 af Cindy Schneider
Papirer og Overskrift er alle fra Daydream Believer af Kristin Cronin-Barrow
Blomsterne er alle fra Where Flowers Grow af Kristin Cronin-Barrow
Blomstermidten er fra Waiting in the Rain af Shawna Clingerman
Små hortensiaer er fra Shabby Sugar af Zoe Pearn
Overlays på fotos er fra Studio Flergs
Date stamp er fra Studio Wendy
Alpha Beads er fra Pattie Knox

Vi har ferie denne uge, og næste uge med. Hovedsageligt går tiden med at renovere diverse steder. Soveværelset er blevet færdigt og det er SÅ SKØNT at rulle sengetæppet fra om aftenen, inden man kryber under dynen. Vi har investeret i et skønt, blødt tæppe... Så den første oplevelse om morgenen, er at sidde og vågne, med tæerne begravet i et blødt, tykt tæppe... Det er ubeskriveligt skønt!

Der mangler kun de sidste små detaljer, inden vi kan kalde os helt færdige - men det skal nok komme inden ferien er omme. Desuden er husfacaden igang med at få en omgang - sikke en forskønnelse. OG træværket skifter farve i løbet af de næste par dage...! Men det er dejligt at få det gjort, og en nydelse når vi er helt færdige :o)

I denne uge er Louis på sommeraktivitet og prøver at køre Gocart. Han syntes det er rigtig sjovt, og nægtede nærmest at rulle vinduet ned igår, på vejen hjem. Vi var ved at stege væk i bilen... Jeg spurgte ham undrende, hvorfor vi ikke skulle have lidt luft, og han svarede meget oprigtigt: "Jamen så mister jeg jo lugten af motor og benzin...!"

Jeg håber at du har en skøn dag.

Knus
...Engel...

6 kommentarer:

Lone sagde ...

Ser godt nok osse skægt ud. Tak for dine anbefalinger ang Danfoss Universe. Tror vi venter 1 års tid med at besøge Danfoss, så Nicklas også er stor nok til Segways :-) Super flot LO, fortsat go aften

Margit sagde ...

Hej Engel...Sikken dog en fantastisk aktivitet... det må ha' været rigtig sjovt. Har godt set dem hist og pist... kan ikke huske forbindelsen... men tror nu ikke jeg ville turde kaste mig ud i det.
Det fede er jo, når forældre og børn kan få "kamp" til stregen med et "fælles" stykke "legetøj".
Igen et super fedt LO.... og de mange fotos og farverne er stadig et HIT hos mig ;o)
Knus

Betina Olesen sagde ...

Skøntttt LO, skønne sommerfarver og opsætning. Du kan altså bare det der med digiscrap... men er altså nysgerrig, får du lavet dem til bøger, eller hvad sker der med dem???

Ja, de der segways, er jeg altså nødt til at have prøvet... og det værste af det hele er, at vi har så meget familie der arbejder på Danfoss Nordborg, men alligevel har vi ikke været der... tsk tsk tsk...

Thanni sagde ...

Så fik man da lige en ny idé til et tur-mål ;)
...igen et super LO - og igen er jeg vild med at du får plads til så mange billeder OG samtidig en masse tekst :)

jannekevanveen sagde ...

beautiful!!!greetings janneke

Betina Olesen sagde ...

Tak for svaret, det var lige det jeg skulle bruge... men nu kunne jeg da godt tænke mig at se billeder af bøgerne...LOL...